Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nærbø - Næringsbevis - Næringsbrev - Næringsfrihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sand og Heistrækninger. Antagen Formue 1921
var 6563300 Kr og Indtægt 2043930 Kr.
M. H.
Næringsbevis eller Adkomst paa bunden
Næring udstedes i Kbhvn og de Købstæder,
hvor der findes en kgl. Magistrat, af
Magistraten, i øvrigt af Politimesteren. Betegnelsen
N. benyttes altid paa Landet, medens i
Købstæderne som, Hovedregel alene Næringsadkomst
for Kvinder benævnes N. Næringsadkomst for
Mænd benævnes i Købstæderne »Borgerskab«.
Mellem N. og Borgerskab (s. d.) er der nu
nærmest kun en Navneforskel, medens der ved
Næringslovens Udfærdigelse i 1867 knyttede sig
særlige Borgerrettigheder og -pligter til
Borgerskabet. Til Brændevinshandel paa Landet maa
løses et særligt N.; det gives kun til den, der
i Forvejen har N. som Købmand ell. Detaillist,
og kun for 8 Aar ad Gangen (jfr Beværterloven
af 10. Maj 1912 [29. Marts 1924] § 27). Herved
bør erindres, at Forbrugsforeninger i
Købstæderne ell. paa Landet, naar de forsyner deres
Medlemmer med Brændevin, iflg.
Beværterlovens § 28, jlr L. 2. Juli 1870 § 4, skal løse et
saakaldt N., der imidlertid ikke er nogen egl.
Næringsadkomst.
H. J.
Næringsbrev, se Borgerskab.
Næringsfrihed. Ved N. forstaas i Alm. en
af Samfundet principielt anerkendt Ret for
enhver til at drive hvilken som helst »Næring«
ɔ: Erhvervsvirksomhed, som den Paagældende
maatte ønske. I Danmark er denne Ret søgt
beskyttet ved Grl. af 5. Juni 1849 § 88, jfr den
nugældende Grl. af 5. Juni 1915 § 81, hvorefter
»alle Indskrænkninger i den fri og lige Adgang
til Erhverv, som ikke er begrundede i det
almene Vel, skal hæves ved Lov«, et Paabud,
der maa siges i Realiteten i det væsentlige at
være opfyldt ved Næringsloven af 29. Decbr
1857, jfr særlig L. Nr 46 af 11. Febr 1920.
Ogsaa i den øvrige Verden, saa langt den
europæisk-amerikanske Kultur rækker, er med de
ved Forholdenes Forskellighed begrundede
Modifikationer N. blevet Erhvervslivets ledende
Princip.
Endskønt denne Ret for en umiddelbar
Betragtning af Forholdet kunde synes ret
naturlig, er dens Anerkendelse dog, historisk set, af
temmelig ny Dato: indtil Slutn. af 18. Aarh.
var i alle civiliserede Samfund det hele
Næringsvæsen Genstand for en gennemført og dybt
indgribende Tvangsordning. Helt højt op i den
tidlige Middelalder maa man tilbage for at
finde denne, den saakaldte Lavsordnings første
Spor. Over Lavenes Oprindelse og mulige
Forbindelse med de gamle Købmands- og
Haandværkergilder hviler der endnu Mørke. Men saa
meget er vist, at med Byernes Opblomstring
voksede ogsaa Lavene sig stærke, og saa at
sige al Erhvervsvirksomhed uden for
Landbruget — alle saakaldte »Byerhverv« — blev
dermed lavsmæssig organiseret ell. dog støbt i
Lavsvæsenets Former. I hine Tider betød den
Enkelte lidet ell. intet; for af kunne gøre sig
gældende, ja for overhovedet at kunne leve sit
Liv, maatte enhver blive Medlem af en
Korporation, og det var denne og kun denne og ikke
Individet, der havde Rettigheder. Paa
Næringsvæsenets Omraade hed Korporationen Lav, og
Retten til at drive denne ell. hin Næring tilkom
Lavet som saadant: for at kunne udøve vedk.
Erhverv maatte man altsaa blive Medlem af
Lavet og underkaste sig dets Love og Skikke,
— efter først af dette og inden for dette at
være blevet oplært i den fornødne
Fagduelighed. Et Lav var med andre Ord en lokal
Tvangsorganisation af Erhvervsdrivendie i det
paagældende Fag.
Ligesom denne Ordning socialt og retslig
passede fortræffelig ind i Middelalderens Forhold,
saaledes ogsaa økonomisk og teknisk; alle
stofforædlende (»produktive«) Byerhverv blev
dengang drevne som Haandværk, og al
haandværksmæssig dreven Næring, gaaende ud paa
at levere Kunder Arbejde til et bestemt
afgrænset lokalt Marked, trivedes i Aarh. vel under
Lavsvæsenets Herredømme. Men med
Dannelsen af større økonomiske Enheder og dermed
af nationale Markeder blev Trangen til andre
Produktionsmaader og friere
Produktionsformer end dem, Haandværkslavene magtede og
tillod, stedse stærkere og større, og da endelig
Omsætningen Landene mellem blev stadig og
regelmæssig, og et Verdensmarked saaledes
begyndte at blive til, sprængte til sidst de ny
Fordringer og Krav helt og holdent de gamle
Rammer.
Enevælden tog Europa over fra først af
Lavene i sin Tjeneste og under sin Beskyttelse, men
berøvede dem til Gengæld en Del af deres
Selvstændighed, idet de ledende Statsmænd
indtil 18. Aarh.’s Midte ikke mente, at Staten
kunde vise den Opgave fra sig: at søge at
overvaage og befordre Samfundets regelmæssige og
stadige Forsyning gennem en hensigtssvarende
Regulering af Erhvervslivet. Men da dette
Hverv ikke alene forudsatte Opmuntring og
Vedligeholdleilse af Produktionen (altsaa
Varetagelse af Producenternes Tarv), men
ogsaa krævede Agtpaagivenhed med, at
Produktionens egl. Maal: Forbrugets
Tilfredsstillelse skete Fyldest (altsaa Varetagelse af
Konsumenternens Tarv), saa fulgte deraf, at
det Offentlige maatte vaage over, at
Producenterne, altsaa Lavene, ikke misbrugte deres
Næringsrettigheder til at skabe kunstig Dyrtid,
udnytte Forbrugernes Afhængighed af Lavenes
Eneret o. s. v. Det førte efterhaanden til —
ikke at man skabte N., men tværtimod til en
regulerende Indgriben i Lavsvæsenets Forhold.
Og da Lavsvæsenets Ejendommelighed netop
var: at indsnævre og besværliggøre Adgangen
til de forsk. Fag, at ikke Fremmede ell.
Fuskere skulde trænge sig ind og aabne illoyal
Konkurrence med prisbilligt Kram, maatte
Myndighedernes Modforanstaltninger over for Lavenes
alt for ivrige Afspærring uvilkaarlig komme til
at bestaa i (som oftest rigtignok kun foreløbig
og delvis) Bortryddelse af Hindringer, med
andre Ord Frigørelse af Erhvervslivet.
Større Bet. for N.’s endelige Sejr end denne
Enevældens Holdning over for Lavene har dens
Stilling til de ny Produktionsformer, som
efterhaanden opstod i 16. og 17. Aarh.: »Fabrikker
og Manufakturer«, som det kaldtes i Tidens
Sprog. Det karakteristiske for dette ny
Driftssystem var: Tilvirkning af Varer i stor Stil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
