- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
286

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - nye Stjerner - Ny-Filippinerne - Nyfundland - Nygaard, Marius - Nygaard, William Martin - Ny-Granada - nygræsk Sprog og Litteratur - Ny-Guinea

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lysudvikling, og samtidig stiger Atomernes
Absorptionsevne for Straalingstrykket, med andre Ord:
Gasmasserne kastes ud med stor Voldsomhed.
Og da der her er Tale om to adskilte Stadier
i Lysudviklingen, kan dette forklare den
dobbelte Opblussen af Nova’en, hvilket som nævnt
ovenfor man gentagne Gange har bemærket.
Brister nu Skylaget i flere diametralt modsatte
Punkter, kan den regelmæssige Lysvariation i
Novafænomenets andet Stadium muligvis
hidrøre fra en Rotation af Stjernen. De i
Synsliniens Retning udkastede Gasmasser
fremkalder de stærkt forskudte mørke Linier i Spektret,
medens de lodret herpaa udslyngede giver
Anledning til de lyse linier, hvilke kunde være
forskudt mod rødt, da Gravitationen her har
Overtaget (Straalingstrykket er neutraliseret
gennem ny Ionisation) og Gasmassen saaledes
falder tilbage til Stjernen. Men om denne Teori
strækker til at forklare alle de iagttagne
Detailler, maa blive forbeholdt et videre
Studium af lysstærke Nova’er, men utænkeligt er
det ikke, at Novafænomenet kan være en
pludselig Eruption i en Kæmpestjernes Atmosfære.

Til Slutning skal nævnes, at Nölke og E. W.
Brown har teoretisk studeret Forløbet af en
Stjernes Passage gennem en Stjernetaage. En
nødvendig Følge af Stjernens Gravitation
bliver, at Taagepartiklerne beskriver hyperbolske
Baner om denne og samles til en kegleformet
Hale i modsat Retning af Bevægelsen. En
saadan Taagedannelse har man hidtil ikke fundet
hos de Nova’er, man indgaaende har studeret;
derimod har man kunnet paavise den hos tre
irregulært foranderlige Stjerner, nemlig R
Monocerotis, T Tauri og R Coronæ Australis; alle
disse 3 ligger i Stjernetaager af stor
Udstrækning, og viser et ejendommeligt Spektrum.

Som det vil fremgaa af, hvad der er nævnt,
har man endnu ikke nogen Teori, som
utvungent forklarer alle Enkeltheder i
Novafænomenet. Specielt er det ikke lykkedes at gøre Rede
for den sidste Fase i Udviklingen af de n. S.
fra Gastaage til Wolf-Rayet-Stjerne, heller ikke
de n. S.’s Stilling lige over for de øvrige
Repræsentanter af denne Spektraltype og de
foranderlige Stjerner, hvis Lysvariation og
Spektrum staar i et nært Forhold til de n. S. At
disse Stjerner er stærkt koncentreret mod
Mælkevejen, finder man igen hos B-Stjerner,
Wolf-Rayet-Stjerner og de planetariske Stjernetaager.
Og der er vel al Grund til at antage, at man
først maa have et nøjere Kendskab til
Aarsagen til den, forsk. Anordning af de enkelte
Spektralklasser i Forhold til Mælkevejen for
at kunne forklare fuldt ud en Stjernes
Udviklingshistorie og da specielt de n. S., for ikke
at nævne en fuldstændigere Forstaaelse af de
dynamiske Forhold inden for Mælkevejen.
(Litt.: A. Corlin, »De nya stjärnornas
problem« i »Nordisk Astronomisk Tidskrift« [1922];
K. Lundmark, »Nyare undersökningar ang.
s. k. nya stjernor« i »Populär astronomisk
Tidsskrift« [1923]; Müller und Hartwig,
»Geschichte und Literatur der veränderlichen
Sterne«, Bd II—III [Leipzig 1920—22];
Scheiner-Graff, »Astrophysik« [Berlin 1922]).
J. Fr. S.

