Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Næringslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlige næringsretlige Bestemmelser, hvad der
ogsaa er Tilfældet m. H. t. Auktionssalg
som Led i en Næringsvirksomhed. Herom gælder
det i Henhold til L. Nr 73 23. Maj 1873 § 6,
at Haandværkere, Fabrikanter og Handlende
kun er berettigede til at bortsælge deres Varer
ved offentlig Auktion, naar de har fornøden
Næringsadkomst det paagældende Sted og i
mindst 1 Aar (selv om det ikke er det sidste
Aar) har drevet og stadig driver Næring dér.
Disse Bestemmelser gælder dog ikke m. H. t.
Salg af Varer, der er Genstand for Frihandel,
og ej heller ved første Afhændelse af strandede
ell. havarerede Varer.
For Haandværks og Fabriksdrifts
Vedk. er Forholdet det, at der foreligger et
betydeligt Antal forsk. Næringsadkomster,
saaledes at hver enkelt Adkomst kun giver
Adgang til Udøvelse af det af Adkomsten
omfattede bestemte Fag. Fastsættelsen af
Grænserne mellem de enkelte Haandværks- og
Fabriksnæringer samt mellem Haandværk og
Fabrikation sker efter Lov og Sædvane, men volder
ofte betydelig Vanskelighed.
Selv om de derved egl. gaar uden for deres
Fag, er Haandværkere berettigede til selv ell.
ved Medhjælpere at forfærdige alle enkelte Dele
af og udføre alt Arbejde ved saadanne
Genstande, som de er berettigede til at afhænde
som hele Fabrikater, dog at denne Ret er
indskrænket til, hvad de Paagældende selv bruger
ell. anbringer. En lgn. Ret gælder til at
forarbejde og istandsætte til eget Brug de
Maskiner, Modeller, Haandværksredskaber eller
andre Genstande, som man benytter til
Udøvelse af det Næringsbrug, man maatte have
Ret til (Næringslovens § 19).
Haandværkeres og Fabrikanters
Afsætningsret (Næringslovens § 23) omfatter ikke
alene de Genstande, som de selv har
fremstillet ell. i deres Næringsbrug har undergivet en
væsentlig Forandring, men tillige deres
Fagfællers Produkter samt — dog kun til Mestre og
Fabrikanter af samme Fag — de til Faget
henhørende Maskiner, Redskaber og Materialier.
Haandværkere og Fabrikanter er sædvanlig
berettigede til at have flere Værksteder i den
ell. de Næringskredse, i hvilke de har
Næringsadkomst, og de har ligeledes under samme
Betingelse i Købstæderne Ret til at have flere
Udsalgssted’er. De paa Landet bosatte
Haandværkere og Fabrikanter maa dér kun have eet
Udsalgssted, ved Bopælen eller Værkstedet
(dette gælder dog ikke, i de sønderjyske
Landsdele); til Gengæld kan Landfabrikanterne have
saa mange Udsalgssteder i Købstæderne, som
de ønsker.
De forsk. Haandværks- og Fabriksadkomster
kan forenes, ligesom Handelsadkomster
indbyrdes samt Adkomster paa Handel og
Fabrikation kan forenes; derimod kan — bortset
fra de sønderjyske Landsdele — Handels- og
Haandværksadkomster inden for samme
Næringskreds (Købstad ell. Landpolitikreds) ikke
forenes uden kgl. Bevilling (dette gælder dog
ikke Høkerhandel og ringe Handel).
Spørgsmaalet om en samlet Revision af
Næringsloven med tilhørende Love og
Bestemmelser er for Tiden Genstand for Behandling i
en i Henhold til L. Nr 222 15. Apr. 1921
nedsat Kommission.
Næringsloven gælder ikke paa Færøerne, hvis
næringsretlige Forhold for en væsentlig Del er
ordnet ved L. 21. Marts 1855 og L. Nr 13 24.
Jan. 1913.
Ang. den særlige Del af Næringslovgivningen,
der omfatter Beværtning, henvises til
Beværtningsnæring.
Hovedbestemmelserne i norsk N. findes i
L. 16. Juli 1907 og L. 25. Juli 1913 om henh.
Handels- og Haandværksnæring, hvorefter der
i Alm. kræves Næringsadkomst til Udøvelse af
de nævnte Næringer, hvorved bemærkes, at
Haandværksloven i første Række kun omfatter
de norske Købstæder og Ladesteder (dog at
Administrationen er beføjet til at udvide Lovens
Omraade), samt at Fabriksdrift falder uden for
Loven og ikke kræver Næringsadkomst.
Betingelserne for Erhvervelse af Næringsadkomst
adskiller sig — foruden derved, at
Boraadighed ikke forlanges — i Særdeleshed fra de
danske derigennem, at der i ret betydeligt
Omfang kræves Dokumentation for en vis
Fagkundskab, for Handlendes Vedk. i Bogføring
og for Haandværkeres Vedk. desuden i de for
deres Fag nødvendige Kalkulationer og i
haandværksmæssig Færdighed (Svendeprøve og en
vis Tids Arbejde i Faget). Som særlige Regler
kan yderligere fremhæves, at Handlende
sædvanlig ikke maa drive Næring i flere
Kommuner paa een Gang, og at de skal betale en
mindre aarlig Afgift — begge Dele gælder
ogsaa for Haandværkere. Kvinder har lige
Adgang med Mænd til at erhverve
Næringsadkomst.
I Sverige findes de næringsretlige
Hovedprincipper i Næringsfrihedsforordningen af 18.
Juni 1864. Herefter kræves der — foruden visse
personlige Betingelser — ved Paabegyndelse af
Næring i St f. Løsning af en Næringsadkomst
sædvanlig en skriftlig Anmeldelse herom til
Øvrigheden. Gifte Kvinder kan drive Næring,
naar Ægtefællen tillader dette og paatager sig
Ansvaret for de Forpligtelser, som Hustruen
maatte paadrage sig ved Forretningens Drift.
M. H. t. danske Fiskeres Adgang til i Sverige
at afsætte deres Fangst gælder visse særlige
Bestemmelser.
Den finske Næringslov af 27. Septbr 1919
er paa en Del Punkter ret nær beslægtet med
den sv. Lovgivning, idet der ligesom efter
denne — foruden visse personlige Betingelser —
ved Paabegyndelse af Næring sædvanlig blot
kræves Anmeldelse til Øvrigheden, der inden
1 Uge derefter udsteder Bevis for Anmeldelsens
Modtagelse. Til Bissekramhandel udkræves
derimod — ligesom sædvanlig i Sverige — en egl.
Tilladelse fra Øvrigheden. Kvinder er sidestillet
med Mænd m. H. t. at drive Næring.
En særdeles omfattende N. findes i
Tyskland. Grundlaget findes i »Gewerbeordnung«
af 21. Juni 1869, der er suppleret med en Rk.
senere Love, bl. hvilke kan fremhæves Lovene
af 1. Juli 1883, 14. Oktbr 1905 om »Omløben«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
