Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nybøl - Ny Carlsberg - Ny Carlsberg-Fonden - Ny Carlsberg Glyptotek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
N. omfatter kun 5 Sogne (Ullerup, Sottrup,
Dybbøl, Nybøl og Broager) og hører til
Sønderborg Provsti under Haderslev Stift. I
verdslig Henseende hører det til 93. Retskreds
(Sønderborg Købstad med N. Herred) og 70.
Politikreds; Dommer og Politimester i Sønderborg.
Gennem Herredet gaar Statsbanerne
Sønderborg—Tinglev—Tønder og den derfra gennem
Broager Land udgaaende Rane
Vester-Sottrup—Skelde.
Det nu saa tæt befolkede og frugtbare
Herred har til langt op i Middelalderen været
opfyldt af Skov og er forholdsvis sent blevet
bebygget; herom vidner ogsaa Stednavnene, og i
Valdemarstiden laa det uden for
Herredsinddelingen. Imidlertid er det blevet en af
Danmarks minderigeste Egne. Fra Kampene om
Sønderjylland 1848—50 og 1864 knytter der sig
Minder til næsten hvert Navn, først og
fremmest dog Dybbøl, hvor man endnu ser
Resterne af de danske Skanser, og hvor der findes saa
mange Krigergrave; her er ogsaa et Areal
erhvervet og fredlyst som Nationalejendom.
M. S.
Under en Fremrykning fra Dybbøl i
Sundeved ell. under et Tilbagetog derfra kan
Terrainet omkr. N. og navnlig fra Noret over den
højt liggende Nybøl Mølle (2600 m NNV. f.
Byen) til Vester Sottrup faa en vis Bet. Dette
var saaledes Tilfældet 28. Maj 1848, da 14000
Mand danske Tropper fra Sønderborg skulde
besætte Dybbøl Bjerg og forjage General
Halkett, der med c. 10000 Mand Forbundstropper
stod isoleret i Sundeved, navnlig da han havde
forlagt en kombineret Brigade til Egnen mellem
Haderslev og Aabenraa. Den nævnte Dag
havde derfor Generalen kun 2. Brigade, der laa
i Dybbøl, Ragebøl, Sottrup og N., samt en
Avantgarde, der laa længere tilbage, til Raadighed.
Den danske Hær rykkede frem i 3 Kolonner,
nemlig: Venstre Flankekorps (General
Schleppegrell), 3 Batl. 1 Batteri m. m. ad Landevejen
til N.; General Hansen med 1. og 3. Brigade
(2. i Reserve), 1 Batteri m. m. over Dybbøl
Kirke og Stenderup mod N. Mølle og 4.
Infanteribrigade som Reserve over Ragebøl mod Sottrup.
