Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Næringsfrihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Masseproduktion, ikke Kundearbejde) og
Anvendelse af Arbejdsdeling inden for den
enkelte Bedrift. Masseproduktion forudsætter
Masseafsætning, der atter kræver kommerciel
Behandling af Varerne; i St f. Kundernes
Bestillinger træder Købmandens Skøn over
Markedets Forbrug. Og i St f. Arbejdsdelingen
mellem Fagene sammenholdes nu i den enkelte
Bedrift en Mængde faglige Virksomheder for at
fremstille ensartede Færdigvarer lige til
Konsum: i Tekstilfabrikken virker Spindere,
Vævere, Valkere, Farvere o. s. v. sammen for at
fremstille det færdige Klæde, Lærred o. s. v.
Herved opstaar da igen den moderne
Lønarbejder, den mere mekanisk arbejdende, tekn.
Specialist inden for Storbedriftens Ramme,
økonomisk og socialt sin Driftsherre lige saa
fjerntstaaende, som Haandværkssvenden var sin
»Mester« nærstaaende — tit selv endende som
saadan ifølge Tingenes og Tidens naturlige
Gang.
Dette ny Driftssystem fik Lov til at vokse
frit og følge sit eget Løb; det blev ikke
underkastet Lavstvang ell. paalagt nogen
Indskrænkning ell. Byrde, men beskyttedes og støttedes
ved protektionistiske Bestemmelser og
Tildeling af Privilegier og Subsidier. Og da saa
Driftsformen endelig ved 18. Aarh.’s Overgang
til 19. faar sin særegne Teknik, den netop for
denne Driftsmaade passende Maskinteknik, og
tilmed faar mekanisk Bevægkraft, der er som
skabt til og for Masseproduktdonen, saa skyder
der i Løbet af knap en Menneskealder en
Fabrikindustri frem, som løser Produktionens
tidligere saa vanskelige Opgave med en hidtil
ukendt Lethed.
Selve N.’s Grundsætning er først udtalt af de
franske Fysiokrater, der paa Trods af
Historiens tydelige Vidnesbyrd holdt for, at N. som
den »naturlige« Tilstand ganske af sig selv og
under alle Forhold maatte skabe fornøden
Ligevægt mellem Produktion og Forbrug. Den mest
begavede iblandt dem, Turgot, ophævede da
ogsaa uden videre Lavene i Frankrig ved sit
berømte Edikt af 12. Marts 1776, men
afstedkom derved blot en pludselig Forvirring i alle
Erhvervsforhold, og efter hans Afskedigelse
blev Ediktet tilbagekaldt. I den berømte
Augustnat 1789 blev det imidlertid bl. a. ogsaa
besluttet at ophæve alle Mesterrettigheder, og
dette »Program« kom til Udførelse ved L. af
17. Marts 1791, der paa ny (og denne Gang for
stedse) ophævede alle Lav i Frankrig, og ved
L. af 1. April, der indførte N. Naar derpaa
Erhvervslivet i Frankrig efter Revolutionen saa
forholdsvis hurtig afpassede sig let og godt
efter den ny Organisationsløshed, var det
imidlertid ikke p. Gr. a. N.’s »Naturlighed«, men
fordi — som lige ovenfor skildret — man nu
havde faaet til Raadighed det
Produktionssystem, der i fuld Frihed og netop bedst i fuld
Frihed kunde magte de Opgaver,
Middelalderens Samfund stedse havde det yderste
Besvær med: at skaffe rigelig og regelmæssig
Dækning af alle, ogsaa de brede Befolkningslags
Behov.
I England var Lavsvæsenets
Hovedhjørnesten Dronning Elisabeth’s Lærlingelov af 1562,
som indførte en tvungen Læretid paa 7 Aar
»efter Londons Sædvaneret« som Vilkaar for
Næringsdrift som Mester ell. Svend. Hertil
føjede den flg. Tid Lønningsregulativer, satte
af Fredsdommere. Men i Løbet af 18. Aarh.
udviklede der sig uden for de egl. Stæder en
Industri, der blev holdt uden for Lærlingelovens
Herredømme (som Erhverv, der ikke
eksisterede paa Dronning Elisabeth’s Tid), og Følgen
var, at der rundt om i England dannede sig
hele store Fabrikbyer, hvor Erhvervslivet
faktisk stod paa N.’s Grund. Først 1814 blev
Loven dog formelt ophævet for hele Landets
Vedkommende.
I Preussen skete N.’s Gennembrud ved L.
af 2. Novbr 1810 og 7. Septbr 1811, hvorefter
der for Næringsdriftens Udøvelse ikke krævedes
andre Vilkaar end den aarlige Løsning af
»Borgerskab« ell. Næringsbevis, hvortil der saa var
knyttet en Næringsskat. Lavstvang blev
samtidig ophævet. — Først i 1860’erne fulgte de
øvrige tyske Stater dette Eksempel, hvorefter
en fælles Næringslov for det nordtyske
Forbund tilvejebragtes 21. Juni 1869, og ved L. af
1870—71—72 er dens Gyldighedsomraade
blevet udvidet til hele det tyske Rige. N.’s
Princip er herved endnu konsekventere
gennemført, saaledes bortfaldt alle tvungne
Haandværkerprøver, den næringsretlige Adskillelse
mellem By og Land (Købstædernes Eneret paa
Drift af borgerlig Næring) blev ophævet,
Forening af forskellige Erhverv tilladt o. s. v.
I Danmark vedblev Lavsordningen ikke
alene for Haandværkets, men ogsaa for
Handelens Vedk. at bestaa lige op til 1862.
Enevælden tog her som andetsteds tidligt fat paa en
Revision af Lavsvæsenet med det Formaal for
Øje at beskytte Befolkningen mod ublu Priser
og at lette Adgangen til de forsk. Fag. Da de
Forsøg, som i Særdeleshed Kong Hans og
Frederik I gjorde i saa Henseende, ikke i større
Omfang bar Frugt, forsøgte Christian IV 1613
helt at ophæve Lavene, uden at dette dog
lykkedes; først under Christian V var Arbejdet saa
vidt fremmet, at det kunde føres ud i Livet. De
fleste Lav fik ny Artikler, ɔ: Love og Vedtægter
for deres Organisation og Næringsberettigelse,
hvilke i Alm. gjaldt for samtlige Købstæder,
hvortil al borgerlig Næringsvirksomhed uden
for Landbrug bandtes som Monopol for
Bybefolkningen. De Erhverv, Handels-,
Haandværks-, der ikke paa denne Maade var
lavsbundne, blev det under de flg. Konger, indtil
Udviklingen pludselig standsedes ved Reskr. af
10. Apr. 1761, der bestemte, at fremtidig ingen
Lavsartikler vilde blive konfirmerede,
medmindre Adgangsgebyret var ganske ringe, og gav
Forskrifter om Billiggørelse af ell. Fritagelse
for Udførelse af Mesterstykke. Ved 18. Aarh.’s
Slutn. var Tilstanden paa Næringsvæsenets
Omraade altsaa den: Adgangen til Næring gik
gennem Lavet; der var først visse Drenge- og
Svendeaar at udstaa, Svendeprøve at aflægge,
Mesterstykke at forfærdige, mange
Omkostninger at erlægge — stundom (i de saakaldte
»sluttede Lav«) maatte endelig et Lavsmedlem
først dø. Men slap man omsider ind og blev
Lavsmester, var man ogsaa i betydeligt Omfang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
