Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nørregaard, Jens - Nørregaard, Laurits - Nørregaard-Hansen, Ingeborg - Nørre Herred (Bornholm) - Nørre Herred (midterste Nørrejylland) - Nørre Herred (østlige Nørrejylland)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for ham samlede sig om Danmarks Fremtid.
1908 afstod han Testrup Højskole og levede i
Holte til sin Død, fuldt optaget af kirkeligt og
nationalt Arbejde. (Litt.:
»Universitetsprogram til Reformationsfesten 1886«; J.
Nørregaard, »Testrup Folkehøjskole« [1866—91]).
L. M.
Nørregaard, Laurits, dansk Lovkyndig,
døbt i Kbhvn 8. Juli 1745, d. smst. 13. Febr 1804,
Student 1760, 1772 cand. jur., konkurrerede s.
A. uden Held sammen med J. E. Colbjørnsen
og Andreas Bang til et juridisk Professorat, 1775
Protokolsekretær i Højesteret. 1779 Adjunkt
ved det jur. Fakultet, 1782 Prof. smst., 1787
tillige Generalauditør ved Søetaten, 1795 tillige
Deputeret i Admiralitetskollegiet. 1784
ekstraordinær Assessor i Højesteret. N.’s efter det
Wolf’ske Skeina udarbejdede »Natur- og
Folkerettens første Grunde« (1776, ny omarbejdet
Udg. under Titel »Natur-Rettens første
Grunde«, 1784;) hæver sig i ingen Henseende over
Tidens alm. Fladhed; Bogen blev iøvrigt
oversat paa Svensk 1796 af L. P. Wählin og
benyttedes ogsaa ved Retsundervisningen i Finland.
Heller ikke N.’s »Forelæsninger over den
Danske og Norske Private Ret« (I—VII 1784—99. En
Del af Bd 6 — Processen — forfattet af Jacob
Viborg) betyder noget videnskabeligt
Fremskridt; Værket fremkaldte A. S. Ørsted’s
»Supplement« (I—III, 1804, 1806 og 1812). 1782 udgav
N. Stampe’s og Sevel’s »Svar paa nogle
Spørsmaal til det juridiske Fakultet i København«.
I sin »Den danske og norske Lovkyndigheds
Historie« (1809), S. 101, omtaler G. L. Baden N.’s
fortræffelige dona docendi.
Fz. D.
Nørregaard-Hansen, Ingeborg, dansk
Operasangerinde, f. i Kbhvn 25. Juni 1878, Elev
af Fru Keller, debuterede 1899 paa det kgl.
Teater som Senta i »Den flyvende Hollænder«,
og har efter den Tid været knyttet til Operaen,
hvor hun har udført adskillige af de store
dramatiske Sopranpartier, som Elvira i »Don
Juan«, Violetta i »Traviata«, Santuzza, men
navnlig i de Wagner’ske Operaer har hun
været en værdifuld Støtte for Teatret som
Sieglinde, Isolde, Eva i Mestersangerne o. fl. 1919
udnævntes N. til kgl. Kammersangerinde.
S. L.
Nørre (Nordre) Herred,
Bornholms nordlige Del, begrænses mod S. og SØ. af Vester
og Øster Herreder, fra hvilke det til Dels
skilles ved henh. Bagaa og Bobbeaa, i øvrigt af
Østersøen. Fra N. til S. er der højst 19, fra
V. til Ø. 15 km. Bortset fra Købstæderne Hasle,
Allinge og Sandvig, som ligger i Herredet, er
dets Areal 145,3 km2, og 1. Febr 1921 fandtes
der 1349 Gaarde og Huse med 6436 Indb. (1901:
5742, 1850: 4378, 1801: 2964), altsaa 44 pr km2.
Overfladen hører væsentlig til Granitplateauet,
kun i den sydvestlige Del optræder Jura, og
Kridtformationen. Det højeste Punkt er Ruts
Kirkebakke, 130 m. Af Vandløbene er
Kampelykke Aa det største; Skov findes spredt over
hele Herredet, dog særlig i et Bælte fra NV.
(Slotslyngen) til SØ., hvor den store Rø
Plantage ligger. Frugtbarheden svarer omtrent til
Øens Gennemsnit, c. 9,5 ha paa 1 Td. Hartkorn.
