Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Næringslovgivning - Næringsmidler - Næringsskatten - Næringsstoffer - Næringsstofoptagelse, Planternes - Næringsveje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og om Handelsrejsende. Som Hovedregel
kræves der som Betingelse for at paabegynde en
Forretning alene Indgivelse af en Anmeldelse til
Øvrigheden, der i Løbet af 3 Dage anerkender
Modtagelsen. »Gewerbeordnung« indeholder bl.
a. en Del Forskrifter om Omløben med Varer
o. l., hvortil der sædvanlig kræves et af
Øvrigheden udstedt Vandrebrev, der udfærdiges for
1 Aar ad Gangen. Kvinder har samme Adgang
som Mænd til at drive Næring, og Ordningen
er i det store og hele væsentlig friere end den
danske Næringslov.
I England findes ingen til den danske
Næringslov svarende Speciallovgivning.
H. J.
Næringsmidler, d. s. s. Fødemidler.
Næringsskatten hører til de saakaldte
Indtægtskilder ell. Udbytteskatter og skulde
principielt rigtigt ramme af Virksomhed, hvori
Kapital og Arbejde samvirker. Ofte drages
Grænsen dog snævrere, og navnlig kommer
Forpagterklassen ikke ind under N. Denne
omfatter derimod i Reglen Industri og Haandværk,
Handel, Trafikerhverv og med førnævnte
beslægtede Erhverv, undertiden ogsaa de
immaterielle Erhverv. N. kan enten paalignes efter
ydre Kendemærker, der tjener til at angive
Erhvervets gennemsnitlige Udbytteevne, ell.
efter den virkelige Nettoindtægt. Som Eksempler
paa ydre Kendemærker kan nævnes
Lejesummen for Forretningslokalet, Arbejdertallet eller
den samlede Arbejdsløn, den fremstillede
Varemængde m. m. Hertil kommer undertiden
Forretningsstedets hele Milieu
(Indbyggerantallet), idet dette menes at have Indflydelse paa
Erhvervets Udbytteevne. Typisk for en
Beskatning efter ydre Kendemærke var den franske
N., der kunde føres tilbage til den store
Revolution, og som bortfaldt 1918. Ved den nyere
fr. N., der er traadt i dens Sted, tages mere
Hensyn til det indvundne Nettoudbytte, og
dette gælder ogsaa om den eng. Indkomstskats
Afdeling D, der omfatter Næringsvirksomhed
og beskatter efter Gennemsnitsindtægten for fl.
Aar. Tidligere var der ogsaa i Preussen en
Stats-N., men denne gik ved Skattereformerne
af 1891—93 over til Kommunerne. En
kommunal N. eksisterede tidligere i de danske
Købstæder; men efter L. af 11. Febr 1863 er
den efterhaanden blevet afløst af Formue- og
Lejlighedsskatten.
C. T.
Næringsstoffer. Den bedste Definition af
Begrebet N. stammer fra den tyske Fysiolog
Carl v. Voit. Han gik ud fra den
Kendsgerning, at der hos alle levende Væsener, saa
længe Livet varer, foregaar en Optagelse,
Omdannelse og Udskillelse af Stoffer. Under Sult,
hvor der ingen Stolfer optages (undtagen
Luftens Ilt), vedbliver Omdannelsen og
Udskilningen af Stoffer, men sker paa Bekostning af
Legemets egne Bestanddele. Til N. henregnede
Voit nu ethvert Stof, som kan hindre ell.
indskrænke denne Nedbrydning af Legemets egne
Bestanddele under Sult. Denne Definition er i
Virkeligheden fuldt tilfredsstillende, kun burde
der maaske tilføjes, at ethvert Stof, som er
nødvendigt for, at den unge Organisme kan
vokse, er et N. Efter Voit’s Definition hører for
det første de 3 store Grupper af organiske
Stoffer: Æggehvidestoffer, Fedtstoffer og
Kulhydrater til N., men desuden hører mange
andre Stoffer herhen, f. Eks. Vand og
adskillige Salte, thi disse Stoffers Udskillelse
vedbliver under Sult, og de maa derfor erstattes
ved at optages med Føden.
Senere har forsk. Fysiologer forsøgt at
erstatte Voit’s Definition af N. med en anden.
Efter denne skulde man ved N. forstaa
Stoffer, som nedbrydes i Organismen under
Varmeproduktion. I saa Fald vilde hovedsagelig
Æggehvidestoffer, Fedtstoffer og Kulhydrater
udgøre N. (i alt Fald for Mennesket), medens
f. Eks. Vand og Salte ikke kunde medregnes
til N. Dette anser mange for uheldigt.
Enten man anvender den ene ell. den anden
Definition paa N., kommer mange af de
sædvanlige Næringsmidler til, foruden N., at
indeholde Stoffer, som ikke hører til denne
Gruppe, f. Eks. de stærkt smagende og lugtende
æteriske Olier i Krydderier (se desuden
Ernæring og Nydelsesmidler).
L. F.
Næringsstofoptagelse, Planternes.
Hos de grønne Planter optages den største
Mængde Næringsstof fra Atmosfæren, idet
Luftens Kulsyre, hvoraf Hovedmængden af
Plantestoffet tilvirkes (se
Kulsyreassimilation), trænger ind i Bladene, især gennem
Spalteaabningerne (s. d.). Ved Røddernes
Virksomhed optages Vand og de i Ernæring
(Planternes) nærmere omtalte Stoffer fra
Jordbunden. Disse sidste optages i opløst Tilstand
sammen med Vandet, fortrinsvis gennem
Rcdhaarene. Om den Rolle ved Stofoptagelsen,
som de paa mange Planters Rør forekommende
Svampetraade muligvis kan have, se
Mykorrhiza. Om Stofoptagelse hos Snylteplanter og
Raadplanter, s. d. Art.
B. J.
Næringsveje. Ved en Persons N. forstaas
den særlige Erhvervsvirksomhed, hvorved han
forskaffer sig de nødvendige Midler til sit
Livsunderhold. Naturligvis maa der være stor
Forskel i Befolkningens Fordeling efter N. dels
inden for det enkelte Lands forsk. Dele (By og
Land), dels fra Land til Land, alt efter
Landets Beliggenhed og naturlige Beskaffenhed;
om Fordelingen efter N. i de enkelte Lande
henvises til Artiklerne om disse. — Oplysninger
om Befolkningens Fordeling efter N. er
almindeligvis i de enkelte Lande blevne indsamlede
ved de alm. Folketællinger; i den nyere Tid,
hvor den moderne sociale Lovgivning har
udkrævet stedse nøjagtigere Oplysninger om
Erhvervsforholdene i det enkelte Land, er man
dels gaaet til en stadig udførligere Bearbejdelse
af Folketællingsoplysningerne paa det nævnte
Omraade (ifølge kgl. Resolution af 3. Septbr
1898 afholdes) der hvert 5. Aar Folketælling,
sidste Folketælling fandt Sted, 1921), dels har
man foranstaltet særlige Tællinger til
Oplysning om Befolkningens Erhvervsforhold.
Haandværks- og Industritællinger har saaledes fundet
Sted 1897, 1906 og 1914, medens alm.
Erhvervstællinger, der tillige omfatter Handel,
Landbrug og Skibsfart, endnu ikke er foretaget
herhjemme. Et i Febr 1924 fremsat Lovforslag om
en Erhvervstælling, omfattende foruden
Haandværk og Industri, Handel, Omsætning og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
