Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Næringsfrihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beskyttet af det offentlige mod Konkurrence
udefra. — Mellem de forsk. Næringsbrug var
der af Hensyn til Lavenes Eneberettigelse paa
hver sin Næring trukket skarpe Grænser, og
Arbejdsmaaden var i Alm. nøje bestemt. For at
raade Bod paa Systemets værste Ulemper havde
der endelig udviklet sig et udførligt
Bevillingsvæsen, hvad der gav Anledning til megen
Vilkaarlighed og mange praktiske Ulemper.
Et betydningsfuldt Skridt fremad mod N.
danner Forordn. af 21. Marts 1800 om
Haandværkslavene i Kbhvn (ved Plakat 3. Novbr 1832
udvidet til de øvrige Købstæder). Ved
Forordningen ophævedes alle bestemte Drenge- og
Svendeaar, og det tillodes enhver Svend efter
4 Aars Arbejde i et Lav at nedsætte sig som
»Frimester« uden for Lavet uden særskilt
Bevilling.
Den umiddelbare Anledning til Udstedelsen
af Forordningen af 21. Marts 1800 var den
store Tømrerstrejke i Kbhvn 1794. Ved
Kommissorium af 11. Aug. s. A. nedsattes en
Kommission bestaaende af Justitiarius i Højesteret,
af 5 Collegie-Embedsmænd og af 5
Repræsentanter for Kbhvn’s Styrelse. Kommissionen
skulde undersøge Berettigelsen af Svendenes
Klager og gøre Forslag til Afhjælpning af
eventuelle Mangler i Lavsindretningen selv.
Ejendommeligt er det, at ingen af Haandværkets
egne Mænd, Mestre ell. Svende, var Medlemmer
af Kommissionen, hvilket vakte nogen
Misfornøjelse blandt Haandværksmestrene, en
Misfornøjelse som ikke blev mindre, da
Kommissionen under de Forhandlinger, som den førte
med Mestre og Svende for at bilægge Strejken,
blev »rørt« over Svendenes daarlige Kaar og
paa forsk. Punkter stillede Svendene større
Indrømmelser i Udsigt, end Mestrene ansaa for
heldigt. Kommissionen ansaa det i og for sig
for bedst, om al Lavstvang blev ophævet og
Købstædernes Haandværk fik »fuldkommen
Frihed til at arbejde i deres Haandtering,
saaledes som enhver bedst ved, vil og kan«; efter
Kommissionens Mening burde enhver, naar
han havde opnaaet Alder som myndig Mand,
have saa let Adgang som muligt til at gifte sig
og ernære sig og sin Familie ved den
Haandtering, til hvilken han havde »anvendt sig«. Da
Kommissionens Commissorium alene gik ud paa
at fremkomme med Betænkning og Forslag til
Afhjælpningen af Mangler ved selve
Lavslovgivningen og saaledes forudsatte Lavsordningens
fortsatte Bestaaen, indskrænkede Kommissionen
sig imidlertid til at stille Forslag til
Afhjælpning af Manglerne, »for saa vidt det under
Lavsforfatning er muligt«.
Kommissions-Forslaget synes baaret i nogen Grad af samme
Opfattelse, som var fremherskende i den store
Landbokommission af 1786, hvad der for saa
vidt kun er naturligt, naar henses til, at begge
Kommissioner stammer fra den samme politiske
Periode, og at Konferensraad Christian
Colbjørnsen, der var en af de ledende
Personligheder i Landbokommissionen, tillige var et
fremtrædende Medlem af Kommissionen af
1794.
Efter Udfærdigelsen af den frisindede
Forordn. af 21. Marts 1800, der af Anders Sandøe
Ørsted er fremhævet som »et talende Vidnesbyrd
om den Visdom, og liberale Aand, som til den
Tid herskede i vor Lovgivning«, gik der lang
Tid, før det næste Skridt paa N.’s Bane blev
taget. Iflg. kgl. Resol. af 3. Apr. 1840 nedsatte
Kbhvn’s Kommunalbestyrelse en Komité til
Undersøgelse af Stadens Lavs- og
Korporationsvæsen. Den afgav først Betænkning 30. Decbr
1843 og 10. Febr 1844 over Handelslavene, som
den foreslog omdannede til et enkelt
Detailhandlersocietet ved Siden af Grosserersocietetet,
dernæst over Haandværkerlavene 25. Oktbr
1847. Man stillede sig vel heri principielt paa
N.’s Grund, men foreslog kun at ophæve
enkelte af Lavene straks og i øvrigt skabe en
Overgangsperiode paa 20 Aar. — Fra
Haandværkernes Side blev imidlertid selv disse saa
moderate Forslag modtagne med stor Uvilje og
bitter Kritik, og ogsaa i andre Samfundskredse
vakte de Betænkelighed.
Men med det næste Aar brød Frihedstiden
igennem — og da det derefter ved 1850’ernes
Midte (1855) — paa Foranledning af en
Forespørgsel i Folketinget, stillet af C. V. Rimestad,
»Arbejderforeningen«’s Stifter og Formand —
af Regeringen blev overdraget daværende
Overretsassessor Otto Müller (den ovenn.
Kommissions mest radikale Medlem) at udarbejde
Forslag til en Revision) af Næringslovgivningen, gik
man ret alm. ud fra som en Selvfølge, at det
nu blot gjaldt om at faa N. indført saa hurtig
og fuldstændig som muligt. Og i den Retning
gik da ogsaa Müller’s Udkast (publicerede Marts
1857), der ledsagedes af et Tillæg ang. N.’s
Fordele og Mangler. Udkastene (henh. for Land
og By) blev af Indenrigsminister A. F. Krieger
sammenarbejdet til en alm. Næringslov.
Sagen blev af N.’s Venner — under
Henvisning til den da herskende Dyrtid (!) —
fremmet med stor Iver og Hast til Trods for en
voksende, efter Datidens Forhold ret omfattende
og skarp Modagitation fra
Haandværkerstandens Side, organiseret af
Haandværkerforeningen i Kbhvn;, der erklærede, at den »ved alle
lovlige Midler vilde modsætte sig en saa
pludselig Omvæltning og Opløsning af det
bestaaende«. Industriforeningen støttede derimod
Forslaget ud fra »hvad der maa antages at tjene
det almene Vel«. Da Rigsdagen ikke lod sig
skræmme af en Adresse med 15000
Underskrifter, søgte man i sidste Øjeblik at paavirke
Kongen, men alt forgæves — den 29. Decbr fik
Loven sin Stadfæstelse af Frederik VII.
Ved den danske Næringslov af 1857
ophævedes ikke alene Fortidens Lavsvæsen helt og
holdent, men Vendingen fra det gl.
Tvangssystem til den ubundne N. foretoges overhovedet
ganske brat og radikalt. Medens der andetsteds
hyppigst var sørget for en vis jævn Overgang,
lod man i Danmark det fulde Frihedsprincip
træde i Kraft efter blot 4 Aars Forløb (Loven
traadte i Kraft 1. Apr. 1858, dog at en Del
væsentlige Bestemmelsers Ikrafttræden udskødes til 1.
Jan. 1862). Man havde vel troet at beskytte
Haandværket ved i Lovens § 24 at forbyde dettes
Forening med Handel og ved i Lovens § 28 kun
at tillade visse Haandværkere at nedsætte sig;
inden for en Afstand af 1 Mil fra Købstæderne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
