- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
309

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyrop, Kristoffer - Nyrop, Martin - Nürtingen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

officiel Anerkendelse: Sorbonne kreerede barn
til Æresdoktor, og den franske Stat har ved
forsk. Æresbevisninger tilkendegivet sin
Erkendtlighed over for denne Nationens trofaste
Ven, dens Sprogs og dens Litteraturs ihærdige
Dyrker. Under Verdenskrigen viste N. sin
glødende Begejstring for Frankrig og alt, hvad
fransk er, bl. a. ved at udsende en Bog:
»Frankrig« (1915, 7. Opl. 1916, illustr. Udg. 1919); den
blev oversat paa adskillige Sprog, men blev
tillige Genstand for en Del Angreb af dem, der
fandt et alt for ensidigt Standpunkt hos Forf.
— I sine talrige litterære Arbejder har N.
aflagt Vidnesbyrd om sin ved Jernflid erhvervede,
udstrakte Lærdom, paa det sproglige som paa
det litterærhistoriske Omraade, og om sin
livlige Aand. Nogle af disse Bøger er strengt
videnskabelige i Indhold og Form, navnlig
Doktorafhandlingen »Adjektivernes Kønsbøjning i
de romanske Sprog« (1886) og Granunaire
historique de la langue française
, I—IV
(1899—1913); af 1. Bind er der kommet en ny
forbedret Udgave (1904), og af 2. Bind kom
en lgn. (1924); herhen hører ogsaa Nouveau
recueil de farces françaises des XV et XVI
siècles
, udg. sammen med É. Picot (1880), og det
anselige og nyttige Skrift »Den oldfranske
Heltedigtning« (1883; i ital. Overs., ved E. Gorra,
med Rettelser og Tilføjelser af Fort, 1886),
prisbelønnet med Univ.’s Guldmedaille. Til en
mere populær Genre er at henregne »Sprogets
vilde Skud« (1882), »Romanske Mosaiker« (1885,
Rejseskildringer fra Syden), »Nej, et Motivs
Historie« (1891), »Kysset og dets Historie« (1897,
oversat paa Svensk, Russisk og Engelsk),
»Ordenes Liv« (1901, oversat paa Engelsk og Tysk),
o. fl. lgn. Skr og Afh. Hertil slutter sig N.’s
Virksomhed som Medredaktør af »Dania«
1890—1903, idet især mange af de folkloristiske
Bidrag til dette Tidsskrift hidrører fra hans Pen.
Endelig har han udg. en Rk. særdeles gode,
mest sproglige Lærebøger, beregnede væsentlig
paa Anvendelse ved de mere elementære
Universitetsstudier, saavel franske som italienske
og spanske. Mindeskriftet »Gaston Paris«
udgaves 1906 (i Filol.-hist. Samfunds »Studier«).
1907 begyndte N. — med »Toves Tryllering« —
Udgivelsen af en Række populære, mindre Skr,
»Fortids Sagn og Sange«, hvoraf det senest
udgivne, 6. Bd, er fra 1909.
E. G.

Nyrop, Martin, dansk Arkitekt;, f. 11.
Novbr 1849 i Holmsland Præstegaard ved
Ringkøbing Fjord, d. 18. Maj 1921 i Kbhvn. Efter
at have gaaet paa Sorø Akademi, kom han i
Tømrerlære og gennemgik Kunstakademiet, hvis
Medailler han alle erhvervede, den store
Guldmedaille 1880 for »Et Skulpturmuseum«; han
var Elev af Dahlerup og Hans J. Holm og
foretog flere større Udenlandsrejser; han virkede
som Assistent ved Akademiets Arkitekturskole
og viar en Tid Borgerrepræsentant.

Hans forste store Opgave var
Udstillingsbygningen 1880, en Træbygning, som, da Tiden
fordrede dens Nedbrydning, gav Plads for N.’s
Hovedværk, Kbhvn’s Raadhus (1892—1902),
Resultatet af hans Sejre i begge de forudgaaende
Konkurrencer 1889 og 1890. Af N.’s øvrige
Arbejder kan nævnes: Landsarkivet ved Jagtvejen
1891—92, Stormbroen 1899—1900,
Lyngebækgaard ved Nivaa 1905—06, Eliaskirken paa
Vesterbros Torv 1905—08 og Bispebjerg
Hospital 1906—13. Ved Konkurrencen om
Genopførelsen af
Christiansborg Slot
fik N. en 1.
Præmie, og han
deltog 1906 efter
Indbydelse i
Konkurrencen
om
Fredspaladset i Haag. 1906
blev N. udnævnt
til Professor ved
Kunstakademiet, i hvilken
Egenskab han
virkede til 1919,
og 1908—11 var
han Direktør
for Akademiet.

Bl. Danmarks
Arkitekter i det
sidste halve
Aarh. er der næppe nogen, hvis personlige
Indsats har virket saa stærkt paa den moderne
Arkitekturs Udvikling i Danmark som N. Herholdt og
Storck havde vel ikke alene fortsat Traditionen
fra Bindesbøll (Thorvaldsen’s Museums
Bygmester) og Chr. Hansen (Kommunehospitalets
Bygmester), men ogsaa gennem deres Værker
været Banebrydere for den ny Tid. Men det blev
N., der i Kraft af sin stærke Personlighed
formaaede at føre den moderne danske
Arkitektur ind i ny Baner. Det var gennem
Udstillingsbygningen i 1888, at N. første Gang henledte
sin Samtids Opmærksomhed paa sig; hans
frodige Fantasi fik her Lejlighed til at udfolde
sig. Faa Aar efter sejrede han i Konkurrencen
om Kbhvn’s ny Raadhus, som blev rejst paa
den Plads, hvor Udstillingsbygningen havde
staaet. Efter Fantasipaladset i Træ rejste der
sig et Palads i Sten, som gennem Seklerne vil
tale sit eget Sprog. Det er Middelalderens
Bygningskunst, der i særlig Grad har inspireret N.
i dette hans Hovedværk, men Kompositionen er
saa helt igennem hans egen, i sine Detaillers
Virkemaade er han under stærk Paavirkning
fra den veronesiske Middelalder. N. var
Romantiker i sin Kunst, det var den maleriske
Virkning mere end den monumentale, han tilstræbte
i dette Bygningsværk, men til Trods for den fri
og ubundne Komposition, der er karakteristisk
saavel for denne Bygnings Ydre som for dens
Indre, har N. formaaet at skabe et smukt og
harmonisk Hele. Raadhuset staar som et
Unikum i den moderne danske Bygningskunsts
Historie. Ingen har formaaet at gaa videre ad den
Vej, N. her havde anvist, end ikke N. selv
forsøgte det i sine senere Værker, men gik helt
andre Veje, hvad hans to betydeligste Værker
efter Raadhuset, nemlig Kirken paa Vesterbros
Torv og Bispebjerg Hospital paa den tydeligste
Maade afgiver Bevis for.
C. B-r.

M. Nyrop.
M. Nyrop.


Nürtingen [’nørteŋən], By i den
württembergske Schwarzwald-Kreds 20 km SØ. f.
Stuttgart, ligger smukt ved Neckar og ved Foden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:04:29 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free