Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 282 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyeland, Stephan Peter - Ny-England - Nyere Kridt - Nyerup, Rasmus - nye Stjerner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Frugthavedyrkningen« (2. Udg. 1879), 1877
»Køkkenhavedyrkningen«, 1878 »Blomstervennen« (6. Udg. 1907),
1880 »Havevennen«, 1893 »Frugttrædyrkning og
Frugtanvendelse« samt »Frugtanvendelse med
Tillæg om Grøntsagers Henkogning og Tørring«
og 1896 »Køkkenhavedyrkningen samt
Køkkenurternes Anvendelse«. Ved Skolen findes en
Have paa 10 ha.
(L. H.). P. F.

Ny-England, den nordøstlige Del af U. S.
A. ell. Staterne Maine, New Hampshire,
Vermont, Massachusetts, Rhode Island og
Connecticut. N. E. blev fra 1620 koloniseret af engelske
Puritanere, og det er særlig disses
Efterkommere, Navnet Yankee tilkommer. Nordamerikas
politiske og intellektuelle Liv havde længe sit
Brændpunkt i N. E.
G. Ht.

Nyere Kridt, en i Danmark hyppig anvendt
Betegnelse for Danium (s. d.).
J. P. R.

Nyerup, Rasmus, dansk
Litteraturhistoriker, f. 12. Marts 1759 i Landsbyen Nyerup paa
Fyn, d. 28. Juni 1829 i Kbhvn. N.’s Afstamning
var fra Bondeæt, men den velbegavede Dreng
sattes tidlig til
Bogen. 14 Aar
gl kom han paa
Odense
Gymnasium, hvorfra
han 3 Aar
senere dimitteredes. I den
nærmest flg. Tid
(henh. 1779 og
1780)
absolverede N. baade den
filologiske og
den teologiske
Eksamen.
Forinden var han
som Bibliotekar
Schlegel’s
Medarbejder
kommen ind paa
det store kgl.
Bibliotek, hvor han 1781 ansattes som fast
Amanuensis. N. egnede sig fortrinlig for
Biblioteksvirksomheden og helligede den sine højeste
Interesser. 1796 blev han Universitetsbibliotekar
og forblev i denne Stilling Resten af sit Liv.
Han holdt her Forelæsninger for de Studerende
(»Om Bibliothekarforelæsninger« [1815]), og i
denne Forbindelse turde der være Grund til
at nævne N.’s Standard-Værk »Alm.
Litteraturleksikon for Danmark, Norge og Island«
(1818—20), udarbejdet i Forening med Nordmanden
J. E. Kraft. N. var en grumme flittig Mand, og
Antallet af hans større og mindre Arbejder (af
litterærhistorisk, historisk, antikvarisk
Karakter) er legio. Her skal nævnes nogle af de
betydeligere.

Blandingen af Bibliografi og Biografi er
karakteristisk for N.’s Virksomhed som
Litterærhistoriker. Vi nævner her hans »Luxdorphiana«
(1791), »Langebekiana« (1794), »Suhmiana«
(1799) og den sammen, med Rahbek udgivne
første danske Litteraturhistorie »Bidrag til den
danske Digtekunsts Historie«, I—IV (1800—08),
i hvilken N. behandlede den hist., Rahbek den
æstetiske Del af Stoffet. Værket fortsattes som
»Udsigt over den danske Digtekunst under
Frederik V« (1819), og »under Christian VII«. (1828).
Det var Forelæsninger, holdte i Aarenes Løb,
siden N. 1796 var blevet udnævnt til ekstraord.
Prof. i litteraturhistorie. Det flg. Aar blev han
Regensprovst. Af N.’s øvrige meget omfattende
Forfattervirksomhed skal her anføres hans
Biografier til Lahde’s Saml. af fortjente danske
Mænds Portrætter, hans sammen med Rask
foretagne Overs. af den yngre Edda (1808);
fremdeles Udgiverarbejderne: »Alm.
Morskabslæsning i Danmark og Norge« (1817) og »Peder
Lolles Samling af danske og latinske Ordsprog«
(1828); sammen med Abrahamson og Rahbek
udgav han den første Samling danske
Folkeviser (»Udv. danske Viser fra Middelalderen«,
1—5 [1812 ff.]), og i Forening med Auditør
Rasmussen »Udvalg af danske Viser fra Midten af
16. til Midten af 18. Aarh.« (1—2, 1821). Et
særdeles fortjenstfuldt Værk er
»Historisk-statistisk Skildring af Tilstanden i Danmark og
Norge i ældre og nyere Tid« (1—4, 1802—06),
sin Tids »Trap«. Særlig Opmærksomhed viser
N. her Nordens Fortidsminder; han blev da
ogsaa Sekretær i den kgl. Kommission for
Oldsagers Bevaring. N. var i det hele en Mand, hvis
Idealer ganske i 18. Aarh.’s Aand gik i Retning
af det til Borgerheld sigtende. Han var
saaledes Medstifter af Efterslægtselskabet og af det
skandinaviske Litteraturselskab. I sine sidste
Leveaar syslede han meget med Planerne til
Samfundet til den danske Litteraturs Fremme.
(Litt.: N.’s Levnedsløb, beskrevet af ham selv,
udg. af C. Strøm 1829).
J. Cl.

R. Nyerup.

nye Stjerner (novæ stéllæ) kaldes de Stjerner,
som pludselig lyser op, er synlige en kort Tid
og derpaa igen forsvinder. I den førteleskopiske
Tid og til for 60 Aar siden blev disse n. S. anset
for et yderst sjældent Fænomen, men som nu,
takket være det internationale Vagthold af hele
Himlen med lysstærke fotografiske Kikkerter
(Enebo har dannet en Nova-Forening, hvor der
kun observeres enten uden ell. med en svagt
forstørrende Kikkert), viser sig ikke at optræde
saa sjælden, gennemsnitlig mindst 1 om Aaret
(Bailey mener, at der hvert Aar optræder 9
n. S.., som i Maksimum er lysstærkere end 9.
Størrelse; muligvis kan enkelte af disse
forblive uopdagede), naar der ikke medtages de
talrige n. S., som man i den sidste Tid har
fundet i Spiraltaager, spc. i Andromedataagen.
Den ældste sikkert kendte n. S. fra den
førteleskopiske Tid er den, som Tyge Brahe
observerede 1572 i Cassiopeia; den flammede op
mellem 12. og 16. Novbr og naaede samme Glans
som Venus, naar den lyser stærkest; den var
synlig til Marts 1574. Samtidig med
Lysvekslingen forandrede ogsaa dens Farve sig fra hvidt,
da den lyste stærkest, til rødt paa den Tid, da
den forsvandt. Hvor mange n. S. man har haft
før 1572, vides ikke sikkert. Babylonerne og
Inderne ser ikke ud til at have noteret n. S.
efter det Kendskab, man f. T. har til deres
ældste Optegnelser. Det er hos Kineserne,
Japanerne, samt i de ældste europæiske og arabiske
Annaler, at man finder slige Meddelelser.
Humboldt har i sin »Kosmos« III nævnt i alt 18
n. S. i Tiden fra 134 f. Kr. til 1609, Zinner har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>