Af Arealet var 1919 10799 ha Ager, Eng, Have
o. l., 11 ha Tørvemose, 2069 ha Skov og
Plantage, 750 ha Hede, 331 ha Stenmarker eller
Flyvesand og 89 ha Vandareal. Af
Kreaturholdet var 1920: 2356 Heste, 10576 Hornkvæg, 1515
Faar og 4638 Svin. Herredet omfatter —
foruden Købstæderne — 6 Sogne under Bornholms
Vestre Provsti (Roskilde Stift). I verdslig
Henseende hører det til 25. Retskreds (Rønne
Købstad med Vestre Herred samt Hasle Købstad,
N. Herred og Hammershus Birk) med Dommer
i Rønne og Bitingsteder i Hasle og Allinge, og
til 18. Politikreds med Politimester i Rønne og
Kontorafdeling i Hasle. I øvrigt henvises til
Art. Bornholm.
M. S.
Nørre Herred, det midterste Nørrejylland,
Viborg Amt, dem nordøstlige Del af Sallingland,
begrænses mod V. af Hindborg og Harre
Herreder og mod N. og Ø. af Limfjordens forsk.
Dele: Livø Bredning, Risgaarde Bredning,
Hvalpsund og Skive Fjord. Den største
Udstrækning fra N. til S. er 21 km, medens
Bredden højest er 11 km. Hele Arealet er 142,5
km2, og 1. Febr 1921 var der 1314 Gaarde og
Huse med 6242 Indb. (1901: 5765, 1850: 4081,
1801: 2838), altsaa 44 pr km2; det hører
saaledes til de jævnt befolkede Egne i Jylland.
Overfladen er bølgeformig og ikke videre
højtliggende. Bakketoppene naar for det meste kun
Højder mellem 30 og 45 m; højeste Punkt,
Urhøje, paa et Bakkeparti mod N. tæt ved Kysten,
dog 53 m. Jorderne er gennemgaaende gode
ler- ell. sandmuldede. Der er nogen Hede, men
Herredet er skovfattigt. Af Arealet var 1919
12547 ha Ager, Eng, Have o. l., 72 ha
Tørvemose, 305 ha Skov og Plantage, 823 ha Hede
og 41 ha Vandareal. Af de vigtigste Husdyr
fandtes 1920 2209 Heste, 11895 Hornkvæg, 3406
Faar og 4160 Svin, heri medregnet alle unge
Dyr. Herredet omfatter 9 Sogne under N.,
Hindborg, Harre og Rødding Herreders
Provsti (Viborg Stift). I verdslig Henseende hører
det til 77. Retskreds (Skive Købstad og
Sallinglands Herreder) og 56. Politikreds (samme
Omraade) med Dommer og Politimester i Skive.
Gennem den sydvestlige Del af Herredet gaar
Statsbanen Skive—Glyngøre. — Herredet, i
Valdemar II’s Jordebog kaldet Nørgæhæreth,
hørte i Middelalderen til Sallingsyssel, senere
til Skivehus Len og fra 1660 til Skivehus Amt,
indtil det 1794 indlemmedes i det da oprettede
Viborg Amt.
M. S.
Nørre Herred, i det østlige Nørrejylland,
Randers Amt, bestaar af den nordøstlige Del
af Djursland, en ret regelmæssig langagtig
Firkant med største Udstrækning i Ø.—V. af c.
25 km og i S.—N. af c. 17 km; det
begrænses mod V. af Sønderhald Herred,
mod S. af Sønder Herred, fra hvilket det
skilles ved det udtørrede Kolindsunds
Hovedkanal, og omgives i øvrigt af Kattegat. Til
Herredet hører Øen Anholt i Kattegat (se Art.
Anholt). Hele Arealet er 335,1 km2, og 1.
Febr 1921 var der 2752 Gaarde og Huse med
12798 Indb. (1901: 10344, 1850: 6623, 1801: 4503)
eller 38 pr km2, heri ikke medregnet Købstaden
Grenaa, som ligger i Herredet. Overfladen er
ikke videre højtliggende, helt jævn mod Ø. og
S., men i den vestlige Del naar Bakketoppene
dog en Højde af 60—70 m og det højeste Punkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
