Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 269 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nuñez de Toledo, Hernan - Nunivak - Nuntiatur - Nuntius - Nuoro - Nupe - Nuphar - nuptial - Nuraghi - Nurcia - Nureddin - Nus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nuñez de Toledo [’nun_jæþ-ð_æ-tå’læð_å],
Hernan, kaldet »el Pinciano« (fordi han
var født i Valladolid), spansk Humanist
(1475?—1553). Denne Mand virkede ivrigt og dygtigt
for de klassiske Studier i Spanien. Det var
navnlig Græsk, han gav sig af med, men han
var tillige en fremragende Latiner. Først var
han Prof. i Alcalá, men som Følge af en Tvist
med Univ.’s Ledere begav han sig til Salamanca,
hvor han øvede en betydelig Lærervirksomhed
til sin Død. N. var en af Medarbejderne ved den
berømte Polyglotbibel, som udgaves i Alcalá. Et
interessant Arbejde af ham er den Samling
sp. Ordsprog, der kaldes »Den græske
Kommandørs« (fordi N. havde en Stilling som
Kommandør i en af de gejstlige Ridderordener); den
udkom efter hans Død ved Leon de Castro 1555
i Salamanca.
E. G.

Nunivak, Ø i U. S. A.’s Territorium Alaska,
ligger i Beringshavet paa 60° n. Br.
G. Ht.

Nuntiatur, se Nuntius.

Nuntius (lat. núntius apostolicus), pavelig
Gesandt, hvis han ikke er Kardinal, thi i saa
Fald kaldes han Legat. N.’s Embede og Sæde
kaldes Nuntiatur. Efter Reformationen
oprettedes faste Nuntiatur er for at gennemføre
Tridentinermødets Beslutninger og bekæmpe
Protestantismen. De første faste Nuntiaturer
oprettedes i Wien 1581 for det østlige, i Köln
1582 for det vestlige Tyskland, i Luzern 1586 for
Schweiz, i Bryssel 1588 for Nederlandene. N.
er Pavens Stedfortræder med vidtgaaende
Fuldmagt, han er i sit Nuntiatur den øverste
Dommer næst efter Paven, han leder
Missionsvæsenet, men paa det Omraade staar han siden
1622 under Propagandaen. De tyske
Ærkebisper følte deres Magt indskrænket ved N., og
de gav deres Misstemning mod dem Luft, men
til Trods herfor oprettedes 1785 et nyt
Nuntiatur i München. Ærkebisperne samledes da til
en Kongres i Ems 1786, hvor de protesterede
herimod, men det blev uden Virkning. Ved den
fr. Revolution ophævedes Nuntiaturerne i Köln
og Bryssel, senere er ogsaa andre nedlagte.
Som Pavens Gesandter har N. i katolske
Lande Forrang for Staternes Gesandter; da
deres Hovedopgave er at lede Propagandaen
i de paagældende Lande, vil England,
Preussen og Rusland ikke godkende et paveligt
Nuntiatur. (Litt.: Hinschius, »Das
Kirchenrecht der Katholik en u. Protestanten in
Deutschland« [I, Berlin 1869]; Pieper, »Zur
Entstehung der ständigen Nuntiaturen« [Freiburg i.
B. 1894]).
L. M.

Nuoro [’n_uåro], By paa Sardinien, Provins
Sassari, ligger 83 km SØ. f. Sassari, er
Bispesæde. Lærerseminarium og har Brud af Marmor
og Blymalm. (1911) 7250 Indb.
C. A.

Nupe, Landskab i det vestlige Sudan, britisk
Koloni Northern Nigeria, ligger paa begge
Sider af Niger-Floden N. f. Binuës Munding. N.
var tidligere en mægtig Vasalstat i det store
Fellatahrige Sokoto, men blev 1886 annekteret
af Nigerkompagniet. Det er et frugtbart,
veldyrket Landskab, beboet af Haussafolk og med
flere betydelige Handelspladser, saasom Rabba,
Egga og Lokodja ved Niger-Floden samt Bida
Ø. f. Floden.
C. A.

Nuphar [-far], se Aakande.

nuptial (lat.), bryllupsmæssig, i
Sammensætninger: Bryllups-, Brude- etc.

Nuraghi [nu’ragi] (ital. Noraga ell. Nurhag),
forhistoriske taarnagtige Bygninger paa Øen
Sardinien, opførte af utilhugne Sten, der ikke
er sammenføjede med noget Bindemiddel. De
findes gerne paa
Bjergtoppe, stundom
paa kunstige Højder.
Af og til har to N.
været forbundne med
en Art Mur; dog er
saadanne
Befæstningsværker maaske af
yngre Dato. N. er fra
10 til 20 m høje,
Gennemsnittet af
Grundfladen er oftest fra
10—20 m. Man kender
indtil 3000, men de
allerfleste er halvt
nedrevne, da man
længe har benyttet
Stenene som
Byggemateriale. N. har ofte 3 Stokværk. Lignende
Mindesmærker findes paa Malta og Balearerne.
De formodes at være Gravbygninger og at
tilhøre den første Tid, da Metallerne blev
kendte, eller Stenalderens allersidste Tider.
(Litt.: A. De La Marmora, Voyage en
Sardaigne [II, Paris og Turin 1840]; G. Pinza,
Monumenti antichi, udg. af Accad. dei Lincæi
[Milano 1901]).
V. S.

Nurhag paa Sardinien.

Nurcia [’nurs_ia], se Norcia.

Nureddin, muhamedansk Hersker i Syrien
paa Korstogenes Tid, f. 21. Febr 1116, d. 15.
Maj 1174. N. fulgte 1146 sin Fader Emad-eddin
Zenki, der residerede i Mosul, og slog i de flg.
Aar Korsfarerne under Ludvig VII og Konrad
III, indtog derpaa det kristne Fyrstendømme
Antiocheia, overvandt gentagne Gange
Kongerne af Jerusalem og opslog derpaa sin Residens
i det af ham indtagne Damaskus. Han sendte
derefter sine Krigere mod Ægypten, hvor hans
Hære 1169 gjorde Ende paa det fatimidiske
Kalifat. N., der var en lige saa energisk og
dygtig Regent som tapper Kriger, var saaledes
nu Hersker over et stort Rige, men hans Slægt
beholdt efter hans Død ikke længe
Herredømmet, der snart gik over til hans duelige
Hærfører, Kurden Saladin, der havde ledet Toget
til Ægypten for N. Af N., der førte Titlen
Atabek, haves flere Mønter.
V. S.

Nus er et gr. Ord, der betyder Tanke,
Sindelag, Tænkemaade, og derefter indgaar i det
filosofiske Sprog som Betegnelse for det
aandelige Princip ell. den individuelle Bevidsthed.
Anaxagoras indfører saaledes N. som det
metafysiske Princip, den usammensatte Aand, der
ordner, gennemtrænger og behersker Materien.
Hos Aristoteles er N. den første bevægende
Aarsag, hvis Væsen er ren Form, ren Aktualitet,
rent Aand og selv ubevægelig Enhed, og hvis
Virken er ren Tanke — altsaa Gud, hvorfra
den menneskelige Tænkning har sit Udspring,
idet den tænkende og formgivende Del af
Sjælen eksisterer forud for og efter Foreningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>