Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyrer - Nyresten - Nyresygdomme - Nürnberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennem Pyramidesubstansen for til sidst under
Navn af Ductus papillaris at munde paa
Nyrepapillerne, i et Antal af 15—20 paa hver Papil.
De Bowman’ske Kapsler samt de tynde
Henle’ske Slynger dannes af flade Epithelceller; de
snoede Kanaler dannes af høje, cylinderformede
Celler af en ejendommelig stribet Bygning
(Stavceller). Disse forsk. Celler afsondrer hver
sine Bestanddele af Urinen.
S. B.
Nyresten, se Nyregrus.
Nyresygdomme. Nyrerne kan angribes af
forskellige Sygdomme, kan være Sæde for
Svulster af forskellig Art, for
Stendannelse og Grusaflejring og undergaar ligesom
de fleste andre Organer en Skrumpning
i den højere Alder. De angribes ikke sjælden af
Tuberkulose, enten naar hele Organismen er
gennemsaaet af Tuberkler (Miliærtuberkulose),
ell. naar Tuberkulose i nærliggende Organer
griber over paa Nyrerne. Kredsløbsforstyrrelser
P. Gr. a. Hjerte- ell. Lungesygdomme medfører
ligesom i flere andre Organer ogsaa i Nyrerne
betydelige Forandringer, Stase, hvorved
Nyrerne bliver blodfyldte, faste, og i disse Tilfælde
optræder da ofte Æggehvide i Urinen.
Blødninger fra Nyrerne finder jævnlig Sted,
saaledes ved Kontusioner af Nyreregionerne, ved
Svulster i Nyrerne, ved Tilstedeværelsen af
Nyresten og ved visse Former af
Nyrebetændelse. Den hyppigste Affektion af Nyrerne er
Nyrebetændelsen.
(A. F.). H. I. B.
Nürnberg [’nørnbærk], By i det bayerske
Regeringsdistrikt Mittelfranken, ligger c. 300 m
o. H. paa en flad og sandet, temmelig frugtbar
og skovrig Slette ved Pegnitz, som gennem
Regnitz strømmer til Main, og ved
Donau-Main-Kanalen, har (1919) 353298 Indb., hvoraf c. 3/4
er Protestanter.
N. hører m. H. t. sit Udseende til de
mærkeligste Byer i Europa og gælder som et sandt
Skatkammer for middelalderlig Arkitektur.
Byens Ringmur med sine Bastioner og høje
Taarne er næsten fuldstændigt bevaret og
omslutter en Mængde Huse med høje Gavle og
mange kunstneriske Udsmykninger. Over den
gamle By hæver Borgen sig paa en høj Klippe,
tidligere Sæde for kejserlige Borgherrer af det
hohenzollernske Hus. Med stor Omhu søger
Beboerne at bevare Byens gamle Præg, de
enkelte Nybygninger opføres i den gamle Stil,
selv Banegaarden har et middelalderligt Præg.
Uden omkr. det gamle N. findes Forstæderne
med smukke Villaer og moderne Fabrikker,
særlig breder de sig i Retning af det knap 6
km fjernede Fürth og stræber at frembringe en
Sammenvoksning mellem de to Byer. Pegnitz
deler Byen i to Halvdele, der er forbundne ved
flere Stenbroer og Træbroer samt en Kædebro.
