Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nukleoproteider - Nukuhiva - Nul - Nules - nulla dies sine linea - nulla pöna sine lege - nullificere - Nullinie - Nullitet - nullum crimen sine lege - Nulmeridian - Nulpunkt, absolut - Nulsystem - Numantia - Numa Pompilius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kompliceret byggede Substanser. N.’s Rolle i
den levende Celle er lidet kendt, men der kan
ikke være Tvivl om, at den — som det ligger i,
at de udgør Hovedbestanddelen af Cellekernen
— er overmaade vigtig.
(S. T.). L. F.
Nukuhiva, se Markesas-Øer.
Nul (mat.) bruges dels som Navn for Cifferet
0, dels i flg. Bet. Efter at man ved Tælning har
indført de positive hele Tal og givet dem Navne
og Betegnelser, støder man ved Subtraktioner af
Formen a—a, hvor Minuend og Subtrahend er
lige store, paa en Regning, hvis Resultat ikke
findes mellem de ovenn. Tal. For dette Resultat
har man indført Navnet N. og som Tegn 0. Naar
en Regnings Definition bliver meningsløs, fordi
en af de Størrelser, hvormed der opereres,
bliver 0, erstattes 0 med a—a, og man bruger de
Regneregler, som vilde gælde, hvis i denne
Differens Minuenden var større end
Subtrahenden; af denne Vedtægt følger, at a—a er
uafhængig af a’s Værdi, at en Multiplikation med
Multiplikator 0 giver 0 (a. 0=a (p—p)=ap—
ap=0) at en Potens med Eksponent 0 er = 1
(a0=ap—p = ap/ap = 1). Nogle Regninger
med N. kræver dog en anden Forklaring
(se ubestemte Størrelser og
Uendelig). I den fuldstændige, efter Tallenes
Størrelse ordnede, Talrække har N. sin Plads paa
Overgangen mellem den positive og den
negative Del. N. som Tegn for a—a kom først i Brug
i 17. Aarh., men som Ciffer ved Talskrivning
indførtes det allerede af Inderne, Opfinderne af
Positionssystemet (se Talsystemer). I
Middelalderen brugtes det fra Arabisk stammende
Ord Tziphra som Navn for N.; dette Ord er
med samme Bet. gaaet over i Engelsk og
Fransk som cypher og zéro, ligesom det er
Oprindelsen til Ordet Ciffer.
Chr. C.
Nules [’nulæs], By i det østlige Spanien,
Prov. Castellon de la Plana, ligger 19 km SV. f.
Castellon de la Plana. (1920) 7000 Indb. N. er
omgiven af gl. Mure og Taarne.
C. A.
nulla dies sine linea (lat.), »ingen Dag
uden en Streg«, et Mundheld, som iflg. Plinius
(Hist. nat. 35, 84) skal skrive sig fra den græske
Maler Apelles, som hver Dag øvede sin
Færdighed ved at trække en fin Streg med Farve.
nulla pöna sine lege, núllum
crimen sine lege er Sætninger, som ved den
fr. Revolutions Straffelovgivning efter 1790 blev
fremdraget af deres romerretlige Sammenhæng
for at fastslaa, at Loven bestemt og tydelig bør
angive, hvilke Handlinger der medfører Straf,
og hvilken Straf der herfor kan idømmes — i
Modsætning til den Frihed, som under l’ancien
régime tilkom Domstolene til at skabe ny
Forbrydelser og fastsætte Straffe i Kraft af
tvivlsomme Lovanalogier, Lovenes »Aand og
Grundsætninger« ell. »Forholdets Natur« (droit
naturel). Det var altsaa Kravet paa Individets
Beskyttelse mod Vilkaarlighed og Overgreb fra
Statsmagtens Side, som gav Anledning til
Maximernes Fremdragelse, hvorimod selve disse
ikke ligefrem udtaltes i Loven. I den senere
Retsudvikling er den første Sætning for saa vidt
brudt, som det System af absolut lovbestemte
Straffe, der herved hjemles, og som endnu
formelt behersker Code Napoléon, har maattet
vige Pladsen for relativt bestemte
Strafferammer, inden for hvilke Domstolene under
Hensyn til Tilfældets Beskaffenhed og Forbryderens
Individualitet i høj Grad har Valget baade
mellem Straffens Art og dens Grad — et System,
der i de nyeste Love og Udkast stadig vinder
mere og mere Terræn, og selv i Frankrig kan
benyttes, saa snart den enkelte Lovovertrædelse,
for hvilken er fastsat bestemt Straf, findes at
være begaaet »under formildende
Omstændigheder«. — Den anden Sætning er derimod
stadig et lovteknisk Krav, der har faaet særlig
Vægt under Hensyn netop til den store Frihed,
der efterhaanden gives Domstolene til at
anvende den for den enkelte
Forbryderindividualitet ell. -type mest egnede Straf (se
Kriminalpolitik) og til efter Omstændighederne
endog at anvende Straffe af ubestemt
Varighed (se ubestemte Straffedomme).
Det bliver da i særlig Grad vigtigt nøje at
præcisere Arten af de Handlinger, der berettiger
Staten til saa vidtgaaende Indgreb i Individets
Retsgoder. Det er med Henblik herpaa, at man
(v. Liszt) har betegnet Straffeloven som
Forbrydernes — og de lovlydige Borgeres — magna
Charta.
A. Gl.
nullificere (lat.), ophæve, d. s. s.
annulere.
Nullinie, se neutral Akse.
Nullitet (af lat. núllus, ingen),
Betydningsløshed; en Person uden nogen som helst Evne;
(jur.), se Ugyldighed.
nullum crimen sine lege, se nulla
pöna sine lege.
Nulmeridian, d. s. s. Førstemeridian, se
Længde.
Nulpunkt, absolut, se Temperatur.
Nulsystem (mat.). Et System af Kræfter
kan paa uendelig mange Maader sammensættes
til to Resultanter, saaledes at den Linie, langs
hvilken den ene Resultant skal virke, kan
vælges vilkaarlig. Ved et N. forstaas
Liniekomplekset (se Liniegeometri) dannet af alle de
Linier, der skærer to sammenhørende
Resultanter.
Chr. C.
Numantia, By i det nordlige Spanien i
Oldtiden. Den laa ved Dueros øvre Løb paa et
Bjerg tæt ved det nuv. Garray, omtr. 5 km Nord
for Soria. Befolkningen var keltiberisk. Med
Rom bestod Byen en fleraarig Kamp, hvori
Numantierne udviste et stort Heltemod. Den
romerske Konsul Mancinus blev indesluttet 137
f. Kr. og sluttede Fred uden Senatets Billigelse.
Da Senatet ikke vilde bekræfte Freden, sendtes
Mancinus igen i Fangenskab til N., men blev
ikke modtagen. Krigen udbrød paa ny, og
Romernes Forsøg paa at erobre den stærkt
befæstede By blev længe resultatløst. Endelig
lykkedes det dog den yngre Scipio Africanus at
indtage den (133). Senere opstod der en rom. By
paa Stedet. Ved nyere Udgravninger er der
fremdraget interessante Levninger af Byen og
af de rom. Befæstningslinier. (Litt.: A.
Schulten, »N.« [1. Bd, München 1914]).
H. H. R.
Numa Pompilius var efter Traditionen
Roms anden Konge, Romulus’ Efterfølger. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
