- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
271

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nuyens, Willem Johannes Franciscus og Andreas Alexander Maximilian - Ny - Nyack - Nya dagligt allehanda - Ny-Amsterdam - Nyangve - Nyanza - Nya skolan - Nyassa - Nyassaland - Ny Australien - Nyaya - Nyberg, Ivar Gustaf Julius - Nyberg, Julia Kristina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter Roms Indtagelse 1870 tilbage til
Fædrelandet, nedsatte sig i Alkmaar som Boghandler,
blev senere Redaktør og Tidsskriftudgiver. Han
bar skrevet et værdifuldt ornitologisk Værk:
»De Vogelwereld, Handboek voor liefhebbers
van kamer- en parkvogels« (1882—86) og en
Bog om Fuglenes Sygdomme: »De ziekte der
Vogels« (1884). Desuden er han Forf. af et
ital.-holl. og et holl.-ital. Leksikon.
(A. I.) V. K.

Ny (Maanen under dens Konjunktion),
oldnorsk ny, er en Substantivering af Adjektivet
ny og betegner saaledes egl. det Tidspunkt, da
Maanen ligesom fornyes ell. begynder at tiltage.
Herfor tysk Neumond, eng. new moon.
H. F.

Nyack [’na^iäk], By i U. S. A., Stat New York,
paa Hudson Rivers vestlige Bred, 35 km Nord f.
New York, og har 4500 Indb.
G. Ht.

Nya dagligt allehanda, et i Stockholm
siden 1. Decbr 1859 daglig udkommende
Altenblad. Grundet som Modvægt mod det liberale
»Aftonbladet« har Bladet stadig kæmpet for
udpræget konservative Ideer; under Toldkampenes
Dage var det stærkt protektionistisk, under
Forsvarsspørgsmaalet ivrigt for et stærkt Forsvar;
i en særlig Afdeling behandles kirkelige
Spørgsmaal. Redaktør er siden 1906 L. Ljunglund.
G. C.

Ny-Amsterdam, se Amsterdam, S. 665.

Nyangve, se Njangve.

Nyanza, se Njansa.

Nya skolan er i Sverige Betegnelsen for
den romantiske Skole, som kæmpede mod
Akademisternes Smag. Den første Begyndelse viste
sig 1803 i et lille Studenterselskab fra Upsala
V. V. (»Vitterhetens Vänner«), som dog opløstes
for 1807 i »Musis amici« og »Auroraförbundet«
at opstaa til mere bevidst Modstand mod ældre
og nyere Smagsretninger. Opr. var
Hammarskiöld den førende; men til Kampfæller havde
han Atterbom, Palmblad o. a. Det blev planlagt
i Sthlm at udgive Tidsskriftet »Lyceum«, men
da den gl. Skole satiriserede over dets Prospekt,
udsendtes det muntre og satiriske »Polyfem«
samtidig med, at to Heifter af »Lyceum« udkom
(1810 og 1811). Fra Upsala hjalp man til med
Tidsskriftet »Phosphoros«, som indeholdt
Kritiker, Oversættelser og Digte; dette Tidsskrift,
som blev Anledningen til Benævnelsen
»Fosforister« for Retningens uklare og hyperidealistiske
Repræsentanter, ophørte dog snart at
udkomme; men de tre Tidsskrifter afløstes af »Poetisk
Kalender« (1812—22) og »Svensk
Litteraturtidning« (1813—24), hvis Indhold gennemgaaende
er klarere. Da disse Foretagender sluttede, var
Striden forbi og en mere besindig Romantik
var kommen til Orde hos Tegnér som, vred
over Hammarskiöld’s Anmeldelse af hans
»Nore« (1814), satiriserede i »Hammarspik« og
senere, navnlig i »Jubeltal« (1817) og »Epilog«
(1820), tog til Orde mod N. s.’s Forvildelser.
1820—21 samlede man alle Kræfter til det
parodiske Epos »Marskall’s sömnlösa nätter«, rettet
særlig mod P. Wallmark, Akademiets ivrige
Forsvarer. I 1830’erne blomstrede
Nyromantikken; men den Frihedsrus, der betog hele
Europa, reagerede mod N. s., og Liberalismens
Bedømmelse af Skolen har indtil de sidste
Aartiers Upartiskhed præget Litteraturhistorien.

