Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nødret - Nødror - Nødsadresse - nødsat Gang - Nødsignal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blot straffri, men retmæssige, og Nødværge er
derfor ikke hjemlet over for den, der f. Eks.
for at redde sig fra Forfølgelse trænger sig ind
i ens Hus, men trods Retmæssigheden
medfører Nødretshandlinger Pligt til at erstatte
den Skade, der derved tilføjes fremmed
Ejendom. Selv hvor en slig N. ikke udtrykkelig er
anerkendt i Lovgivningen, bør den i øvrigt
sikkert alligevel anses for hjemlet, da hine
Lovbud, der udtrykkelig hjemler N., maa opfattes
som Udtryk for en alm. Retsgrundsætning,
hvorefter Indgreb i Retsgoder af blot relativ
Betydning maa være tilladt, naar det er
nødvendigt til Bevarelse af Retsgoder af absolut
Bet. som Liv, Helbred og Velfærd ell. for at
afværge Fare for aldeles uforholdsmæssige
Værdier.
Ogsaa i Statsretten maa en N. anerkendes,
der kan berettige til at fravige Forfatningens
Bud, naar Statens Eksistens ell. Velfærd staar
paa Spil, f. Eks. i Tilfælde af Krig eller indre
Oprør. Mange Forfatninger tillader
udtrykkeligt Statsoverhovedet i slige Tilfælde, gennem
Indførelse af Belejringstilstand at suspendere
fl. ell. færre af Borgernes grundlovsmæssigt
hjemlede Frihedsrettigheder, se
Belejringstilstand. Ja, den ny tyske Rigsforfatning af
1919, Art. 48, tillader dette endog, naar blot
den offentlige Sikkerhed og Orden i Riget er
væsentligt forstyrret ell. udsat for Fare. Men
selv, hvor ingen egl. Nødstilstand foreligger,
men kun et »særdeles paatrængende Tilfælde«,
som det hedder i den danske Grl.’s § 25,
hjemler adskillige Forfatninger, saaledes den
danske, naar Rigsdagen ikke er samlet,
Statsoverhovedet Ret til at give foreløbige Love paa
egen Haand. Og selv hvor Forfatningerne ikke
indeholder nogen udtrykkelig Hjemmel dertil,
er en lgn. Ret for Statsoverhovedet til i
paatrængende Tilfælde, selv naar Kamrene er
samlede, at anordne og foretage det nødvendige,
blevet hævdet og praktisk gennemført i mange
Lande, ikke blot i Tilfælde af Krig og indre
Oprør, men ogsaa uden for slige ganske
ekstraordinære Tilfælde, se Nødforordninger
og provisoriske Love.
K. B.
Nødror (Søv.). Naar et Skib ved
Grundstødning, Havari ell. andre Uheld har mistet sit
Ror og nødvendigvis skal fortsætte Rejsen, og
det ikke har et Reserveror om Bord, maa det
opsætte N. Et saadant kan dannes af de
forhaandenværende Hjælpemidler paa forskellig
Maade. Man kan f. Eks. konstruere en Ramme
af Tømmerstykker, lukket med Planker eller
fyldt med Tovværk og klædt med Sejldug. Paa
Rammens Forkant fæstes et Spir e. l., der
vises gennem Rorhullet; til dens Underkant
surres nogle Jernvægte for at holde den lodret,
med Tove surres den til Skibets Agterstavn, og
med Taljer (Rortaljer) fra dens Agterkant
bevæges (drejes) den som et alm. Ror. — En
anden, men primitiv Maade at hjælpe sig paa,
er at slæbe en svær Trosse efter Skibet; ved
Hjælp af Taljer hales den efter
Omstændighederne op til den ene ell. anden Side af
Agterskibet, hvorved der frembringes et
Drejningsmoment. Der er i Tidens Løb angivet
mangfoldige andre Former for N.
C. B-h.
Nødsadresse. Enhver Ihændehaver af en
Veksel kan forsyne denne med en N. Denne
indeholder en Opfordring til en Person ell. et
Firma om for Regning af den, der har
skrevet N., at acceptere eller betale Vekselen i
Tilfælde af, at den, som Vekselen er trukken
paa, nægter at gøre det, og at dette konstateres
ved Optagelse af Protest. Hensigten med en N.
er hovedsagelig at spare Tid og Omkostninger.
Naar en Veksel ikke honoreres, finder
Regressen i Alm. Sted paa den Maade, at den sidste
Ihændehaver kræver Beløbet af sin Formand,
denne atter af sin og saaledes videre. Ved hvert
Skridt spildes der Tid og løber der
Omkostninger paa. Den, der sætter en N. paa Vekslen,
opnaar, at Nødsadressaten, efter at have
honoreret Vekselen, henvender sig direkte til ham
med Forbigaaelse af de mellemliggende. Der er
intet til Hinder for, at selve den, paa hvem
Vekselen er trukken, kan være Nøds adressat,
idet Honoreringen for Tredjemands! Regning jo
ikke indeholder nogen Anerkendelse af
Vekselens Rigtighed. Naar N. er tegnet paa Vekselen,
kan Ihændehaveren af den protesterede Veksel
ikke gøre Regres gældende mod sine Formænd,
naar han ikke har henvendt sig til
Nødsadressaten. Nægter denne at honorere, skal ogsaa
dette konstateres ved Protestoptagelse
(E. M.). J. Th.
nødsat Gang siges en Højovn at have, naar
Malmbeskikningen er ringe i Forhold til
Kulbeskikningen. Den høje Varmegrad medfører,
at det udsmeltede Raajern bliver graat. Jo
højere Varmegraden stiger, des mørkere og
tungtsmelteligere bliver Raajernet; det kan
komme saa vidt, at Varmen i Understellet er
utilstrækkelig til at holde Raajernet flydende
der, og at dette under Udskillelse af en stor
Mængde Grafit gaar over til em grødagtig
Tilstand og til sidst endog størkner. Skal en
Højovn sættes i Drift, maa til en Begyndelse n. G.
anvendes; dens Modsætning, hvor
Malmbeskikningen er forholdsvis overvejende over for
Kulbeskikningen, er haardsat (s. d.) Gang.
(F. W.). E. Su.
Nødsignal benyttes, naar et Skib er i Nød
og begærer Hjælp. Brugen af N. er i Danmark
fastslaaet ved »Kgl. Anordning om
(internationale Søvejsreglers og Nødsignalers Anvendelse
af danske Skibe« (22. Jan. 1897); i Norge ved
Plakat af 16. Jan. 1897. De brugelige Midler er:
a) om Dagen: 1) Kanonskud e. a.
Knaldsignal, affyrede med c. 1 Minuts Mellemrum, 2)
Det internationale Flagsignal N. C.
(Dambrætflag, blaat og hvidt, under dette: hvid Stander
med rød Kugle). 3) Det internationale
Afstandssignal: en Kugle hejst over eller under
et firkantet Flag (i Henh. til Anordn. af 17. Dec.
1900 kan Flaget erstattes med en Kegle med
(Spidsen opad). 4) Uafbrudt Brug af et hvilket
som helst Taagesignalapparat (ɔ: Taagehorn,
Sirene, Damppibe, Klokke ell. for mindre Skibe
under 20 Bruttotons et andet fyldestgørende
Lydsignal).
b) om Natten: 1) som 1) om Dagen. 2)
Flammer fra brændende Tjære-, Olietønder e.
l. 3) Raketter ell. Bomber, der, affyrede 1 ad
Gangen med korte Mellemrum, udkaster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
