Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nus - Nusco - Nushirvân - Nusle - Nusrani - Nussdorf - Nut - Nutation - Nutationer - Nutka - Nutka Sund - Nutriaskind - Nutriment - Nutrose - Nuttalia - Nuttharpiks - Nutzhorn, Heinrich von - Nutzhorn, Henning Frederik Feilberg - Nuyens, Willem Johannes Franciscus og Andreas Alexander Maximilian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Legemet. Paa lgn. Maade, omfattende og
rigt nuanceret, bruges N. ogsaa hos
Nyplatonikerne som Betegnelse for det højeste aandelige
Princip.
W. N.
Nusco, By i det sydlige Italien, Prov.
Avellino, er Bispesæde og har (1911) 4550 Indb.
Nushirvân (egl. Anôsharvân ɔ: den, hvis
Sjæl er udødelig), Tilnavn til Perserkongen
Khusrau (Chosroes) I af Sasanidernes Æt, der
regerede 531—578. Han var en stor Hersker og
Statsmand og ivrig Befordrer af persisk
Aandsliv, og han nævnes hyppig i den orientalske
Litt. som Typen paa en streng, men retfærdig
Hersker.
A. C.
Nusle [’nuslæ] (Nuszle), østlig Forstad til
Prag ved Botitzbach og Franz-Josephs-Banen,
der herfra gennem en 1141 m lang Tunnel fører
ind til Prag, har (1921) 34156 Indb.; Slot med
Park, talrige Villaer. N. danner et yndet
Udflugtssted for Indbyggerne i Prag.
(Joh. F.). O. K.
Nusrani (arab., Plur. nasâra), Kristen.
Nussdorf [’nosdårf], se Wien.
Nut ell. Nuit, Ægypternes Himmelgudinde,
Jordguden Keb’s Hustru, Moder til Osiris, Isis,
Neftys, Set og Horos. Som hun skærmede sin
Søn Osiris mod hans Fjender ved at brede sine
Vinger over ham, tager hun sig ogsaa af alle
andre Osiris’er, d. e. alle Afdøde, og afbildes
derfor ofte paa Mumiekister af antropoid Form,
i Reglen paa Brystet, udstrækkende sine
mægtige Vinger. N. antoges at modtage de Afdøde
i den anden Verden, hvor hun tænktes ud fra
et Træ at skænke forfriskende kølige Vande til
den mødige Vandrer, et Billede, der jævnlig ses
paa Mumiekister og paa Tavler fra Grave. Hun
afbildes ogsaa som Kvinde uden Vinger,
hvilende paa sine Hænder ved Jordens ene Ende og
med sine Fødder paa Jordens anden Ende. Over
hendes Ryg tænktes den himmelske Nil at flyde
hen.
V. S.
Nutation, se Præcession.
Nutationer (nuterende Bevægelser), se
Bevægelser, Planters, S. 155.
Nutka, Fællesnavn for Indianerstammerne
paa Vestkysten af Vancouver-Øen, Britisk
Columbia. N. hører til Wakash-Folkenes Sprogæt
og er, som de øvrige Beboere af Amerikas
Nordvestkyst, en udpræget Fiskerbefolkning;
men i Modsætning til Resten driver de ogsaa
Hvalfangst med Harpun og Blære. De fleste N.
er nu Kristne. (Litt.: Handbook of American
Indians North of Mexico, II [30. Bull. Bureau
Amer. Ethnol., Washington 1912]).
K. B.-S.
Nutka Sund, Nootkasund, Fjord paa
Vestkysten af Øen Vancouver, der ligger ved
Nordamerikas Vestkyst og hører til Dominion
of Canada.
G. Ht.
Nutriaskind, Koipuskind, er Skindene
af den sydamerikanske Bæverrotte. De bruges
dels, efter at de brunrøde Dækhaar er fjernede,
som Pelsværk, dels i Filtfabrikationen og gaar
undertiden i Handelen under Navn af
Abeskind.
K. M.
Nutriment (lat.), Fødemiddel, Næringsmiddel.
