- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
262

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nubien - Nubilitet - Ñuble - Nucha - Nucifraga - Nuck, Antonius - Nucleiner - Nucleus - nudis verbis - Nuditet - Nudler - Nuer - Nueva San Salvador - Nueva Segovia - Nuevitas - Nuevo Leon - Nufenen - Nu Gariep - Nugent

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Muhammedanismen over hele Landet, og 1822 blev det
erobret af Ægypterne under Mehemed Ali.
Mahdi-Opstanden i 1883 kuldkastede det ægyptiske
Herredømme, og først 1899 lykkedes det
Ægypterne og Englænderne at generobre det sidste
af Landet.
C. A.

Nubilitet (lat.), Mandbarhed, Modenhed til
at indgaa Ægteskab. Efter dansk Ret krævedes
tidligere hertil for Mænds Vedk. 20 Aars, for
Kvinders Vedk. 16 Aars Alder; ved
Ægteskabslov 30. Juni 1922 ændredes dette til 21 Aar for
Manden og 18 Aar for Kvinden. Ved kgl.
Bevilling kan der dog opnaas Dispensation fra
disse Regler. De samme Regler gælder ogsaa
nu i Norge og Sverige. Derimod har sydligere
Lande oftest en langt lavere Modenhedsalder: i
Frankrig og Italien saaledes henh. 18 og 15 Aar,
Spanien og Portugal endog 14 og 12 Aar, idet
man her er blevet staaende ved den kanoniske
Rets gamle Ordning.
K. B.

Ñuble [’njublæ], Prov. i Chile, 9060 km2 med
(1920) 170425 Indb. Prov. strækker sig fra
Cordillererne ned over den store chilenske
Længdedal og hører til de bedst befolkede Dele
af Chile. Befolkningen lever af Agerbrug og
Bjergværksdrift. Bl. a. findes Kulgruber.
Hovedstaden er Chillan.
M. V.

Nucha [nu’ka], By i Transkaukasien,
Sovjetrepublikken Azerbejdjan, ligger paa
Sydskraaningen af Kaukasus, 96 km NØ. f. Jelisavetpol
og har (1920) 21411 Indb., der væsentligst er
Muhammedanere. N. driver Silkeavl og Handel
med Raasilke og Silkeormeæg.
N. H. J.

Nucifraga, Slægtsnavn for Nøddekrige, se
Ravnefugle.

Nuck [nøk], Antonius, holl. Anatom, f.
1650 i Harderwyk, d. 5. Aug. 1692 i Leyden.
N. studerede fra 1669—72 i sin Fødeby,
derefter i Leyden, hvor han tog Doktorgraden 1677
med Afh. De diabete. Han nedsatte sig saa
i Delft, men kaldtes 1683 til Lektor i Anatomi
ved det anatomisk-kirurgiske Kollegium i Haag.
1687 overtog han Professoratet i Anatomi og
Medicin ved Univ. i Leyden og kaldtes 1692 til
Franeker, men vilde dog ikke modtage det der
ledige Professorat. S. A. døde han. Selv om N.
ikke hører til Medicinens største Navne, har
han dog paa mange Maader indlagt sig
Fortjeneste. Han hørte til de første, der anbefalede
at udtømme Vædskeansamlinger i Lungesækken
og konstruerede den nu brugelige Hulnaal
dertil. Først af alle anbefalede han Laparotomi
ved Ileus (1692), i et Tilfælde, der skyldtes
indeklemt Brok. Denne sygelige Tilstand
studerede han indgaaende, navnlig i Henseende til
den anatomiske Disposition, og han paaviste
1691, at det runde Moderbaand ledsages af en
Forlængelse af Bughinden (N.’s Kanal),
hvilket kan spille en Rolle ved visse Former af
Brok hos Kvinden. Paa et Omraade, der ligger
Anatomien fjernere, Tandlægekunsten, indførte
han (1680) at konstruere Tandtængerne,
svarende til Tændernes anatomiske Form, og han
advarede mod at trække Tænder ud hos
Frugtsommelige, da Tandsmerterne hos disse ofte var
rene Neuralgier. Som Anatom undersøgte N.
Lymfekarrene, af hvilke han forfærdigede
berømte Injektionspræparater, Spytkirtlerne og
deres Udførselsgange, Hundens Øjenhulekirtler,
desuden Regenerationen af humor aqueus i
Øjet og Menneskets Generationsorganer. Hans
mest kendte litterære Arbejder er følgende: De
ductu salivali nouo, saliva, ductibus aquosis et
humore aqueo 1685
(1686), Sialographia et
ductuum aquosorum anatome noua 1690
(1695,
1727), Defensio ductuum aquosorum, nec non
fons salivalis novus, hactenus non descriptus
1691
(1695), Adenographia curiosa et uteri
foeminaei anatome noua 1691
(1722) og endelig
den til flere Sprog oversatte Operationes et
experimenta chirurgica 1692
(1714, 1733).
J. S. J.

