Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nysted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elektricitetsværket (anlagt 1912), Vandværket (1913),
Banegaarden, opført 1910 (Ark. J. Holck),
Posthuset med Telegrafstation (1911) og
Toldkamret (1904). Af milde Stiftelser er der:
Borgerforeningens Stiftelse, oprettet 1863 med 4
Friboliger. De tidligere Stiftelser med Friboliger:
»Hospitalet« og Mette Christiansen’s, er
omdannet til Huslejelegater. Syd for Byen ved
Havnen, omkr. den gamle Skanse, er der et
tilplantet smukt Lystanlæg, »Skanseanlægget«, paa
over 3 ha med Pavillon, og 1917 er her rejst
et Mindesmærke for den s. A. afdøde
Borgemester H. J. Holck.
Af Indbyggerne beskæftiges den største
Gruppe ved Haandværk og Industri, derefter
kommer Handel o. l., Landbrug, Transport og
Fiskeri. Af industrielle Anlæg kan nævnes:
Dampmølle, Bryggeri, Andelsmejeri, Laalandske
Brostens- og Skærvekompagni (anlagt 1918, c. 30
Arbejdere), Skibsbyggeri, Savværk, Garveri og
Kalkbrænderi. Af Pengeinstitutioner er der
Filialer af Falster Landbostands Sparekasse,
Landmandsbanken, Industri- og Landbrugsbanken i
Nykjøbing og af Andelsbanken.
Havnen, som 1910 er udvidet og uddybet,
har en Dybde af indtil 4,7 m med 284 m
Bolværk. 1919 indgik fra danske Havne 43 Skibe
med 520 t Ladning og fra udenlandske 19 med
1157 t Ladning; s. A. udgik til danske Havne
32 Skibe med 339 t Ladning og til udenlandske
21 med 11 t Ladning. Den hjemmehørende
Handelsflaade er ubetydelig og bestod 1919 af 7
Sejlskibe med tilsammen 52 Reg. T. og 1
Motorskib (5 Reg. T.), men desuden var der 100
Baade under 4 Reg. T.
Kommunens Indtægter var 1919—20: 210000
Kr og Udgifterne: 133000; dens Formue og Gæld
ved Aarets Slutn. henh. 703000 og 694000 Kr.
Bygningernes Brandforsikringssum var (1921)
7,2 Mill. Kr og Vurderingen til Ejendomsskyld
(1920) 4,2 Mill. Kr, deraf Jordværdi 1,6 Mill. Kr.
I N. er der en folkevalgt
Borgemester som
Formand for Byraadet, der
tæller 9 Medlemmer.
Politimesteren har Bopæl i
Sakskjøbing, men
Kontorafdeling i N. Købstaden
danner sammen med
Landsognet et Pastorat i
Musse Herreds Provsti
(Laaland-Falsters Stift). I
verdslig Henseende hører
den til 29. Retskreds
(Sakskjøbimg Købstad og
Musse Herred med N.
Købstad og Birk) og 20.
Politikreds (samme
Omraade), med Dommer i
Sakskjøbing, men
Bitingsted i N.; endvidere til
Amtets 3.
Folketings-Opstillingskreds, Østlaalands Lægekreds,
Sakskjøbing Skattekreds,
Rødby Skyldkreds og 2.
Udskrivningskreds (331.
Lægd).
N. er Endepunktet for
den 44,2 km lange
Privatbane
Stubbekjøbing—Nykjøbing—N., af hvilken
Strækningen
Nykjøbing—N. aabnedes 1910, Resten
1911. En Jernbane Rødby—N. er projekteret,
men dens Bygning udsat. Med Kbhvn har N.
ugentlig Dampskibsforbindelse.
Historie. Byen er vistnok først opstaaet i
13. Aarh. omkr. Aalholm Slot og det
Franciskanerkloster, der blev stiftet her i Slutn. af
14. Aarh., og som har ligget Ø. f. Byen; Navnet
Klosterstræde minder endnu om det, og paa
den tidligere Højskoles Grund har man truffet
paa Murrester. Byens Indbyggere blev ansete
som Bønder og vornede under Aalholm, indtil
Erik af Pommern 1409 gav dem fri og
skænkede Byen dens første Privilegier. Den har
altid hørt til Laalands mindste Byer, om den
end tidligere har haft større Søfart og Handel
end nu, især paa Rostock og Lübeck; 1672
havde den 691, 1769 kun 486 Indb. Den har lidt af
hyppige Ildebrande; saaledes skal der 1455 være
brændt 100, 1560 200 Gaarde og Huse; i 17.
Aarh. nævnes 3 større Brande, deriblandt 1654,
da 100 Gaarde og Huse brændte, ligeledes flere
i 18. Aarh., og 1831 brændte atter en stor Del
af Byen. I 19. Aarh. har dens Fremgang heller
ikke været meget betydelig, omend
Indbyggertallet er blevet fordoblet. Anlægget af Broen
over Guldborg Sund har berøvet den en Del af
dens Opland. (Litt.: P. Rhode, »Saml. til
de danske Øer Lollands og Falsters Hist.«, paa
ny udg. af J. J. F. Friis, S. 369 ff. [Kbhvn
 |
| Situationsplan over Nysted. |
| 1. | Hotel »Stad Nysted« |
| 2. | Hotel Nysted med Teater |
| 3. | Mejeri |
| 4. | Apotek |
| 5. | Vandtaarn |
| 6. | Dampmølle |
| 7. | Landbostandens Sparekasse |
| 8. | Landmandsbankens Filial |
| 9. | Mellemskole |
| 10. | Raadhus med Dommerkontor, Politistation og Arrester |
| 11. | Industri- og Landbrugsbank |
| 12. | Kommuneskole |
| 13. | Borgerforeningens Stiftelse |
| 14. | Postkontor og Telegrafstation |
| 15. | Teknisk Skole |
| 16. | Borgmester- og Kæmnerkontor |
| 17. | Kirke |
| 18. | Gas- og Elektricitetsværk |
| 19. | Fattighus |
| 20. | Toldkammer |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
