Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 288 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ny-Guinea - Nygult - Ny-Hampshire - ny-hebraisk Sprog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

middelhøje, mørkebrune, har en bred Næse og
groft kruset Haar. Kystbefolkningen taler Sprog
af den malajiske Sprogæt og sammenfattes med
den mørkhudede, malajiske Befolkning paa
Øerne Ø. f. N. G. under Navnet Melanesiere.
Befolkningen i det Indre af N. G. taler Sprog
af andre, lidet kendte Sprogætter og kaldes
Papuaer. Klædningen indskrænker sig til et
Bind om Lænderne hos Mændene, et Skørt af
Græs hos Kvinderne. Tatovering findes ikke,
i St f. den træder Indridsning af Ar i Huden.
Landsbyerne ved Kysten bygges i Reglen paa
Pæle. De lever af Fiskeri og Agerbrug, der dog
drives paa en meget primitiv Maade ved
Afbrænding af Skoven. Da Gødning ikke
anvendes, maa Plantagerne forlades efter et Par Aars
Forløb. Af Husdyr holdes Høns, Svin og Hunde.
Menneskeæden forekommer enkelte Steder. Det
vigtigste Krigsvaaben er Bue og Pil, der dog
ikke bruges længst mod SØ., hvor Befolkningen
i flere Henseender afviger fra de øvrige
Stammer, saaledes ved Omskærelse, Mangel af Hudar
o. s. v. — Produkter. De Indfødte dyrker
Jams, Taro, Kokos, Bananer, Sukker, Brødfrugt,
Græskar, Papaya og flere Frugttræer. Desuden
indsamles vild Sago. Europæerne har indført
Tobak og Bomuld, og Landet egner sig til
Dyrkning af mangfoldige flere tropiske
Kulturplanter. Fiskeriet leverer Trepang og Perlemor. De
mineralske Rigdomme udnyttes ikke. I
politisk Henseende falder N. G. i 3 Dele:

	km2	Indb. (1920)
Nederlandsk N. G.	397204	c. 195460
Territoriet N. G.	181650	c. 200000
Papua	229102	c. 250000

Angivelserne af Folkemængden er yderst
usikre.

Hollænderne har næsten intet gjort for deres
Besiddelser, kun ved Geelvink-Bugten har der
i længere Tid eksisteret en lille Koloni. Det
øvrige organiseredes først 1920. Det
forhenværende tyske N. G. ell. Kaiser Wilhelm’s
Land danner sammen med Bismarck-Øerne og
de nordligste af Salomon-Øerne Territoriet N.
G., som styres af det australske
Commonwealth. Der findes 16800 acres Plantager,
hvoraf 14000 acres beplantede med Kokosnødder.
Den sydøstlige Del af Øen kaldtes tidligere
britisk N. G., men 1906 forandredes Navnet til
Papua, som udgør et Territorium under det
australske Commonwealth. Plantagernes Areal
udgør 58347 acres, hvoraf 44328 acres tilplantet
med Kokospalmer, 7251 acres med
Kautsjuktræer, 5857 acres med Sisalhamp. 1921 var
Eksportens Værdi 171404 £, Importens 484770 £,
Statsindtæigterne var 82316 £, Udgifterne 146827
£. Hovedstad er Port Moresby.

