Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nykjøbing paa Mors - Nykjøbing paa Sjælland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Laanekassen for N. M. og Omegn, oprettet 1852; N.
og Omegns Sparekasseforening, oprettet 1867;
Morsø Bank (1876) og Filial af Andelsbanken.
Havnen, der ligger godt beskyttet i den lille
Bugt, som kun er aaben mod S., blev anlagt
1788 af Private og først 1843 erhvervet af
Kommunen, som straks forbedrede og udvidede den.
Efter fl. senere Udvidelser bestaar den nu af
to Bassiner, et nordligt og sydligt med henh.
3,5 og 4,2 m Dybde, tilsammen 9170 m2 med
850 m Bolværk. Umiddelbart S. f. ligger
Dampfærgehavnen. 1920 indgik fra danske Havne
82 Skibe med tilsammen 4723 t Ladning, deraf
46 Dampskibe med tilsammen 3517 t Ladning,
og fra udenlandske Havne 67 Skibe med
tilsammen 2982 t Ladning, deraf 15 Dampskibe
med tilsammen 862 t Ladning. S. A. udgik til
danske Havne 45 Skibe med 664 t Ladning,
deraf 30 Dampskibe med 409 t Ladning, og til
udenlandske Havne 80 Skibe med 7610 t
Ladning, deraf 31 Dampskibe med 5669 t Ladning.
Den hjemmehørende Handelsflaade (over 4
Reg. T.) bestod 1920 af 12 Sejlskibe med
tilsammen 371 Reg. T., 51 Motorskibe (tilsammen
1086 Reg. T.) og 2 Dampskibe (tilsammen 498
Reg. T.); desuden var der 329 mindre Baade.
Kommunens Indtægter var 1919—20: 785000
og Udgifterne 586000 Kr; dens Formue og Gæld
ved Aarets Slutn. henh. 2,0 Mill. og 1,0 Mill.
Kr. Vurderingen til Ejendomsskyld 1920: 20,2
Mill. Kr, hvoraf Jordværdi 6,4 Mill.;
Bygningernes Brandforsikringsum 1923: 23,1 Mill. Kr.
Byens Øvrighed bestaar af Politimesteren og
en folkevalgt Borgemester, der er Formand i
Byraadet, som desuden tæller 12 Medlemmer.
N. Købstad udgør sammen med Lødderup og
Elsø Sogne et Pastorat i Morsø Sønder og Nørre
Herreders Provsti (Aalborg Stift); i verdslig
Henseende hører den til 76. Retskreds (N.
Købstad og Morsø Herred) og 55. Politikreds
(samme Omraade); endvidere til Amtets 3.
Folketings-Opstillingskreds, Mors Læge- og
Skattekreds, Mors østre Skyldkreds og 5.
Udskrivningskreds (276. Lægd).
N. er Endestation paa den 1884 aabnede, 29
km lange Statsbane Skive—Glyngøre, men først
1889 aabnedes Dampfærgeforbindelse over
Salling Sund til N., hvorfra Jernbanen videre over
Mors er under Anlæg. Byen har
Dampskibsforbindelse med Kbhvn og Byerne ved Limfjorden.
Historie. Byen antages opstaaet ved
Midten af 13. Aarh.; den nævnes første Gang 1299
som Kongens »Købstad«; senere har vistnok en
af Kongerne skænket en Del af Byen til det i
2. Halvdel af 14. Aarh. stiftede Dueholm Kloster
(s. d.); thi 1423 omtales, at Kongen og Klostret
ejede største Delen af Byen. Den skylder
vistnok særlig Klostret sin Opkomst, hvad Duen i
Byens Segl ogsaa tyder paa, men ogsaa dens
for Handel og Skibsfart gunstige Beliggenhed
har bidraget til dens Fremme. Den blev dog
aldrig nogen stor By; 1672 havde den 343, 1769
547 Indb. Særlig hemmende for den har vistnok
de store Ildebrande været; 1560 brændte hele
Byen paa 14 Huse nær; 1715 lagdes den bedste
Del af Byen omkr. Kirken i Aske, og 1748
brændte 48 Gaarde tillige med Kirketaarnet. Men
ogsaa den besværlige Sejlads paa Limfjorden
hemmede den. Først ved Agger-Tangens
Gennembrud 1825 fik N., saavel som Thisted, bedre
Vilkaar, og Anlægget af Løgstør Kanal (s. d.)
