Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Næringsveje - Næringsværdien - Närke - nærmer - Nærsynethed - Nærum - Nærup, Carl Georg Nicolay Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samfærdsel samt dermed beslægtede Virksomheder,
opnaaede ikke Rigsdagens Vedtagelse. Mange
Vanskeligheder frembyder sig for en
nøjagtig Opgørelse af Befolkningen efter N.;
den maa holdes paa en Aarstid, hvor
Forholdene er normale, den maa tage Hensyn til
de enkelte Personers Stilling inden for
Erhvervet (Hovedpersoner, Bipersoner m. v.), til
Beskæftigelse i forsk. Erhverv, samtidig eller til
de forsk. Aarstider, Arbejdsløshed; og meget
andet. Hvad der ogsaa altid er vanskeligt, er
at skabe en god og udtømmende Fordeling af
de forsk. Erhverv i Erhvervsgrupper (en
Nomenklatur); dette har ogsaa gentagende været
Genstand for Forhandlinger paa de
fællesnordiske statistiske Møder mellem Cheferne for
de tre nordiske Landes statistiske
Centralbureauer, f. Eks. ved Mødet i Kbhvn 1900, hvor
man drøftede Folkemængdens Fordeling efter
N. og Livsstilling; ogsaa paa Møderne i Kria og
Sthlm 1917 og 1920 beskæftigede man sig med
Befolkningens Gruppering ved Folketællingerne.
H. J.
Næringsværdien af Bestanddelene i
Menneskets Kost maales f. T. ved den Mængde Energi
(Varme), der opstaar ved Stoffernes
Nedbrydning i Organismen. Hovedmængden af
Næringsmidlernes organiske Næringsstoffer (s. d.)
hører til Æggehvidestoffernes, Fedtstoffernes og
Kulhydraternes Gruppe. Fedtstofferne og
Kulhydraterne nedbrydes fuldstændigt i
Organismen (til Kulsyre og Vand), ligesom ved
Forbrænding uden for Organismen, og leverer
derfor samme Varmemængde i begge Tilfælde,
nemlig gennemsnitlig (efter Max Rübner) 9,3
Kalorier pr g Fedtstof og 4,1 Kalorier pr g
Kulhydrat. Æggehvidestofferne nedbrydes
derimod ikke fuldstændigt i Organismen, men
deres kvælstofholdige Nedbrydningsprodukter, som
udskilles med Urinen, kan uden for Legemet
forbrændes under Varmeafgift. Derfor opstaar
der mere Varme ved Æggehvidestoffers
Forbrænding uden for Legemet end ved deres
Nedbrydning i Legemet. I Legemet opstaar
gennemsnitligt 4,1 Kalorier ved Nedbrydningen
af 1 g Æggehvidestof.
Den tyske Fysiolog Max Rubner har vist, at
Næringsstofferne i Føden inden for vide
Grænser kan erstatte hinanden efter deres N., maalt
paa den angivne Maade. Dette gælder dog kun
for Kødæderne og Mennesket, og endda ikke
fuldt nøjagtigt, da nogle Næringsstoffer, særlig
Æggehvidestoffer, sætter Organismens samlede
Varmeproduktion op og derfor ikke fuldt
erstatter den Mængde af andre Næringsstoffer,
som frembringer samme Antal Kalorier ved
deres Nedbrydning i Legemet. Afvigelserne er
dog saa smaa, at man i Praksis kan beregne
N. af Fødemidlerne i Menneskets Kost ved at
bestemme hvert enkelt N.’s procentiske
Indhold af Æggehvidestof, Fedtstof og Kulhydrat,
og derefter efter de ovf. angivne Værdier
beregne, hvor mange Kalorier de fundne Mængder
af hver af disse Bestanddele vil frembringe ved
deres Nedbrydning i Organismen.