Efter deres Hovedkirker benævnes den
nordlige (ældre) Del Sebalder-Siden, den sydlige
Lorenzer-Siden. Til de mærkeligste Bygninger
i N. hører Kirkerne. St-Lorenz-Kirken er
bygget i gotisk Stil 1274—1477, er restaureret i den
senere Tid og har to Taarne, hvoraf det højeste
er 71 m. Den indeholder bl. a. Kunstværker
Adam Krafft’s berømte Værk, det saakaldte
Sakramenthäuslein (1496—1500), en 20 m høj
Sandstenspyramide med Fremstillinger af Kristi
Lidelseshistorie. St-Sebaldus-Kirke, hvis ældste
Dele (Peters-Kapel) skriver sig fra 10. Aarh.,
blev fuldendt 1379 og er en af de smukkeste
gotiske Bygninger i Tyskland. Bl. dens mange
Kunstværker nævnes Mindesmærket for den
hellige Sebaldus, udarbejdet i Bronze af Peter
Visener og hans Sønner. Jakobs-Kirken skal
være grundlagt 1209 af den tyske Orden; i
Heiliggeist- ell. Spital-Kirken (1333—41) blev
Rigsklenodierne opbevarede 1424—1796. Blandt
de verdslige Bygninger er det gamle Kejserslot,
den saakaldte Borg (Burg), sandsynligvis
bygget under Konrad II, udvidet under Frederik
Barbarossa 1158 og har hyppigt været beboet af
de tyske Kejsere. Bygningens ældste Del er det
saakaldte Hedninge taarn med to romanske
Kapeller. Det femkantede Taarn foran Borgen
benævnes Altnürnberg, er den ældste Bygning i
Byen og indeholder et Torturkammer.
Raadhuset, der ligger ved Borgklippens Fod, er
bygget i ital. Stil 1616—22 af Jakob Wolff den
Yngre. Den store Sal, der strækker sig gennem
to Etager, er smykket med Vægmalerier (Kejser
Maximilian’s Triumftog) af A. Dürer. Den
gotiske Banegaard er bygget 1846, Justitspaladset
1877. Blandt de gamle Privatbygninger
fremhæves Nassauer-Hus (1390), »Haus zum
Goldenen Schilde«, i hvilket den gyldne Bulle blev
affattet 1356, det Tucher’ske Hus, det
Hirschvogel’ske Hus. Albrecht Dürer’s Hus, Hans
Sachs’ Hus og Grübel’s Hus. — Blandt
Kunstbrøndene kan nævnes Tugendbrunnen (1589)
ved Lorenz-Kirken, Kunstbrønden ved Spittler
Thor, rejst 1890 til Erindring om den 1835
aabnede første Jernbane i Tyskland mellem N. og
Fürth, Schöner Brunnen (1385—86, fornyet
1903) og Minnesängerbrunnen (1905).
N. forvaltes af tre Borgemestre, 27
Magistratsmedlemmer og 51 Repræsentanter, er
Sæde for en Overlandsret, en Landret med 3
Kamre for Handelssager, en Amtsret, en
bayrisk Statsbank, en Afdeling af Rigsbanken, et
Handelskammer og har Garnison. I N. findes
et gammelt Gymnasium, stiftet 1526 af
Melanchton, et nyt Gymnasium, (1889), et
Realgymnasium. I det gamle Dominikanerkloster findes
et interessant Stadsbibliotek med c. 108000 Bd
og mange Inkunabler og Haandskrifter samt
Stadsarkivet. N. er rig paa Kunstsamlinger, bl.
hvilke maa nævnes det 1852 af v. Aufsesz
grundede germanske Museum (kulturhistorisk) i et
gammelt Karteuserkloster (1382), samt det 1871
grundlagte bayerske Industrimus. med rige
Mønster samling er for Kunstindustri.
Albrecht-Dürer-Foreningen virker i kunstnerisk Øjemed og
har en permanent Maleriudstilling. Blandt N.’s
Dagblade kan nævnes »Fränkischer Kurier«
(frisindet).
N.’s Industri- og Fabriksvirksomhed samt
Kunstflid er verdensberømte og leverer under
Navn af Nürnberger Kram (Nürnberger Waren)
Legetøj, Isenkramvarer, Messing- og Staalvarer
(stor Naaleeksport), elektriske Artikler,
Automobiler, Ure, Blyanter (foruden Fabrikker i N.
findes i Landsbyen Stein A. W. Faber’s Fabrik,
oprettet 1761), kemiske Produkter. Bladguld,
Farver, Børster, Tobak, Cigarer m. m.;
endvidere findes talrige Bogtrykkerier, litografiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