N. s.’s Livssyn er opstaaet under Indflydelse
af tysk Storm- og Trængselsdigtning, og hvad
alle Skolens Repræsentanter (Agardb, Askelöf,
Atterbom, Hammarskiöld, Hedborn, Elgström,
Ingelgren, Levijn o. fl.) savnede, var
Klarhed og Stringens, men desuagtet tør Skolens
Bet. dog ikke underkendes; den bragte Liv og
Ungdom, i St. f. Manér. Og selv for mange
Forfattere, som ikke har tilhørt den, har den
energiske litterære Friskare haft stor Betydning.
(Litt.: B. Norling:, »N. s.« [1880];
Malmström, »Sv. vitterhet« [IV—V];
Ljunggren, »Sv. vitterhet« IV—V [1894—95] o. a.
Skr).
O. Th.

Nyassa, se Njassa.

Nyassaland, se Njassaland.

Ny Australien, Nueva Australia, en
1893 i Paraguay af et australsk Selskab stiftet
socialistisk Arbejderkoloni (Compania
cooperativa colonizadora Nueva-Australia
), der ligger
paa 25 125° s. Br. og 56° v. L. Selskabet fik
anvist 120000 ha Land imod, at det gik ind paa i
Løbet af 6 Aar at overføre til Paraguay 1200
australske Familier. Koloniens socialistiske
Karakter blev dog delvis ændret allerede 1894, og
1897 fik man en ny Overenskomst med
Paraguays Regering. 1899 talte Kolonien kun 597
Individer. Da Landbrugsprodukterne p. Gr. a.
den afsides Beliggenhed meget vanskeligt
bringes paa Markedet, har man fortrinsvis kastet
sig over Kvægavl.
(H. P. S.). M. V.

Nyaya (Skrt = Logik), se indisk Filosofi.

Nyberg [’ny.bærj], Ivar Gustaf Julius,
sv. Maler, f. 25. Decbr 1855 i Vänersborg. N. fik
en solid Uddannelse paa det sv. Akademi og
derefter 1881—83 i Paris under Bonnat og
Gérôme. Han opnaaede fremragende Dygtighed i
Skildringen af Lysvirkninger, baade Dagslyset
og fornemmelig Ildens (Lampens flakkende
Skin). En Type for denne Side af N.’s Kunst er
Pastellen »En Hemmelighed« (1890, i
Nationalmus. i Sthlm). Samme Museum ejer ogsaa i
»En Tegner« (V. Andrén) fra 1884 en Prøve paa
hans dygtige Portrætkunst (bl. a. Kunstnerens
Moder); i Kunstakademiet i Sthlm ses
Portrættet af Prof. Malmström (1895). I senere Tid
Figurmalerier fra Dalarne (»Kulla« [1902,
Göteborg Mus.]). N. har med lige Dygtighed
arbejdet med Olie, Vandfarve ell. farvet Kridt. 1891
blev han Medlem af Sthlm’s Akademi.
A. Hk.

Nyberg [’ny.bærj], Julia Kristina, sv.
Digterinde, som valgte Pseudonymet
Euphrosyne at skrive under (1785—1854). Efter et
kortvarigt Ægteskab med Høker Asping i Sthlm
flyttede hun tilbage til sin Hjemstavn, hvor hun
1822 ægtede A. V. Nyberg. Hun debuterede i
»Poetisk Kalender för 1818« og Atterbom
interesserede sig for hende, gav hende Raad i
Valg af Læsning og anmeldte hendes »Dikter«
(1822) meget rosende. Atterbom o. a. Venner
raadede hende til at forsøge sig i større
Emner, men Forsøgene med »Christophorus« og
»Vublina« faldt ikke heldigt ud; hun havde sin
Styrke i at udarbejde fine, natursymbolske
Digte. Sine »Dikter« (et nyt Hefte udkom 1828)
udgav hun igen 1831—32, derpaa udsendte hun
Kalenderen »Sylphiden« (1839) sammen med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free