Nucleiner, d. s. s. Nuklein.

Nucleus, se Celle, S. 682.

nudis verbis (lat.), med rene Ord.

Nuditet (lat.), Nøgenhed, Blottelse, utilsløret
Skildring af, hvad der saarer
Anstændighedsfølelsen.

Nudler, se Maccaroni.

Nuer, Negerfolk, lever paa begge Bredder
af Bahr-el-Djebel ved denne Flods Forening
med Bahr-el-Ghazal. De er sprogligt og kulturelt
beslægtede med Dinkaerne.
K. B.-S.

Nueva San Salvador [’nuæwa-san-salwa
’ðår], se Libertad.

Nueva Segovia [’nuæwa-sæ’gåwia], bjergfuldt
Dept i det nordlige Nicaragua, 35200 km2 med
c. 40000 Indb. Langs Nordgrænsen flyder Rio
Coco ell. Segovia til Atlanterhavet. Hovedstaden
Ocotal har sammen med sit Distrikt c. 12000
Indb.
G. Ht.

Nuevitas [’nuæwitas] (San Fernando de
N.
). Havneby med 15000 Indb. paa Cubas
Nordkyst, Hovedhavn for Provinsen og Byen
Camaguey (Puerto Principe), udfører Sukker,
Melasse og Mahogni og har c. 5000 Indb.
G. Ht.

Nuevo Leon [’nuæwå-læ’ån], Stat i det nordl.
Mexiko, 65000 km2, omfatter den nordl. Del
af Sierre Madre Oriental, sænker sig mod Ø.
og gennemstrømmes af Rio Salinas og Rio
Salado, Bifloder til Rio Grande del Norte. Fra
Golfen skilles N. L. ved Staten Tamaulipas.
Hovedstaden Monterey, der ligger 495 m
o. H. har 13,4° for Decbr, 29,5° i
Middeltemperatur for Juli; Middelekstremerne er ÷ 5° og
+ 41,3°. Bjergskraaningerne er rige paa Skov.
Indbyggerantallet ansloges (1912) til 373000,
mindre end 6 pr km2. Tættere befolket og
veldyrket er især Rio Salinas Dalstrøg med det
vigtige Jernbaneknudepunkt Monterey. Der
findes i N. L. Jernmalm og Stenkul, sidstnævnte
dog kun i ringe Mængde.
G. Ht.

Nufenen, Pas over St. Gotthard i Schweiz
paa Grænsen mellem Kantonerne Willis og
Ticino. En Fodsti fører fra Ulrichen i
Rhône-Dalen gennem Eginental over N. (2441 m) til
Ticino, der udspringer lige N. f. Passet.
O. K.

Nu Gariep, store Flod, Hottentotternes Navn
for Oranje.
M. V.

Nugent [’nju.dзənt], ældgammel engelsk-irsk
Adelsslægt, hørte opr. hjemme i Frankrig
(Navnet skal stamme fra Byen Nogent le Rotrou i
Dept Eure-Loir), men allerede i 12. Aarh.
forplantet til England, hvor Gilbert de N. 1171
nævnes som Deltager i Henrik II’s
Erobringstog til Irland. Han fik her store Forleninger,
og i Tidens Løb udvidedes Slægtens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free