- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
249

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Notabler - nota censoria - Notar - Notariat - Notarius publicus - Notat - Note

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

N.’s Forsamling (22. Febr—25. Maj) ikke kunde
finde Udveje og ikke vilde opgive de højere
Stænders Skattefrihed, endte de med at
tilraade Indkaldelsen af Rigsstænder. N.
samledes paa ny 6. Novbr—12. Decbr 1788 for at
raadslaa om disses Ordning, men kunde heller
ikke da enes og vilde ikke gøre virkelige
Indrømmelser til Tidens Krav om det menige Folks
Indflydelse paa det offentlige Liv.

I Danmark er N. brugt om den
Forsamling af 21 »ansete og med deres Medborgeres
Tillid hædrede Mænd«, som Kongen udnævnte
1851 for at raadslaa om Hertugdømmet
Slesvigs Forhold til de andre Landsdele, nemlig
9 fra Slesvig, 6 fra Kongeriget og 6 fra Holsten.
De afgav Betænkning 16. Juli, men skønt et
Flertal af 14 enedes om en Ordning, der
knyttede Kongeriget og Slesvig nøjere sammen og
stillede Holsten i et løsere Forhold, førte
Forsamlingen dog til intet, fordi Holstenerne
nægtede enhver Indrømmelse i denne Retning og
holdt fast ved Hertugdømmernes Forbindelse
før 1848. Efter dette mislykkede Forsøg gled
Udviklingen uvilkaarlig hen mod
Helstatsordningen.
E. E.

nota censoria kaldtes i det antikke Rom
den Bemærkning, som Censorerne gjorde ved
de Borgeres Navn, paa hvis moralske Vandel
der var noget at udsætte. Det kom derved ogsaa
til at betegne den Straf, som en saadan
Bemærkning medførte, nemlig Udstødelse af Stand
ell. Tribus, en Straf, som dog skarpt adskiltes
fra de af Domstolene idømte Straffe, for saa
vidt som den atter kunde ophæves af senere
Censorer ell. ved, at Folket valgte den
paagældende til Embedsmand.
H. H. R.

Notar (lat.), Notarius publicus, en offentlig
beskikket Person, hvis Hverv er (paa
Forlangende og mod tarifmæssig Betaling) at
overvære ell. inden for visse Grænser selv paa
Rekvirentens Vegne at foretage Akter af retlig
Bet. (f. Eks. overvære Testamentoprettelse,
foretage Vekselprotest), nemlig i det Øjemed at
sikre Bevis for, af saadan Akt er foregaaet.
N.’s Protokol og Attestationer nyder derfor
ogsaa en særlig Troværdighed. Uden for
Danmark hører det tillige jævnlig til N.’s Opgave
at opbevare juridiske Dokumenter. Er den, der
ønsker N.’s Bekræftelse af en af ham foretagen
retlig Akt, N. ubekendt, maa han godtgøre sin
Identitet ved Vidner ell. paa anden Maade. —
I Kbhvn besørges Notarforretningerne af en
særlig Embedsmand, Notarius publicus, bistaaet
af to Undernotarer; uden for Kbhvn virker
vedkommende Underretsdommer (ell. dennes
Fuldmægtig) som Notarius publicus. I Norge
udføres Notarialforretningerne i Byerne af
Byfogden, paa Landet og i de Byer, hvor
Byfogedembederne ophæves, af Sorenskriverne. I
Tyskland er det ofte Sagførere, der har
Beskikkelse som N. — En særlig stor Rolle spiller N.
i Frankrig, idet de der tillige varetager en Del
af de Forretninger (jurisdictio voluntaria), som
andensteds er henlagte til Ret ell. Øvrighed.
De fr. Notarstillinger er afhændelige, dog kun
til Personer, der selv har faaet Uddannelse
og Beskikkelse som N. Denne Afhændelighed
har ført med sig, at de fr. Notarvirksomheder
efterhaanden under sig har inddraget en
Mængde Forretninger, der ligger uden for de egl.
notarielle. I England bærer Notarialvæsenet
endnu et vist Præg af dets tidligere nære
Sammenhæng med kanonisk Ret. De eng. N. — nu
gerne Sagførere (solicitors) — spiller i øvrigt
i det hele en mindre vigtig Rolle end N.
andensteds. Deres Hovedhverv er Foretagelse af
Vekselprotester.
E. T.

Notariat, Notarembede.

Notarius publicus, se Notar.

Notat (lat.), Optegnelse, Bemærkning.

Note (lat. nota), 1) Bemærkning,
Anmærkning, særlig om de i en Bog under Siden ell.
bagi Bogen tilføjede Oplysninger og
Henvisninger, — 2) Skrivelse fra en Udenrigsminister til
et andet Lands diplomatiske Repræsentant ell.
omvendt. En underskreven N. holdes næsten
altid i første Person. (»Jeg har den Ære at
meddele Dem«), i Modsætning til en
Verbalnote (fr. note verbale), der holdes i tredje
Person (»Udenrigsministeriet har den Ære at
meddele det kgl. sv. Gesandtskab« ell. »Minister
N. N. tillader sig«), jfr Mémoire. De
formelle Bestanddele af en diplomatisk N. er 1)
Overskriften, l’appel, f. Eks. »Hr. Minister«;
har Adressaten en heraldisk Titel, anvendes
denne fortrinsvis (»Hr. Greve«). I Verbalnoter
erstattes Overskriften med Ordet »Verbalnote«.
2) Tiltalen til Adressaten, le traitement (»Deres
Ekscellence«, »Hr. Minister«, »De«). 3)
Høflighedsformularen, la courtoisie, i N.’s Slutn., der
retter sig efter Adressatens diplomatiske Rang
som Ambassadør, Gesandt, chargé d’affaires
o. s. v., f. Eks. »Modtag, Hr. Udenrigsminister,
Forsikringen om min mest udmærkede
Højagtelse«. 4) Underskriften, la souscription, f.
Eks. »Deres ærbødige N. N.«. 5) Datering og
Stedsangivelse, la date, som i underskrevne N.
sædvanlig anbringes øverst paa første Side, i
Verbalnoter derimod i Reglen efter Teksten.
G) Adressatens Navn og Stilling, le réclame, der
i underskrevne N. sættes paa Foden af første
Side, men som i Alm. ikke findes i Verbalnoter,
der endvidere mangler Underskrift og
sædvanlig ogsaa Høflighedsfrase. —
Kollektivnote, d. v. s. en N., underskrevet af flere hos
samme Regering akkrediterede fremmede
Diplomater, forekommer sjældent. Hyppigere er
identiske N., d. v. s., enslydende ell. i
Indholdet overensstemmende N. fra flere
Gesandter til den Regering, hos hvilken de er
akkrediterede. — Noteveksling anvendes dels om
en alm. diplomatisk Korrespondance med et
andet Lands Repræsentant og dels i teknisk
Forstand om en Udveksling af N., hvis Indhold
sædvanlig er Resultat af en forudgaaende
Forhandling, og som gaar ud paa at træffe
Overenskomst om et Anliggende, det ikke skønnes
nødvendigt at ordne ved en formelig
Traktat, for Eksempel fordi den trufne
Ordning blot supplerer em Traktat eller kun
skal gælde, til en saadan kan komme i Stand.
De to eller flere N., hvoraf en egentlig
Noteveksling bestaar, er i Alm. daterede samme
Dag og deres væsentlige Indhold i Reglen
enslydende eller dog indbyrdes
overensstemmende. Undertiden bruges Betegnelsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free