Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Näsbyholm - Næse - Næse - Næse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarh. Fra 1409 til Reformationen tilhørte det
Ærkebispestolen i Lund. Siden 1756 har det
været Fideikommis i Slægten v. Blixen-Finecke.
Opr. laa N. paa en Holm i N.-Søen, der nu
er tørlagt, og var en stærkt befæstet Borg. I
1860’erne nedreves den gamle Borg og er
endnu ikke blevet erstattet ved nogen ny
Slotsbygning.
(E. B-n.). G. G.
Næse bestaar dels af den ydre N. (nasus
exfernus), dels af den indre N. (nasus internus).
De forsk. Dele af den ydre N. betegnes som
Næseroden (radix nasi), der danner
Forbindelsen med Panden, Næseryggen
(dorsum nasi), der ender i Næsespidsen (apex
nasi). Paa den nedadvendende Flade af N.
(basis nasi) ses de ydre Næsebor (nares
externæ), der til Siderne begrænses af
Næsevingerne (alæ nasi) og er skilte fra
hinanden ved den bevægelige Del af
Næseskillevæggen (septum mobile narium). N.’s
Form bestemmes i dens øverste Halvdel af
Næsebenene (ossa nasalia), der er i fast
Forbindelse med Pande- og Overkæbebenene.
Den nederste Del af N. faar sin Form ved
forsk., indbyrdes noget forskydelige
Bruskstykker, hvortil den dækkende Hud er mere ell.
mindre stramt fæstet, medens Huden paa den
benede Del af N. er forskydelig. Den bruskede
Del af N., navnlig Næsevingerne, er i ringe
Grad aktivt bevægelig, idet nogle smaa
Ansigtsmuskler fæster sig til Bruskene eller til
den med disse forbundne Hud. — Den indre
N. bestaar af Næsehulen (cavum nasi), der
ved Næseskillevæggen (septum nasi)
er delt i en højre og en venstre Halvdel.
Skillevæggen bestaar bagtil af en tynd lodret
Benplade, der opadtil dannes af Sibenets lamina
perpendicularis, nedadtil af Plovskærbenet
(vomer). Den forreste Del af Skillevæggen dannes
hovedsagelig af en Bruskplade (septum
cartilagineum); helt fortil mellem de ydre Næsebor
dannes den dog af en Hudfold (det
ovenomtalte septum mobile). Næsehulerne staar fortil
gennem de ydre Næsebor, i Forbindelse med
Omverdenen; bagtil gaar de gennem, en noget
større Aabning (de indre Næsebor,
choanæ) over i Næsesvælgrummet (se Svælg).
Næsehulens nederste Del kaldes pars
respiratoria, idet den væsentlig tjener til Gennemgang
for Indaandingsluften; dens øverste Afsnit
kaldes pars olfactoria, idet Lugteorganet har sit
Sæde her. Medens den Væg af Næsehulen, der
dannes af Næseskillevæggen, i det hele er en
jævn, glat Flade, afset fra en lille Indbugtning
i dens nederste Del (det Jacobson’ske
Organ), er Ydervæggen i Næsehulen stærkt
foldet og bugtet; navnlig ses her 3
uregelmæssige Folder over hverandre, den øverste,
mellemste og nederste Musling
(choncha superior, media og infima); neden for
hver af disse er Næsehulen noget mere
rummelig, saa der dannes henh. øverste,
mellemste og nederste Næsegang (meatus narium).
Muslingerne bestaar af bugtede, papirtynde
Benplader, beklædte med en tyk, blodrig
Slimhinde, der paa den nederste Musling er
uddannet til et 4—7 mm tykt kavernøst Væv,
hvilket bl. a. har Bet. derved, at
Indaandingsluften ved at stryge hen over disse blodrige
Dele opvarmes noget. Tillige aflejres en
væsentlig Del af Luftens Støv paa N.’s fugtige
Slimhinde, hvis Afsondringer desuden til en vis
Grad virker bakteriedræbende; man indser
heraf Bet. af saa vidt; muligt at trække Vejret
genuem N. — Under Muslingerne findes forsk.
smaa rundagtige ell. spalteformede Aabninger,
der fører ind til N.’s Bihuler, et Antal
Hulrum i forsk. af Ansigtets og Kraniets Knogler,
saaledes Pandebenshulen,
Sibenscellerne (Labyrinten),
Kilebenshulen og Kæbebenshulen (antrum
Highmori). Disse Hulheder er beklædte med en
ganske tynd Slimhinde og indeholder i øvrigt
kun Luft, hvorfor vedk. Knogler kaldes
pneumatiske Knogler. I nederste Næsegang
munder desuden Taarekanalen (se Øje). —
Den som Lugteorgan uddannede Del af N.’s
Slimhinde indtager hos Mennesket kun en lille
Plet, svarende til den øverste Musling og den
lige over for liggende Del af Skillevæggen; her
fli)des et særligt uddannet Sanseepithel,
hvis Celler staar i Forbindelse med Grene af
Lugtenerven. Ogsaa det omtalte Jacobson’ske
Organ, der hos mange Dyr naar en større
Udvikling end hos Mennesket, forsynes med
Nervetraade fra Lugtenerven.
S. B.
 |
| Venstre Sidevæg af Næsen, set indvendig fra. 1 Ydre Næsebor, der fører ind til »Forgaarden« (2) (vestibulum). 3 Spidsen af Næsebenet (gennemsavet). 4 Pandehulen. 5 Sibenet. 6 Kilebenshulen. 12 Øverste Musling. 13 Øverste Næsegang. 14 Mellemste Musling. 15 Nederste Musling. 16 Mundingen af Tuba (det Eustachiske Rør). 17 Slimhindefald fra denne til Svælget. 18 Svælgets øverste Del (den Rosenmullerske Grube). 19 Canalis incisivus, der fører nogle Blodkar og Nerver gennem den haarde Gane ned til Slimhinden i Mundhulens forreste Del. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
