- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
291

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyhuus, Haakon - Nyiregyháza - Ny-Jersey - Ny Jord - Ny-Kaledonien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bibliotekar ved, det kommunale Deichman’ske
Bibliotek i Kria. I denne Stilling fik han Anledning
til at slaa til Lyd for det amer. Biblioteksvæsens
Metodik og en forbedret bibliografisk Teknik,
dels ved praktisk at iværksætte dette i sit
Bibliotek, dels som Medlem af en departemental
Komité til Organisation af Norges
statsunderstøttede Folkebogsamlinger. 1902—05 var han
Kirkedepartementets Konsulent i Sager ang.
Folkebogsamlingerne. Det Deichman’ske
Bibliotek undergik under hans Ledelse en storartet
Udvikling, ligesom dets Organisation blev
forbilledlig for andre norske Biblioteker. 1907—12
redigerede N. »Ill. Norsk
Konversationsleksikon«. I Anledning af 25 Aars Jubilæet for
Reorganisationen blev N.’s Portræt, malet efter
Fotografi af Gudmund Stenersen, i Decbr 1923
ophængt i det Deichman’ske Biblioteks
Udlaansafdeling for populær Læsning.
(K. V. H.). Wt. K.

Nyiregyháza [’njirædjha.zå], By i Ungarn,
Hovedstad i Komitatet Szabolcs 210 km ØNØ. f.
Budapest. (1920) 41112 Indb. Overgymnasium,
Handel med Landprodukter; i Omegnen talrige
Saltsumpe.
N. H. J.

Ny-Jersey [-dзə.si], d. s. s. New Jersey.

Ny Jord, Selskab for Landets indre
Kolonisation og Emigrationens Indskrænkning, blev
stiftet i Norge 1908. I de første Aar drev
Selskabet væsentlig Oplysnings- og
Vejledningsarbejde til Modarbejdelse af Emigrationen.
Fra 1912 er Selskabets Virksomhed gaaet mere
og mere over til at befatte sig med den indre
Kolonisation (»Bureisning«). Under
Verdenskrigen var Udvandringen ganske ubetydelig, mens
derimod Interessen for Nydyrkning stadig
øgedes p. Gr. a. Madmangelen. Til Nydyrkning og
Kolonisation gav Stortinget store Bevillinger,
som ogsaa for en betydelig Del kom Selskabet
N. J. til Gode. Til og med Budgetaaret 1923—24
har N. J. saaledes i Statsbidrag oppebaaret i alt
2882000 Kr. Selskabet køber ind større udyrkede
Strækninger, anlægger Veje og Afløbsgrøfter og
giver Laan til Bebyggelse og Opdyrkning; en
Del Ejendomme har ogsaa N. J. bebygget selv.
Paa hvert Felt ansættes der en Bestyrer, som
kontrolerer og leder Arbejdet. N. J. har i alt
indkøbt 2857 ha Dyrkningsjord og 357 ha Skov.
Disse Arealer er udstykket i 180 Brug, hvoraf
50 er færdige, medens de øvrige er under
Arbejde. Selskabet har drevet sin
Kolonisationsvirksomhed væsentlig i Romsdalen og i
Nordland. Skal man bedømme Resultaterne af
Selskabets Arbejde, maa man ikke blot se hen til
del Brug, som er rejst, men ogsaa til den
indirekte Nytte; man godtgør, at det lønner sig at
dyrke ny Jord, og viser de billigste og bedste
Metoder. Selskabet udgav i Beg. flere Brochurer
om Udvandringsspørgsmaal; siden 1914 udgiver
det et Tidsskrift, hvor væsentlig
Kolonisationsspørgsmaal behandles. Selskabets Formand har
hele Tiden været Statsraad J. E. Mellbye.
K. Ø.