og Skive—Glyngøre-Banen har bragt den
yderligere Fremgang. (Litt.: O. Schade. »Beskr.
over Øen Mors«, S. 36 ff. [Aalborg 1811]; O.
Nielsen, »Dueholms Diplomatarium«, S. XVII
ff. [Kbhvn 1872]; C. R. V. Hansen, »Saml. af
Fundatser og Bestemmelser vedr. Legater og
milde Stiftelser i N.« [N. 1901]; Chr.
Villads Christensen, »N. paa Mors
1299—1899« [Kbhvn 1902]; Trap, »Stat.-topogr. Beskr.
af Danmark«, 4. Udg. V).
M. S.
Nykjøbing paa Sjælland, Købstad i det
nordvestlige Sjælland, Holbæk Amt, Ods
Herred, ligger under 55° 55,5′ n. Br. og under 0°
54,3′ v. L. f. Kbhvn (beregnet for Kirken), c.
23 km N. f. Holbæk,
inderst inde i den af
Isefjorden afsatte N.
Bugt, som mod Ø.
beskyttes af Halvøen
Nakkeland. Dens hele
Areal er 1417 ha, og 1.
Febr 1921 var der 463
Gaarde og Huse med
3603 Indb. (1911: 2100,
1901: 2000, 1850: 1252,
1801: 615). Byen er
lejret paa Rygningen
og Skraaningen af et lille Bakkedrag; højeste
Punkt er ved Kirken, 15 m. Den bestaar
væsentlig af den lange og brede Algade, der gaar
i øst—vestlig Retning og mod V. fortsættes i
Vesterbro. Ang. Byens Udstrækning og
Gadenettets Form henvises i øvrigt til Kortet. I alt er
der 24 Gader og Stræder. Husene er for største
Delen lave og næsten alle nyere efter store
Ildebrande i 19. Aarh. Af offentlige og andre
Bygninger samt Institutioner bemærkes:
Kirken, en romansk Murstensbygning fra c. 1200,
i den senere Tid gennemgribende restaureret
— 1880 indvendig af Herholdt og 1892 udvendig
af A. Clemmensen —; Missionshuset Zion
(opført 1905); den kommunale Borger- og
Realskole, opført 1917—20 (Arkitekt E. Andersen);
Teknisk Skole, oprettet 1877 (Bygningen opført
1894); den tidligere private Realskole er
nedlagt 1919 og Bygningen købt af Kommune og
Amt, som har indrettet den til Politikontor,
Politistation samt Kommune- og
Borgemesterkontor; Raad-, Ting- og Arresthuset, opført 1868
(Arkitekt Nebelong), indeholder Retslokaler m.
m., Byraadssal og Arrester; Ods Herreds
Folkemuseum (oprettet 1909); Statens
Sindssygehospital, opført 1913—15 (Arkitekt K. Warming) S.
f. Byen ved Grønnehave Skov; denne store
Anstalt har en Grund paa 44 ha og bestaar af 41
enkelte Bygninger, deriblandt den store,
stilfulde Administrationsbygning med Kirke (dansk
Herregaardsstil), og den kan optage 700
Patienter. Endvidere Amtssygehuset, opført 1911
(Arkitekt B. Ingemann) med 43 Senge;
Epidemihuset, det hosliggende gamle Sygehus;
Gasværket (anlagt 1899), Vandværket (1913);
Banegaarden, opført 1898 (Arkitekt Wenck), Posthuset
og Telegrafstationen samt Toldkamret; endelig
»Amtsstuegaarden«, omtr. den eneste ældre og
 |
| Nykjøbing S.’s Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