Opdagelseshistorie. Nordkysten skal
først være besøgt 1512 af Portugiserne
Antonio d’Abreu og Francisco Serrão.
Sikker er imidlertid først Opdagelsen (1526) ved
Jorge de Meneses, der paa en Rejse til
Ternate af Stormen blev drevet til N. G., hvor
han forblev til Maj 1527. Senere besøgtes Øen
flere Gange baade af portug. og sp. Opdagere,
og 1605 sejlede Torres igennem det efter ham
opkaldte Stræde, en Opdagelse, der dog længe
blev ukendt, saa at N. G. ansaas for landfast
med Australien. I 17. Aarh. besejledes
Vestkysten af flere Hollændere, f. Eks. Lemaire og
Schouten (1616), senere besøgtes Øen af
Dampier (1699), Cook (1770) og Bampton
(1793). Hollænderne satte sig fast 1828 paa
Vestkysten ved Triton Bay, men opgav atter
Kolonien 1836. Endnu var N. G. med Undtagelse af
Kystomraadets grove Træk saa godt som ukendt.
Først med Wallace’s Rejser 1856—63
begyndte en nøjere Undersøgelse af Øen, der i de
flg. Aar efterfulgtes af talrige andre
Ekspeditioner. Bl. de betydeligste Forskere kan
nævnes Miclucho Maclay (1870—77),
Moresby (1870) og fremfor alt d’Albertis
(1871—72 og 1874—78), der ad Fly River trængte langt
ind i det Indre. Imidlertid var der fundet Guld
paa den sydøstlige Halvø af N. G., dog kun i
ringe Mængde, saa at de Forsøg, der 1877 og
1878 af australske Guldgravere gjordes paa at
udbytte Lejerne, maatte opgives. Imidlertid var
Interessen vakt særlig i Queensland for disse
Egne, og 1884 proklameredes Englands
Overhøjhed over det sydøstlige N. G. Koloniens
Underskud skulde efter Lov af 1888 dækkes af de
australske Kolonier N. S.-Wales, Victoria og
Queensland. 1901 overtog det australske
Commonwealth Kontrollen med Kolonien, 1906
ændredes dens Navn til Territoriet Papua. 1884 fik
ligeledes det tyske N. G.’s Kompagni
Højhedsretten over det nordøstlige N. G. Medens der
siden den Tid intet er gjort for Udforskningen
af den nederlandske Del, har i den eng. og
endnu mere i den tyske Del et stort Antal
Videnskabsmænd og Samlere i høj Grad bidraget
til at udvide Kendskabet til Landet. Ved
Verdenskrigen mistede Tyskland sin Del af N. G.,
hvis Styrelse af Folkenes Forbund overdroges
til Australien. (Litt.: Hagen, »Unter den
Papuas« [Wiesbaden 1899]; M. Krieger, »Neu
Guinea« [Berlin 1899]; A. E. Pratt, Two
Yeurs among New Guinea Cannibals [London
1906]; Haddon, Head Hunters [Cambridge
1902]; Reports of the Cambridge
Anthropological Expedition to Torres Straits [Cambridge
1901]; Reche, »Die Kaiserin Augusta Fluss«
[»Ergebnisse der Südsee Exp. 1908—10«,
Hamburg 1913]; Neuhaus, »Deutsche Neu
Guinea«, I—III [Berlin 1911]; Werner, »Kaiser
Wilhelms Land« [Freiburg 1911]).
M. V.

Nygult, et Tjærefarvestof, som bestaar af en
Blanding af nitreret Difenylaminorange med
Nitrodifenylaminer; det er et okkergult Pulver,
som er meget tungtopløseligt i koldt Vand, men
opløses i kogende Vand med citrongul Farve.
Det farver Uld gult i surt Bad. Navnet N.
bruges ogsaa for Kromgult (s. d.).
(O. C.). R. K.

Ny-Hampshire [-’häm p ∫ə], d. s. s. New
Hampshire.

ny-hebraisk Sprog kaldes det litterære
Sprog, som anvendtes i Mishna og anden jød.
Litt., efter at Hebraisk var ophørt at være
Talesprog. En Genoplivelse har det erfaret i
vore Dage, idet det ved Siden af Engelsk og
Arabisk er anerkendt som Palæstinas officielle
Sprog. Det benyttes i vid Udstrækning som
Dagligsprog i de ny jød. Samfund i Palæstina,
der udkommer flere Dag- og Ugeblade paa
dette Sprog, en Del europ. Litt. er blevet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>