Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyborg Fjord - Nyborg Strafanstalt - Ny Britannien - Nybrofoss - Ny-Brunsvig - Nybrunt - Nybøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
største Skibe. Den er godt afmærket og forsynet
med flere Fyr og Ledefyr.
G. F. H.
Nyborg Strafanstalt er oprettet ved L.
13. Maj 1911 og bestemtes ved kgl. Anrd. af 28.
Maj 1913 til Udstaaelse af
Forbedringshusarbejde, idømt Mandspersoner under 23 Aar, hvilket
ved Justitsministeriets Cirkulære af 6. Apr. 1921
er ændret til Mandspersoner, der er under 25
Aar gl., med mindre de tidligere mindst 2 Gange
har udstaaet Strafarbejde. Straffen udstaas
efter et progressivt System i 3 Stadier,
Begyndelsesstadiet (2 Maaneder), Mellemstadiet, der
er delt i 2 Klasser, og hvor Fanger opholder
sig i Tiden indtil 1 Maaned før
Løsladelsesdagen, samt Slutningsstadiet. Første Stadium
tilbringes som Regel i Celle; Mellemstadiet kan
derimod efter Indstilling af Inspektøren med
Justitsministeriets Billigelse udstaas i Fællesskab
med andre Fanger, og Fællesskabet kan da
omfatte hele den daglige Arbejdstid ell. kun en
Del af denne og kan indtræde straks ved
Fangens Overgang til Mellemstadiet ell. senere
under Opholdet, ligesom det kan bringes til Ophør,
forinden Slutningsstadiet begynder. Oprykning i
Mellemstadiets 2. Klasse kan ikke ske, før
Fangen i 1. Klasse har tilbragt Halvdelen af den
Tid, som skal tilbringes paa Mellemstadiet, og
beror i øvrigt paa Fangens Flid og Opførsel.
De ved Oprykning opnaaede Begunstigelser er
højere Arbejdspræmier, der gives friere
Raadighed over de godskrevne Arbejdsdusører,
Adgang til Brevskrivning og Modtagelse af Besøg
udvides etc. I Slutningsstadiet holdes Fangen
afsondret fra andre Fanger under Arbejdet,
men i øvrigt bestemmer Inspektøren, i hvilken
Grad Afsondring ell. Fællesskab kan finde Sted.
Løsladelse paa Prøve kan finde Sted m. H. t.
Fællesskabsfanger, naar den Tid, da
Straffetiden vilde være udstaaet ved Anbringelse i
Celle, er udløbet. Den resterende Straffetid kan
da eftergives, hvis Fangen mindst 1 Aar efter
Løsladelsen udviser en ulastelig Vandel og
efter Omstændighederne undergiver sig passende
moralsk Forsorg. — Fangebehandlingen i N. S.
er mindre bunden til bestemte Regler end i de
øvrige Straffeanstalter, idet Hensyn til Fangens
Individualitet og til Straffens konkrete
Indvirkning paa ham i ikke ringe Grad kan føre til
Lempelser. Fangerne skal have Undervisning i
Gymnastik; Højtlæsning og anden gavnlig
Adspredelse kan tillades i Fritiden. —
Fangeantallet var 31. Marts 1922 434; i 1922—23
indsattes 510 Fanger, efter endt Straf løslodes 445,
benaadedes 53, 1 afgik ved Døden, 1 overførtes
til Vridsløselille Strafanstalt, 4 overførtes til det
ved N. S. opførte, til Brug for alle Landets
Strafanstalter bestemte Tuberkulosesygehus
(aabnet 4. Juli 1916). Fangeantallet i N. S. var
altsaa 31. Marts 1923 440. — Arbejdsdriften,
der udelukkende er baseret paa Arbejde for
Statsinstitutioner (Regiesystemet), indbragte i
sidste Finansaar (1922—23) 1346074 Kr.
Fradraget Omkostninger og Beholdningsformindskelse
blev Nettoudbyttet 648711 Kr.
A. Gl.
Ny Britannien, se Bismarck-Archipel.
