Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyrén, Magnus - Ny Republik - Nyrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aufgestelite Kosmogonie« (1879). 1896—1908 var N.
Medlem af Bestyrelsen af »Astronomische
Gesellschaft«.
J. Fr. S.
Ny Republik, Nieuwe Republiek,
tidligere en Fristat, dannet af Boerer fra
Transvaal i Zulu-Landet mellem Transvaal og
Britisk-Zululand. Dinizulu, Cetewayo’s Søn, paakaldte
1884 Boerernes Hjælp for at generhverve sin
Faders Land og overlod dem til Løn for deres
Hjælp en Landstrækning mellem Transvaal og
St Luciabay, der blev konstitueret under
Navnet N. R. Englænderne anerkendte imidlertid
ikke Staten i denne Udstrækning, men kun i
betydelig formindsket Maalestok 1886, hvorved
Boererne udelukkedes fra Havet, Resten af
Landet indkorporeredes i Natal. 1887
indlemmedes N. R. officielt i Transvaal som Distriktet
Vrijheid, der dog atter 1903 blev overført
til Natal.
C. A.
Nyrer (renes) (se Indvolde, Fig. 4) er to
Kirtler, hvis væsentligste Opgave er at afsondre
Urinen, som indeholder Hovedmængden af de
dels overflødige, dels ligefrem skadelige
Affaldsstoffer, der dannes
under Stofskiftet, og
som nødvendigvis maa
skaffes ud af Legemet,
da der i modsat Fald
(f. Eks. naar N. p. Gr. a.
Sygdom ikke fungerer
tilstrækkelig) indtræder
svære
Forgiftningstilfælde (se Uræmi).
N. er et bønneformet
Organ, af en mørk
brunrød Farve; dens Vægt
er 130—200 g; den er
10—15 cm høj, 5—6 cm
bred og c. 4 cm tyk
i Retning forfra bagtil.
Den har sin Plads i
Lændeegnen, i
Bughulens bageste Del, saaledes
at der ligger en N. paa
hver Side af
Hvirvelsøjlen, omtr. i Højde med nederste Ribbenspar.
N. ligger bag ved Peritonealhulen, tæt op mod
Lændemusklerne. Den højre N. berører opadtil
Leverens Underflade og dækkes fortil af et
Stykke af Tyktarmen og af Tolvfingertarmen;
den venstre N. dækkes fortil af Mavesækken,
Bugspytkirtlen og en Del af Tyktarmen og
berører udadtil Milten. Midt paa N.’s indbuede
Rand, der vender ind mod Legemets Midtlinie,
findes en Fordybning, Nyreporten (hilus
renis), hvor de forholdsvis store Blodkar træder
ind i N., og hvor Urinlederen forlader den. N.
er indhyllet i et mere ell. mindre tykt Fedtlag,
Fedtkapselen (capsula adiposa); inden for
denne findes den fibrøse Kapsel (c.
fibrosa), som et silkepapirtyndt, men forholdsvis fast
og sejgt Overtræk.
Skærer man en N. igennem paa langs ved et
Snit, der lægges gennem Nyreporten, ser man,
at N. bestaar dels af en ydre, noget mørkere,
fint kornet Masse, Nyrebarken (substantia
corticalis eller cortex), hvori man med blotte
Øje lige kan skelne en Mængde fine røde
Punkter, de Malpighi’ske Legemer, dels af
et Antal (5—20), paa Snitfladen trekantede, i
Virkeligheden kegleformede, lysere, fint
længdestribede Partier, Nyrepyramiderne
(ogsaa kaldet Nyremarven, substantia
medullaris). Fra Grundfladen af disse Pyramider
strækker sig fine Forlængelser af
Marvsubstansen ud mod N.’s Overflade, de saakaldte
Marvstraaler (Ferrein’ske Pyramider).
Nyrepyramidernes Spidser vender ind imod Nyreporten
og ender her som smaa Vorter,
Nyrepapillerne, der enkeltvis ell. nogle faa i Forening
rager ind i korte, vide Rør, Nyrebægrene
(calyces), som munder ind i et fælles, sækagtigt
Rum, Nyrebækkenet (pelvis renis), der
gennem en lang fin Kanal, Urinlederen
(ureter), staar i Forbindelse med Urinblæren
(se Indvolde, Fig. 4, hvor 14 er
Barksubstansen, 15 en Pyramide; Pilen angiver
Overgangen fra Nyrebækkenet til Urinlederen, der
begynder ved 17 og gennem Aabningen ved 23
munder ind i Urinblæren). Mellem
Pyramiderne skyder Barksubstansen sig ned mod
Nyrebækkenet; disse Dele af Barken kaldes
Columnæ Bertini.
Den finere mikroskopiske Bygning af N. er
ret indlviklet, idet den bestaar af et meget stort
Antal (i hver N. c. 1 Mill.) fine snoede og
bugtede Kanaler. Disse Kanaler tager deres
Udspring fra de omtalte Malpighi’ske Legemer,
der bestaar af et Karnøgle (glomerulus),
omgivet af en fin Blære, den Bowman’ske
Kapsel. Karnøglet er bygget paa den Maade,
at en Gren af Nyrepulsaaren opløser sig til et
fint Haarkarnet (et saakaldet Vidundernet,
rete mirabile), hvis Forgreninger ligger
sammenrullede som et Nøgle. Blodstrømmen
forlader dette gennem en anden lille Pulsaaregren;
først denne opløser sig til det alm. Haarkarnet,
som forsyner Nyrevævet, og som har Afløb i
N.’s Blodaarer. Betydningen af Karnøglet er
aabenbart den at gøre Blodstrømmen
langsommere paa dette Sted, for at Blodet kan faa
Tid til at afgive de Stoffer, der skal udskilles.
Den Bowman’ske Kapsel danner som omtalt en
Blære, der omgiver Karnøglet; dette sker paa
den Maade, at Blæren er krænget ind i sig selv,
saaledes at den indkrængede Del beklæder
Karnøglets Overflade som en tynd Hinde; mellem
denne og Kapselens ydre Del bliver der et
smalt Spalterutm, hvori den udskilte Vædske
samles for derfra at ledes gennem
Nyrekanalerne til Nyrebækkenet. Nærmest den Bowman’ske
Kapsel danner Nyrekanalen et stærkt bugtet og
snoet Ror, tubulus contortus af første Orden,
der smart gaar over i et tyndere, lige Rør, som
løber et Stykke ind i Pyramidesubstansen for
derefter med en brat Vending atter at søge ud
i Barksubstansen; dette Stykke af Kanalen
kaldes den Henle’ske Slynge; efter denne
kommer atter et bugtet Parti, tubulus contortus
af anden Orden, der ligesom det først
omtalte bugtede Stykke ligger i Barksubstansen.
Det hidtil beskrevne Stykke af Nyrekanalen
danner et enkelt, uforgrenet Rør; de snoede
Kanaler af anden Orden munder nu i stort Antal
ind i fælles Samlerør, som lidt efter lidt
optager andre Samlerør, idet de stiger ned
 |
| Malpighi’sk Legeme (skematisk). A tilførende Arterie, B fraførende Arterie, C Karnøglet, D Bowman’ske Kapsel, E Urinkanal. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
