Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyctaginaceæ - Nyctea - Nycterinia - Nyctibius - Nycticebus - Nycticorax - Nyctipithecus - Nydalens Compagnie - Nydam Mose - Nydannelse - Nydelsesmidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Højblade og har et enkelt, sambladet og
kronbladagtigt Bloster, der helt ell. delvis er
blivende, vokser ud sammen med Frugten og
omgiver denne. Støvdragernes Antal er 1—20.
Støvvejen er dannet af eet Frugtblad, og
Frugten er egl. en Nød, men bliver et falsk Bær,
naar Blostrets nedre Del er kødfuld. Familien
tæller c. 150 Arter, der især er udbredte i
Amerika. Deres økonomiske Bet. er kun ringe.
Se Mirabilis, Neëa og Pisonia.
A. M.
Nyctea, Slægtsnavn for Sneugler, se Ugler.
Nycterinia, se Zaluzianskia.
Nyctibius, Slægtsnavn for en Gruppe af
Natravne.
Nycticebus, d. s. s. Dovenabe, se Halvaber,
Nycticorax, Slægtsnavn for Nathejre, se
Hejrer, S. 160.
Nyctipithecus [-’te.-], se Sapajuer.
Nydalens Compagnie [kompa’ni.], Norges
største Tekstilfabrik, har sit Forretningssæde og
sine Fabrikker i den ved disse skabte Forstad
Nydalen i vestre Aker, umiddelbart ved Kria.
Foretagendet, der omfatter fuldstændig
Bomuldsvarefabrikation, grundlagdes som
Interessentskab 1845 og (traadte i Virksomhed 1847
under Firma »Nydalens Spinderi«. Initiativet
til dets Oprettelse skyldtes bl. a. dets første
Bestyrer (indtil 1860), den senere Grosserer
Adam Hiorth, der havde gjort sig fortrolig med
Spinderiindustrien i Lancashire. 1856 anlagdes
nok et Spinderi, ligesom der 1895 indkøbtes
det nærliggende Ellendaléns Spinderi. Allerede
1864 opførtes imidlertid det første Væveri, der
senere er efterfulgt af endnu et stort Væveri,
saavel som Farveri, Blegeri, Appreturværk samt
eget Værksted. Bedriften har ved Udvidelser
og Forbedringer stadig holdt sig paa fuld Højde
med Tiden. 1867 gik Bedriften fra
Interessentskab over til Aktieselskab under Navn af N. C.
Dettes store Fremgang skyldtes i første Række
den eminent dygtige Købmand, Generalkonsul
Peter Petersen, der 1858—88 var dets
Disponent, 1875—96 tillige Direktionens Formand.
Hans Efterfølger som merkantil Leder var fra
1889—1914 Disponent N. Chr. Nielsen. Siden
1914 er Eduardo Blikstadi Fabrikkens
Disponent. N. C. beskæftiger i Alm. c. 1000 Arbejdere,
for hvis Velvære Selskabet har gjort meget. En
Vandkraft paa over 2000 H. K. haves til Drift
af Fabrikkernes c. 30000 Spindler og 700
Vævestole, fra hvilke Aar om, andet udgaar 800000
kg Bomuldsgarn og c. 5 Mill. m Bomuldstøj af
farvet, ufarvet og bleget Slags. Produktionen
afsættes hovedsagelig indenlands. N. C. har ved
de Udstillinger, hvor det har deltaget, faaet de
højeste Udmærkelser.
M. H.
Nydam Mose, ved Øster Sottrup i
Sundeved, er kendt som Findestedet for en anselig
Række Oldsager fra Folkevandringstiden. Mosen
danner den inderste Del af en Lavning, der
fører ud til Alssund. Ved en Undersøgelse
1859—63 fremdroges i 1 1/4—2 m’s Dybde 2 lange
Rofartøjer, af Eg og Fyr, og i og ved disse
en stor Mængde Sager, navnlig af Jern, Bronze
og Træ. Hovedmassen er Vaaben (deriblandt c.