Nutrose er et Ernæringspræparat, der
bestaar af Kaseïn-Natrium. Fremstillingsmaaden
hemmeligholdes, men bestaar formodentlig i
det væsentlige i, at Kaseïnet (ɔ: Ostestof)
opløses i den nødvendige Mængde Natronlud og
atter udfældes af denne Opløsning med Vinaand
og tørres.
E. K.
Nuttalia Torr. et Gr., Slægt af Mandelfam.
med en enkelt Art N. cerasiformis Torr. et Gr.,
et løvfældende lille Træ ell. Busk med omvendt
æg-lancetdannede Blade og hvide Blomster i
Klase. Det stammer fra Kalifornien og kan
dyrkes i Danmark paa Friland.
A. M.
Nuttharpiks, se Akaroidharpiks.
Nutzhorn [’nutsho’rn], Heinrich von, f.
20. Febr 1833 i Kbhvn, cand. theol. 1860, Elev i
Musik af A. P. Berggreen, Lærer i Historie og
Musik ved Rødding Folkehøjskole 1862, og
derefter ved Askov Folkehøjskole siden 1865.
Stiftede 1901 »De samvirkende
Centralsangforeninger i Sjælland, Fyn og Jylland«, hvis
Overdirigent han var indtil 1907. Fra hans Haand
mærkes en stor Række Sangkompositioner, mest
af nationalt og kirkeligt Indhold, fremdeles en
Række musikhistoriske Afh. i forsk.
Tidsskrifter: »Weyse«, »Hans Matthison Hansen«,
»Pacius og Gade«, »Om Kæmpeviserne og deres
Oprindelse«, fremdeles »Melodisamling til den
ny Salmebog« (1900, sammen med Bredsdorff).
Hans Hovedværk er »Den dansk-lutherske
Menigheds Salmesang, dens Ord og Toner«, I—II
(Kbhvn 1913—18), hvilken omhandler
Reformationstiden fra dennes Beg. indtil Hans
Thomissön’s klassiske Værk »Den danske
Psalmebog« (Kbhvn 1569).
A. H.
Nutzhorn [’nutsho’rn], Henning
Frederik Feilberg, dansk Filolog, f. i Kbhvn 15.
Novbr 1834, d. i Venedig 20. Febr 1866. Han
tog filologisk Eksamen 1858 og den filos.
Doktorgrad 1863. Han begyndte at holde
Forelæsninger ved Univ. som Indledning til en
akademisk Løbebane, men hans Virksomhed
standsedes ved en tidlig Død paa en Udenlandsrejse.
Foruden adskillige Afh. i »Tidsskrift for
Filologi og Pædagogik« har han udg. Disputatsen
»De homeriske Digtes Tilblivelsesmaade« (1863,
tysk Overs. 1869), hvori han retter en skarp
Kritik mod Wolfs og Lachmann’s Teorier.
Efter hans Død udkom en Overs. af Apulejus’
»Amor og Psyche« (1867).
H. H. R.
Nuyens [’nö^yə(n)s], 1) Willem Johannes
Franciscus, nederlandsk hist. Forf.
(1823—94), var Læge, men udfoldede samtidig en
omfattende Virksomhed som hist. Forf. Det er
særlig Katolicismen, der sysselsætter ham, og
han behandler Historien fra katolsk Synspunkt.
Af hans Skr skal nævnes »Katolicismen i
Forhold til den europæiske Dannelse« (2 Bd, 1856),
»Pius den Niendes Regeringshistorie« (1862),
»Algemeene geschiedenis des Nederlandschen
volks« (20 Bd, 1871—82), »Geschiedenis van net
beleg en ontzet van Leiden in 1574« (1874),
»Geschiedenis van het Nederlandschen volk van
1815 tot op onze dagen« (4 Bd, 1883—86).
Sammen med Dr. Schaepman oprettede han
1871 Maanedsskriftet »De Wachter«.
2) Andreas Alexander
Maximilian, foreg.’s Broder, nederlandsk Forf.,
særlig Ornitolog, f. i Grootebroek 13. Septbr 1843.
Efter at være opdraget til Mediciner ved den
kliniske Skole i Haarlem tog han 1867 Tjeneste
ved de pavelige Zuaver i Rom, men vendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
