Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyrebetændelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Urinorganer, som Nyrerne er forbundne med
ved Nyrebækkenet og Urinlederne.
Betændelsestilstande i Blæren ell. i Urinrøret kan
saaledes forplante sig opad gennem Urinlederne
(Uretererne) til Nyrerne.
Indtil Beg. af 19. Aarh. havde man ikke noget
synderligt Kendskab til N.; men 1827 fremkom
et Værk af Englænderen Richard Bright, som
gjorde opmærksom paa Sammenhængen mellem
Vattersot og Nyrelidelse og i det hele gjorde
klart Rede for N., den efter ham benævnte
»Bright’ske Sygdom«, et Navn, der endnu
benyttes, ikke som Benævnelse for en enkelt Form
af Nyresygdom, men som et Slags Fællesnavn
for de især med store Ødemer optrædende N.
Den flg. Tids Undersøgelser gik især ud paa at
sondre de enkelte Former, som man en Tid var
tilbøjelig til at betragte som forsk. Stadier og
Udviklingstrin af samme Sygdomsproces. Den
nyeste Tids Bestræbelser har især koncentreret
sig om Studiet af N.’s Aarsager, om
Erkendelsen af lidelsens Art og Grad.
N. optræder dels som akut, dels som kronisk
Lidelse. Den akutte N., akut Brigtht’sk
Sygdom (Nephritis acuta), antoges tidligere
væsentlig at være en Følge af Forkølelse. Nu betragtes
det som sjældent, at Kulden alene har denne
Virkning, skønt stadig Kulde og Fugtighed
antages at have nogen Bet. for N.’s Opstaaen. Som
oftest er den akutte N. en Følge af en anden
akut Infektionssygdom, hyppigst
Skarlagensfeber, men ogsaa Kopper, Difteri, Mæslinger,
Tyfus, Lungebetændelse ledsages, om end
sjældnere, af Albuminuri som Tegn paa en i alt Fald
let N. Ogsaa forsk. Gifte kan fremkalde akut
N., f. Eks. Karbolsyre (ogsaa ved udvendig
Anvendelse), klorsurt Kali, Sublimat, Alkohol,
Tjæreindgnidning, Spanskflueplaster. Nyrerne
undergaar da en Slags Degenerationsproees, der
i de lette Tilfælde atter kan tabe sig, i andre
derimod gaar over i en kronisk Tilstand. Den
akutte N. begynder mere ell. mindre pludselig,
med Smerter i Lænderne, hyppig, men
sparsom Vandladning, undertiden Ødemer,
Kortaandethed, alm. Ildebefindende med Kvalme,
Opkastning, Hovedpine og ofte Feber. Den
sparsomme Urin er mørk, indeholder Æggehvide,
ofte ogsaa Blod og i Reglen talrige Cylindre. I
de lettere Tilfælde er de nævnte Symptomer kun
lidet fremtrædende, og flere af dem kan mangle
ganske.
Den kroniske N. kan være en videre
Udvikling af den akutte, men kan ogsaa begynde
kronisk ɔ: langsomt, snigende, uden at give
Symptomer. Kun ved Undersøgelse af Urinen vil
det i mange Tilfælde erkendes, at der er en N.
til Stede. Aarsagerne til den kroniske N. er
væsentlig de samme som for den akutte, hyppig
kroniske Infektionssygdomme (Tuberkulose,
Syfilis, Malaria) ell. Virkning af Giftstoffer gennem
længere Tid, saaledes navnlig kronisk
Alkoholforgiftning. Symptomerne er noget forsk., ligner
i det hele dem ved den akutte N., men de
udvikler sig langsommere, er mindre
fremtrædende, ofte kun repræsenterede ved en vis Træthed,
ved Bleghed, Hovedpine, Søvnløshed, Taagesyn,
men det er her ofte først Ødemernes Optræden,
der gør det klart, hvorom det drejer sig. Der
indfinder sig i Sygdommens Forløb i Reglen
ogsaa Symptomer fra Hjertets, fra Lungernes o. fl.
Organers Side. En af de mest kroniske Former
af Nyrelidelse betragtes nu som en kronisk
forløbende Skrumpning af Nyrerne (granulær
Atrofi). Aarsagen er den samme som for N., og
Alkohol og Bly spiller i mange Tilfælde en Rolle
her, ligesom ogsaa Gigt og Arteriosklerose
hyppig findes sammen med den (Gigtnyre).
Symptomerne er i lange Tider kun lidet
fremtrædende, og undertiden er det den Komplikation, som
ogsaa kan ledsage de egl. N., Uræmien, som
viser, at der er en Nyrelidelse til Stede. Det er
især ved denne Affektion, at Urinmængden er
forøget og Albuminurien forholdsvis ringe.
Saavel ved den akutte som ved den kroniske
Form for N. kan der p. Gr. a. en samtidig
Paavirkning af Hjerte og Kar komme til en
Forandring i Blodtrykket. Dette kan stige til meget
høje Værdier enten midlertidigt, som det
forekommer særlig ved den akutte Nefritis eller
i øvrigt som ved Former af den kroniske. Dette
forhøjede Blodtryk, kan sekundært give
Anledning til svigtende Hjertevirksomhed eller til
Apopleksi.
Ved N. ses ikke sjældent Forandringer i Øjets
Nethinde, som kan bevirke meget alvorlig
Indskrænkning af Synet. Det vigtigste Symptom ved
N. er imidlertid Optræden af Æggehvide i
Urinen, Albuminuri; Æggehviden kan optræde i
meget forsk. Mængde, i nogle Tilfælde er den
meget rigelig, indtil flere %, i andre meget
ringe. Der gives endog Former af N.
(Nefrosklerosen), hvor Albumen kan mangle helt,
Urinens Mængde undergaar ligeledes Forandringer.
Ved den akutte N. kan den være meget ringe,
næsten forsvindende (Oliguri, Anuri), medens
den ved visse kroniske Former kan tiltage
meget betydelig. Der udskilles desuden i en Del
Tilfælde Blod i Urinen, som dels kan paavises
ved den kemiske Prøve, dels ved mikroskopisk
Undersøgelse. Foruden røde Blodlegemer kan
der ved denne Undersøgelse ved N. i en Del
Tilfælde findes hvide Blodlegemer, Krystaller og
desuden de saakaldte Cylindre. Disse skyldes
Udstøbning af Nyrekanalerne med den
udfældede Æggehvide. Den er derfor snart smallere,
snart bredere, er af cylindrisk Form. De er
snart ganske klare ensartede (hyaline Cylindre),
snart kernede (kernede Cylindre) eller paa
Overfladen besatte med Celler og Epithel
(Epithelcylindre).
Et Fællesmærke for N. er fremdeles
Tilbøjeligheden til Optræden af Vattersot (Ødeme,
Anasarca), ɔ: Udsvedning af vandig Vædske fra
Karrene til Vævene, som derved svulmer mere
eller mindre op. Ødemernes Størrelse og
Udbredning er imidlertid meget forsk. De kan i
nogen Tid mangle, i alt Fald i længere Tid, viser
sig ved N. ofte først i Ansigtet, bliver stærkest
i de lavest liggende Partier. En tilsvarende
Udsvedning findes i Reglen i forsk. af Legemets
indvendige Hulheder (f. Eks. Bughinden,
Lungesækken).
Ved betydelige Nyrelidelser er Nyrerne ikke i
Stand til at udføre deres Opgave, som bestaar i
at udskille Vand, forsk. æggehvideholdige Stoffer
og Salte, som findes opløst i Vandet. Der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