550 Sværd, c. 550 Spydspidser, 70 Skjoldbuler
og flere Hundrede Lansestager, Pilskafter og
Buer); hertil slutter sig en Del Ridetøj,
Smykke- og Toiletsager, Husgeraad, Mønter m. m.
Samtlige Genstande maa antages at være
nedlagte paa een Gang, c. 400 e. Kr., og at
repræsentere et Bytte, som efter en i Egnen
stedfunden Kamp af Sejrherrerne; er blevet ofret
til Guderne. 1888 er der andetsteds i Mosen
fremdraget et mindre og i Tid lidt yngre Fund,
bestaaende af henved 100 Genstande (navnlig
Sølvbeslag til Sværdskeder); ogsaa dette maa
opfattes som Votivfund. — Største Delen af
Oldsagerne fra 1859—63 indlemmedes i
Flensborg-Samlingen og er nu opstillet i Museet i
Kiel. Fundet fra 1888 beror i Flensborgs
Kunstgewerbemuseum. Hvad Nationalmuseet ejer,
hidrører væsentlig fra Frederik VII’s
Privatsamling. (Litt.: C. Engelhardt, »Nydam
Mosefund« [Kbhvn 1865]; Hans Kjær, i
»Nord. Fortidsminder« I, S. 181 ff.).
C. Ngd.
Nydannelse. Dette Udtryk benyttes i
Patologien paa forsk. Maade dels som Betegnelse
for Processer, ved hvilke der som Erstatning
for Vævselementer, der fysiologisk gaar til
Grunde, tilvejebringes ny Vævsbestanddele af
samme Art. (se Regeneration), dels som
Benævnelse for Ophobning af Celler og Væv,
der under sygelige Tilstande aflejres i
betydelig Mængde som noget nyt, der under normale
Forhold ikke findes paa det paagældende Sted.
Langt alm. forstaas dog ved N. selve det under
sygelige Processer udviklede Vævsprodukt, hvad
enten dette alene ifølge sin betydelige Mængde
ell. tillige ved sin Beskaffenhed og
Lejringsmaade afviger fra det Væv, i hvilket det
fremkommer. I denne sidste Bet. omfattede
Begrebet N. (Neoplasme) navnlig i tidligere Tid
først og fremmest Svulstdannelser og desuden
Ophobninger af Væv, udviklede under
Betændelse. Knudeformet, svulstlignende
Betændelsesvæv (Granulationsvæv, ungt Bindevæv, hvide
Blodlegemer, o. s. v.) betegnedes som
Betændelsesnydannelse, medens virkelige
Svulster benævnedes ægte N. (Neoplasmer).
I den moderne Patologi anvendes Ordet N.
(Neoplasme) saa godt som udelukkende for
typiske Svulster og er i det hele synonymt
med Udtrykket Tumor. Svulsternes mindre
eller mere farlige Natur angives ved
adjektiviske Tilføjelser (godartet [benignt N.],
— ondartet [malignt N.]).
Johs. F.
Nydelsesmidler. Den tyske Fysiolog Carl v.
Voit, hvis Arbejder fra 60’erne og 70’erne af
forrige Aarh. fik en afgørende Indflydelse paa
Udviklingen af Anskuelserne om Ernæringen,
lagde med Rette megen Vægt paa den
Iagttagelse, mange Fysiologer havde gjort, at det
var umuligt gennem længere Tid at ernære Dyr
med rensede Næringsstoffer alene
(Æggehvidestoffer, Fedtstoffer, Kulhydrater, Salte og Vand).
Voit mente derfor, at Kosten nødvendigvis
maatte indeholde en vis Mængde Stoffer, som
ikke var Næringsstoffer, men som virkede paa
Nervesystemet gennem Smagssansen og
Lugtesansen og derved dels gjorde Føden tiltalende,
dels stimulerede Appetitten og Fordøjelsen.
Mange Iagttagelser, ogsaa fra Menneskets
Ernæring, syntes at støtte Voit’s Anskuelser,
særlig Erfaringer fra Fængsler, hvor Kosten i
ældre Tid var meget ensformig, og hvor Fangerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
