Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nældefeber - Nældekapsler - Nældeordenen - Nældesommerfugl - Næpe - Nærbø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremkalde N., er vistnok det hyppigste Hønseæg,
som bærer Skylden for de fleste Tilfælde af
stadig tilbagevendende N. hos smaa Børn;
derefter kommer Hestekød, Hummer, Rejer,
Kaviar, Muslinger, Jordbær, Ost, Mandler,
Bananer, Tomater og en Mængde andre Stoffer;
selv saa alm. Fødemidler som Komælk,
Hvedemel og Havremel kan hos disponerede
Individer fremkalde N. Denne Affektion er saaledes
ganske, ligesom Astma, der ofte findes hos
de samme Patienter, en anafylaktisk Reaktion.
Forsk. Medikamenter kan fremkalde N.,
saaledes Kinin, Salicyl, Aspirin, Copaiva. Ofte
findes en arvelig Disposition ell. lokale
disponerende Tilstande, som f. Eks. kroniske
Tarmsygdomme. Andre Aarsager er Malaria,
Ekinokokker, Indvoldsorme, Lidelser i de indvendige
kvindelige Kønsorganer.
Forløbet af N. er overordentlig forsk.; snart
kommer der kun enkelte spredte og hurtigt
svindende Udbrud, snart kan Sygdommen være
meget langvarig og strække sig over mange
Aar; dette sidste er Tilfældet, naar Aarsagen
ikke bliver fundet og fjernet. Snart er
Udbruddene lokale, snart kan næsten hele
Legemet være dækket af store og sammenflydende
Vabler. Undertiden findes samtidig Affekttion
af Læber, Mundens, Strubens, Svælgets,
Tarmens Slimhinder. P. Gr. a. den ofte stærke
Kløe kan Sygdommen være meget pinlig for
Patienten.
Behandlingen bør først og fremmest gaa ud
paa at finde og fjerne Aarsagen. Dette er snart
let, nemlig naar Patienten selv kan meddele,
hvad dets er for et Stof, der fremkalder N.,
snart meget vanskeligt, naar Sygdommen
skyldes et alm. Fødemiddel, som Patienten selv
ikke mistænker. Da bør man ligesom ved Astma
se at udfinde det skadelige Stof ved en Række
Prøverids i Huden med de forsk. Stoffer, der
kan være Tale om. De skadelige
Æggehvidestoffer giver da en særlig kraftig Reaktion af
Vablekarakter. Denne Undersøgelse kan være
meget besværlig, idet man kan komme til at
gennemgaa 70—80 Stoffer. Hvis man ikke kan
finde Aarsagen, maa man nøjes med at
ordinere Lægemidler, som kan antages at virke
beroligende paa de vasomotoriske Nerver, f.
Eks. Valeriana, Antipyrin, Kinin, Bromkalium
etc., idet man naturligvis sikrer sig, at disse
Midler ikke fremkalder N. hos Patienten. Det
maa fraraades disse Patienter at bruge de egl.
Narcotica (Opium, Morfin, Kloral, Veronal,
Medinal etc.), da de let p. Gr. a. Lidelsens
Langvarighed ender med at blive forfaldne til disse
Gifte.
En særlig Form af N. er den saakaldte
Urticaria pigmentosa, en temmelig sjælden
Sygdom, der næsten altid begynder i de første
Maaneder af Livet, varer til det 6.—10. Aar
og derefter i Reglen forsvinder af sig selv. Den
viser sig ved hyppig gentagne Udbrud af
Pletter, som omdannes til blivende, noget
fremspringende gulbrune ell. brunrøde Knuder, saa
at Barnet til sidst faar et højst mærkeligt
broget Udseende (»Leopardskind«).
C. Rch.
Nældekapsler er mikroskopisk smaa
Kapsler, der findes hos alle Polypdyr; de indeholdes
i særlige Epithelceller, og i deres Indre ses en
oprullet Traad, der i Reglen er hul, i fast
Forbindelse med Kapslens Væg og krænget om
som en Handskefinger. I Kapslens Spids ses en
lille Stift, og ved Berøring af denne ell. ogsaa
ved kemisk Irritation eksploderer N., idet Vand
trænger ind og faar dens Indhold til at svulme
ofte hjulpet tal muskulært Tryk paa Kapsel
væggen; nogle N. er ligefrem omvundne med
fine Muskelfibriller; herved krænges Traaden
om, ofte til en Længde af 30—40 (Gange Cellen;
ved dens Grund sidder Modhager ofte ordnede
i Spiraler. Kratten er betydelig; Traaden kan
slaas igennem smaa Leddyrs Kitinpanser; den
Gift, den medfører, lammer ell. dræber selv
forholdsvis meget stort Bytte; ogsaa paa vor
Hud kan Virkningen være stærk. N. findes i
forsk. Former, ogsaa paa samme Dyr: nogle
virker mest ved Gift, andre ved at klæbe ved
ell. omslynge Byttet. N. findes desuden hos
Myxosporidierne (se Sporozoer). Hos visse
nøgne Snegle (Æolidier) og hos nogle
Turbellarier findes de ligeledes, men her har de vist
sig at stamme fra Goplepolypper, som er
fortærede, og hvis N. uden at eksplodere
optages af hine og anvendes til eget Forsvar; hos
Sneglene sidder de i Rygpapiller, hvori1 ender
Blindsække fra Leveren.
T. K.
Nældeordenen (Urticales), Træer ell. Buske
med stilkede og ru Blade og Akselblade; bl.
anatomiske Ejendommeligheder kan fremhæves,
at der oftest findes megen Sejbast i Skuddene
og undertiden Mælkesaft. Blomsterne er
regelmæssige, undersædige og særkønnede og har
et grønt og uanseligt Bloster med 4 eller 5
Blade, 4—5 Støvdragere, der sidder lige for
Blosterbladene, og en 1- eller 2-bladet og
enrummet Frugtknude med 1 Æg. De bestøves
ved Vindenis Hjælp ell. selvbestøves. Frugten er
en Nød ell. en Stenfrugt. Ofte er Frøhvide til
Stede. Til N. hører Hampfamilien,
Morbærfamilien, Nældefamilien og
Ælmefamilien.
A. M.
Nældesommerfugl, d. s. s. den lille Ræv
(Vanessa urticæ), se Dagsommerfugle.
Næpe, se Roe.
Nærbø, Herred, Jæren Sorenskriveri,
Rogaland Politidistrikt, Hogaland Fylke, (1921)
2544 Indb. N. er Station paa
Flekkefjord—Stavanger-Banen, 38 km fra Stavanger. Her er
den traadløse Telegrafstation Stavanger Radio,
flere Hoteller, Bank og en Ungdomsskole. Af
industrielle Anlæg mærkes: Flere Mejerier,
Cementstøberi, Fabrik for Plove og Stubbebrydere.
Ohrestad Fyr og Redningsstation samt Reime
Lodsstation ligger inden for Herredet. Det
omfatter N. Sogn af Hå Præstegæld og er et
svagt bølgeformet Land, som stiger svagt fra
Jæderstranden og ind over de træløse Heier,
der naar op i 200 m Højde. Jordbrug er den
vigtigste Næringsvej og kunde drives
betydelig mere op. I den østlige Del af Herredet
ligger Opstad Gaardene, som er indkøbt af
Staten, der her har anlagt en Arbejdsanstalt,
Opstadfeltet, hvor Fangerne tvinges til Arbejde
med at rydde og dyrke Jord. Herredets. Areal
er 60,30 km2, hvoraf 24,0 km2 Ager og Eng, 1,72
km2 Skov, 228 km2 Ferskvand, Resten er Myr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