Ny-Kaledonien, fr. Ø i det stille Ocean,
Ø. f. Australien, har en langstrakt Form med
Udstrækning fra NV. til SØ. og har et Areal
af 16712 km2. Med smaa Kystøer og de til
Kolonien N. K. hørende Loyauté-Øer og
Chesterfield-Øer bliver Arealet 19824 km2 med (1911) 50608
Indb. Kysten ledsages næsten overalt af
Koralrev, Østkysten er høj og stejl, medens Bjergene
mod V. fl. Steder viger tilbage og giver Plads
for smaa Kystsletter. Den største Del af Øen
opfyldes af en i Øens Længderetning strygende,
i Kridttiden opstaaet Foldekæde, der væsentlig
er dannet af Serpentin fra Kridtformationen,
og mod V. afløses af smallere Zoner af
kulførende Lag fra den ældre Del af Kridttiden,
Trias og endelig længst mod V. af ældre grønne
Skifere og Melafyrer. Serpentiinterrainet
karakteriseres ved nøgne, sorte Klipper. Jorden er
jernholdig og ufrugtbar, men til Gengæld meget
rig paa Malme. I Humboldt-Bjerget naas en
Højde af 1634 m. I den nordvestligste Del af
Øen afløses denne Bjergkæde af en anden, der
stryger mod NØ. og dannes af gl. Skifere. Her
naar Piton de Panié en Højde af 1642 m.
Klimaet er tropisk. I Numea har August en
Middeltemperatur af 20,0°, Februar 26,7°.
Regnmængden er i Numea 113,5 cm aarlig, April er
den regnrigeste Maaned, August den
regnfattigste, men nogen Tørtid findes ikke. Østkysten er
regnrigere end Vestkysten, men Forskellen
er ikke stor. Hverken Fugtighed ell. Jordens
Frugtbarhed begunstiger en rig Plantevækst.
Serpentinterrainet er for største Delen
bevokset med lavt, stedsegrønt Krat af forsk.
Myrtaceer, der viser Slægtskab med det subtropiske
Australien. De lavere liggende Egne, hvor ogsaa
Jorden er frugtbarere, har en rigere
Plantevækst af tropisk Karakter. Bjergene har her en
rigelig Græsvækst, og de mod Havet vendende
Skraaninger dækkes af tætte Skove. Af
Indbyggerne er (1911) 28075 indfødte, 13138 fri
Europæere, 5671 Straffefanger, Resten Indere,
Kinesere, forsk. Melanesiere. De Indfødte er
Melanesiere. Sproget tilhører den malajiske
Sprogæt. Blandinger med de Hvide er sjældne, da de
Indfødte foragter Ægteskab med
Straffefangerne. Agerbruget er ret betydeligt. For
Straffefangernes Agerbrugskolonier er reserveret et
Areal af 1100 km2, for de fri Hvide 2350 km2,
medens de Indfødtes Reservationer har et Areal
af 3137 km2. Der dyrkes Kaffe, Kokos, Bomuld,
Maniok, Majs, Tobak, Bananer og Ananas. Af
Hornkvæg holdes 200000 Stkr, 25000 Faar.
Koloniens Hovedbetydning ligger imidlertid, i dens
uhyre Mineralrigdom. Mod Nord findes Guld,
Kobber, Antimon og Bly. I Serpentinen findes
Kromjernsten, Cinnober, Kobaltmalme og
Garnierit, en meget rig Nikkelmalm, der
forekommer i saa betydelige Mængder, at N. K.
allerede er et af Hovedproduktionsstederne for
Nikkel. Desuden findes Kul ved Vestkysten.
Nikkelproduktionen havde 1920 en Værdi af 8,2
Mill. Frc. Handelen er hovedsagelig rettet mod
Australien, først i anden Række kommer
Frankrig. Udførselen havde 1920 en Værdi af 43 Mill.
Frc., hvoraf Malme og Metaller for 11,9 Mill.
Frc. Der indførtes Varer til en Værdi af 47,5
Mill. Frc. Hovedstad er Numea. N. K. opdagedes
1774 af Cook, kom 1853 under fr. Herredømme,
først under Kolonien Tahiti, efter 1860 som
selvstændig Koloni, der 1864 udvidedes med
Loyauté-Øerne. (Litt.: Bernard, L’Archipel
de la Nouvelle Calédonie
[Paris 1905];
Compton, New Caledonia and the Isle of Pines
[Geogr. Journal 1917]; Sarasin, »Neu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:51 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free