Nybrofoss, 12,5 m højt Vandfald i Kongsberg
By. Under nuv. Lavvandføring modsvarer
Fossen 1450 H. K., men antages ved 18 m
Regulering i Tunhøvd at kunne repræsentere 3500
H. K., og ved fuld Regulering af Vasdraget
9000 elektriske H. K. Den højre Halvdel af
Fossen ejes af den norske Stat og benyttes til
Drift af Kongsberg Sølvværks Smeltehytte,
Statens Mønt og et Elektricitetsværk. Den venstre
Halvdel tilhører Kongsberg By. Der er i 1922
sluttet Overenskomst mellem Staten og
Kommunen, saaledes at Kongsberg Elektricitetsværk
i 50 Aar har Lov at udnytte den hele
Vandføring mod at levere Sølvværket elektrisk Energi.
For Tiden (1924) har Kongsberg
Elektricitetsværk installeret 1500 H. K.
M. H.
Ny-Brunsvig, se New Brunswick.
Nybrunt er en Malerfarve, der oftest bestaar
af Kupriferrocyanid.
M. M-r.
Nybøl, Herred i Sønderjylland, Sønderborg
Amt omfatter den østligste Del af Halvøen
mellem Aabenraa og Flensborg Fjorde, d. v. s.
Landskabet Sundeved. Det grænser mod V. til
Aabenraa Amt (Lundtoft Herred), hvorfra det
i Hovedsagen skilles ved mindre Vandløb
(Bovrup Bæk mod N. og Fiskebæk mod S.), medens
det i øvrigt omgives af Vandene: Als Fjord og
Sund, Vemmingbund, Flensborg Fjord og N.
Nor; fra Indsnævringen mellem sidstnævnte og
Vemmingbund skyder sig mod S. den mindre
Halvø, Broager Land. Herredets største
Udstrækning, er i S.—N. (mellem. Borreshoved paa
Broager Land og Bovrup Bæks Udløb) c. 20
km, medens Bredden i Ø.—V. er meget
varierende, højst 11 km. Arealet er 125,8 km2,
og herpaa fandtes 1921: 2090 Gaarde og Huse
med 10073 Indb. (1910: 10756, 1860: 8595),
altsaa 80 pr km2.
Overfladen er for største Delen ikke
højtliggende, kun 20—30 m; gennem Herredet
strækker sig dog fra NV.—SØ. et Højdedrag med
Toppe paa 40—60 m, og som ender i Dybbøl
Bjerg med Herredets højeste Punkt (68 m);
ogsaa paa Broager Halvøen, der gennemgaaende
er ret lav, findes SØ. f. Broager By et større
Bakkeparti, som Ø. f. Byen Dynt naar en
Højde af 57 m. Mange Steder paa Kysten mod
Als Fjord og Sund samt mod Vemmingbund
forekommer der stejle Lerklinter. I øvrigt er
Sundeved som Helhed nærmest mindre bakket
end de fleste Østkystegne. Jordbunden er
næsten overalt lermuldet og meget frugtbar, og
her findes endog Sønderjyllands højest
boniterede Jord (ved Snogbæk). Betydeligere Skove
forekommer kun V. f. Dybbøl, langs
Vestgrænsen og ved Als Sund samt nogle Steder ved
Kysten paa Broagerland; men overalt findes
frodige Haver, Plantninger og levende Hegn,
som i Forbindelse med Overfladeformationerne
og de nære Kyster skaber stor landskabelig
Skønhed. Langs Kysten af N. Nor og det
inderste af Flensborg Fjord forekommer en
fortrinlig Lerart, som her har fremkaldt en stærkt
udviklet Teglværksindustri med mange store
Værker, ganske særligt ved Egernsund.
Af det samlede Areal var 1920 11194 ha Ager,
Eng, Have o. l., 667 ha Skov, medens
Tørvemoser, udyrkelige Arealer og Vandareal var
meget ubetydelige. S. A. var af Kreaturholdet
1802 Heste. 9530 Hornkvæg, 904 Faar og 8451
Svin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