Fremrykningen fra Sønderborg begyndte ved
Middagstid, og Angrebet kom ganske
overraskende paa de fjendtlige Forposter, der dog
ydede saa længe Modstand paa Dybbølbjerg,
indtil Hovedstyrken var kommet i Stilling ved
N. Mølle. Angrebet udførtes navnlig af 1.
Brigade (General Bülow), idet dog ogsaa
Flankekorpset, der førtes over Sundet ved Hjælp af
Færger, delvis greb ind i Kampen, hvorefter
Fjenden, der var blevet forstærket af de til
Afløsning af Forposterne bestemte Tropper,
rømmede Dybbølbjerg og efter nogen Modstand
i Dybbøl By gik tilbage til Hovedstillingen. Imod
denne udviklede General Hansen sine
Afdelinger, medens Flankekorpset, der detacherede en
Bataillon til Broagerland, under stadig Kamp
rykkede frem over N., og en Del af 4. Brigade
mod Sottrup. General Hansen havde en haard
Kamp at bestaa, idet Fjenden raadede over 16
Kanoner ved N. Mølle, hvilke Batteriet Jessen
forgæves søgte at bringe til Tavshed, saa at
det maatte trækkes ud af Ilden. I dette Øjeblik
trængte imidlertid General Schleppegrell frem
fra N. og lod sit Batteri (Bruun) pludselig
beskyde den fjendtlige Artillerilinie i Flanken,
medens hans Fodfolk trængte frem ad Flensborg
Vejen; derved afgjordes Kampen til de
Danskes Fordel, idet General Halkett af Frygt for
at miste sin Tilbagetogslinie over Adsbøl
besluttede at rømme Stillingen. Saaledes kunde
Danskerne om Aftenen besætte en Forpostlinie
fra Storskoven over N. Mølle til N. Nor, medens
et Kompagni besatte Egernsund. Tabet paa
Fjendens Side var 3 Officerer og 30 Mand døde,
5 Officerer og 145 Mand saarede og 21 Fanger,
medens Danskerne mistede 3 Officerer og 31
Mand døde, 4 Officerer og 102 Mand saarede,
1 Officer og 10 Mand fangne.
P. Nw.
Ny Carlsberg, se
Carlsbergbryggerierne.
Ny Carlsberg-Fonden [-’fån’ən ell. ’fåŋən]
oprettedes 25. Septbr 1901 af Brygger, Dr. phil.
Direktør Carl Jacobsen og Hustru Ottilia, f.
Stegmann, idet disse til Carlsberg-Fonden
overdrog deres Ejendom Ny Carlsberg med det
dertil hørende Bryggeri, Bolig, Haver m. m.,
dog saaledes, at Bryggeriet drives uden
Forbindelse med Gammel Carlsbergs Bryggeri, og at
den ny Fond holdes helt adskilt fra
Carlsberg-Fonden og anvendes udelukkende i kunstneriske
Øjemed efter en derfor oprettet Fundats.
Stifteren havde for sin Livstid forbeholdt sig en
afgørende Stemme ved Anvendelse af det
aarlige Udbytte af Fonden.
V. S.
Ny Carlsberg Glyptotek (2 Tavler), en rig
Saml. orig. Kunstværker, mest Skulpturarbejder,
udstillede i en af Kbhvn’s Kommune og den
danske Stat i Forening bekostet, til Samlingen
1892—97 af Arkitekt V. Dahlerup opført
Museumsbygning paa Vestre Bulevard i Kbhvn,
grundlagt 1882 og skænket til Kbhvn’s
Kommune 8. Marts 1888 af Brygger Carl Jacobsen
og Hustru Ottilia, f. Stegmann, paa Ny
Carlsberg. I N. C. G. ses en Række Originalarbejder
af de ypperste fr. Billedhuggere fra 2. Halvdel
af 19. Aarh. — den fuldstændigste Samling fr.
Skulptur, der gives uden for Frankrig, ja uden
for Paris. Største Delen af disse Kunstværker
har af Kunstnerne opr. været udstillede paa
de aarlige Kunstudstillinger i Paris, hvor Dr.
Jacobsen hvert Aar sikrede sig de bedste
Kunstværker. Der er en Falguière-, en Dubois-, en
Barrias- og en Gautherin-Sal, hvor man ser fl.
af disse Kunstneres berømteste Arbejder,
desuden Værker af Chapu, Delaplanche, Mercié,
Marqueste o. a. I Kejserindesalen findes bl. a.
Kejserinde Dagmar af Gautherin, Dronning
Alexandra af Chapu. Foruden den fr. Samling
ses en fortræffelig dansk Samling, mest
Arbejder efter Thorvaldsen’s Tid. H. V. Bissen og
Jerichau er her repræsenterede som intet andet
Sted; hver af dem har en egen Sal. Desuden
ses Thorvaldsen’s Karyatider og Arbejder af H.
E. Freund, Chr. Freund, Stein, V. Bissen,
Aarsleff, Saabye, Sinding o. a. Andre Landes nyere
Skulptur er repræsenteret ved Leighton,
Tenerani, Hasselberg, Børgesen o. a. Der er ogsaa
en Del Skulpturarbejder fra Renaissancetiden
og en Samling Malerier: Rembrandt, Frans
Hals, Roger van der Weyden; af nyere:
Bastien Lepage, Millet, Eckersberg, Lundby,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