Ny-Filippinerne, se Carolinerne.

Nyfundland, se Newfoundland.

Nygaard [’ny.går], Marius, norsk Filolog,
f. i Bergen 13. Septbr 1838, blev Student 1855,
filologisk Kandidat 1861, 1864 Adjunkt, 1876
Overlærer i Kristiansand, 1877 Rektor i
Fredrikshald, 1894—1910 Rektor i Drammen. N. har
navnlig beskæftiget sig med den
gammelnordiske Litteratur. Bl. hans Arbejder kan særlig
fremhæves en Række syntaktiske Afh. i
»Aarbøger for nord. Oldkyndighed« og »Arkiv for
nord. Filologi« samt i »Sproglig-historiske
Studier tilegnede Prof. C. R. Unger«, hvilke alle
vidner om en skarp Iagttagelse af den
prosaiske Sprogbrug og indeholder meget
værdifulde Materialsamlinger. De vigtigste Punkter
af den poetiske Sprogbrug er behandlede i hans
»Eddasprogets Syntax«, I og II (1865—67), som
endnu er den eneste sammenhængende
Fremstilling af Emnet, om den end nu maa siges at
være noget forældet. Helt up to date er
derimod den udførlige »Norrøn Syntax« (1906). En
grei og praktisk Lærebog er N.’s kortfattede
»Oldnorsk Grammatik til Skolebrug« (1871, 3.
Udg. 1883). Stor Udbredelse har ogsaa
»Oldnorsk Læsebog for Begyndere« (1872, 3. Udg.
1891) og »Udvalg af den norrøne Litteratur for
Latin- og Realgymnasier« (1875, 3. Udg. 1889)
vundet i SkoIerne. Endelig kan nævnes
»Kortfattet Fremstilling af det norske Landsmaals
Grammatik« (1867) og den af N. i Forening med
Johanssen og Schreiner udgivne »Latinske
Ordbog« (1887). N.’s Forfatterskab har saaledes i
fremtrædende Grad haft Skolen for Øje. Han
har ogsaa som fremragende Skolemand
deltaget i offentlig Diskussion om Gymnasiernes
Ordning og øvet en betydelig Indflydelse paa
denne.
H. F.

Nygaard [’ny.går], William Martin,
norsk Forlægger, foreg.’s Søn, f. i
Kristiansand 6. Febr 1865, blev Student 1883 og
studerede nogle Aar Filologi, før han gik over til
Boghandelen. 1888 købte han sammen med Th.
Lambrechts H. Aschehoug & Co.’s Forlag og
Sortimentsboghandel. Af Forlaget blev han
Eneejer 1900, og som Forlægger indtager han en
ledende og betydningsfuld Stilling inden for
den norske Boghandel. Hans Forlag gaar særlig
i videnskabelig og skønlitterær Retning. Efter
Initiativ af N. stiftedes 19. Marts 1895 den
norske Forlæggerforening. 1922 blev N.
Stortingsmand for Kria (frisindet Venstre) og 1923
Formand i Nationalteatret.
(I. S.). Alex. S.

Ny-Granada, se Colombia, S. 135.

nygræsk Sprog og Litteratur, se
Grækenland, S. 244 ff.

Ny-Guinea [gi’ne.a], Jordens største Ø, ligger
N. f. Australien, hvorfra den adskilles ved
Torres-Strædet, og har et Areal af 774000 km2,
hvortil endnu kommer flere Øer og Øgrupper,
der geografisk og politisk slutter sig til N. G.
De vigtigste af disse er Fredrik Hendrik
Eiland
(11000 km2), Aru-Øerne,
Salavati, Vaigieu, Schouten-Øerne,
D’Entrecasteaux-Øerne og
Louisiade-Øerne. Med disse har N. G. et Areal
af 807956 km2 med en Befolkning, der anslaas
til c. 700000 Indb. N. G. har en afrundet Form
med faa Indskæringer. Kun mod SØ. og NV.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free