Hos Planteædere, som Drøvtyggerne, bliver
Bestemmelsen af Fodermidlernes N. langt
mere kompliceret. Den beregnes her i Landet ofte
i »Foderenheder« ell. i senere Aar i
»Netto-Kalorier«, hvilket vil sige det Antal Kalorier,
som dannes ved Nedbrydningen af den Del af
Foderet, som er optaget fra Tarmen, og hvis
Nedbrydning ikke har tjent til at sætte Dyrets
samlede Varmeproduktion op.
L. F.
Närke (tidligere Nerike ell. Närike),
et af det mellemste Sveriges mindste
Landskaber. Arealet er 4347 km2 med (1912) 130655
Indb. (30 Indb. pr km2). N. er dels Skov- og
Bjergland, dels Sletteland. I N. som overalt
i Mellemsverige er de store Forskydninger i
Jordskorpen afgørende for Egnens Terrain,
Jordbund og Erhvervsforhold. N.-Sletten,
omgivet af Brudlinier, er et Sænkningsomraade
af siluriske Dannelser, oven paa hvilke der
ligger Ishavs- og Littorina-Ler, som falder jævnt
ned mod Hjälmaren. Mod NV. og S.
indesluttes Sletten af lave Bjerge. Mod N. findes
Skovaasen Käglan, mod V. Kils-Bjergene med
Højder paa 300 m. Mod S. ligger Tiveden paa
Grænsen mod Vestergötland og Tyloskog mod
Östergötland. Paa Landskabets Grænser ligger
de store Søer Hjälmaren, Vättern og Skagern.
Bjerglandet er rigt paa mindre Søer, i
Slettelandet findes derimod kun faa. N. har talrige,
men smaa Floder. Den vigtigste er Svartån,
som løber gennem Søen Toften, faar
Tilløb fra Tyslingen og falder ud i Hjälmaren.
I Skovlandet er Undergrunden Granit og
Gnejs, paa Sletten Sandsten, Alunskifer og
Kalksten, frugtbar Lerjord, somme Steder
blandet med Mergel. Ved storartede Udtørringer
har man indvundet store Arealer af særlig god
Agerjord. N.-Sletten er i det hele taget en af
Sveriges bedste Landbrugsegne. I Bjerg- og
Skovlandet er Skovbrug og Bjergværksdrift paa
flere Steder Hovednæringsvejene. Navnlig er
der ved Åmmeberg N. f. Vättern betydelig
Brydning af Zinkmalm. N., der danner den
sydlige Del af Örebro Län, er administrativt delt i
to Fogderier og retsligt i to Domsagor. Det
hører til Strängnäs Stift. Byer: Örebro og
Askersund.
(E. B-n). G. G.
nærmer, se fjermer.
Nærsynethed, se Myopi.
Nærum (gammel Form: Niartherum),
Stationsby i Nordsjælland (Søllerød Sogn,
Sokkelund Herred, Kbhvn’s Amt), c. 16 km N. f.
Kbhvn og 6 km NNØ. f. Lyngby i en
naturskøn Egn tæt V. f. Jægersborg Hegn. 1921 var
der 106 Gaarde og Huse med 1054 Indb. I
Byen er der bl. a. Skole, Kostskole, Højskole,
Kvindesanatorium, Rekreationshjem for
Syersker, Bageri, Mejeri, Hotel, Mineralvandsfabrik,
Haandværkere og Handlende; endvidere
Postekspedition, Telegrafstation og Jernbanestation
(Lyngby—Vedbæk-Banen). I Nærheden
Nærumgaard Børneoptagelsehjem, skænket
Kbhvn’s Kommune 1907.
M. S.
Nærup, Carl Georg Nicolay Hansen,
norsk Litteraturhistoriker og Kritiker, f. 16.
Juli 1864 i Aalesund. Studiet af Filosofi og
moderne Litteratur optog ham fra den tidligste
Ungdom; 1887—90 opholdt han sig i England
og Nordamerika, Efteraaret 1893 i Paris.
Oversatte Berkeley’s Dialogues between Hylas and
Philonous (1893); skrev i Tidsskrifterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
