Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nørvang - Nørve - Nørz - Nøst - Nøter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og det hører saaledes til de daarligere
befolkede jyske Egne. Da det ligger paa begge Sider
af Halvøens Hovedvandskel, som gaar lidt V.
for Herredets smalleste Sted, er Forskellen i
Overfladeforhold og Jordbeskaffenhed meget
stor. Den østlige Del har en bølgeformet, ofte
stærkt bakket og kuperet Overflade, og særlig
langs Grejsdalen og Vejle Fjord, og kun i den
nordligste Del er den lavtliggende og jævn;
Jorderne er her gennemgaaende gode, ler- og
sandmuldede; der er en Del Skov; det
uproduktive Areal er meget ringe og Hedearealet
er forsvindende. Den store vestlige Del er højest
mod Ø.; her findes mange Toppe paa over 100
m og Herredets højeste Punkter (138 m) S. og
N. f. Øster Nykirke, og herfra er der jævnt
Affald mod V., men i det hele er Landet en
jævn Slette. Naar undtages de nordvestlige
Egne, som er bedre, navnlig p. Gr. a. de senere
Aars Kultivering med Engvanding o. s. v.,
bestaar Jorderne overvejende af Hedesand med
Underlag af graat Sand og ofte af Al. Denne
vestlige Del var tidligere næsten skovløs; men
der er i de senere Aar anlagt betydelige
Naaleplantager. Jordens forsk. Bonitet er
karakteriseret ved, at der i den østlige Del gaar 9 ha
paa en Td. Hartkorn, men i den vestlige 52, og
for Herredet som Helhed 26 ha. Paa Dele af
Nordgrænsen løber Skern Aa og østligere
Gudenaa, paa en Del af Grænsen mod Tørrild
Herred Grejs Aa og i Herredets vestlige Del flere
af Skern Aa’s Tilløb, saaledes Omme, Karstoft
og Brande Aa.
Af Arealet var 1919 60596 ha Ager, Eng,
Have o. l., 1889 ha Tørvemose, 5604 ha Skov
og Plantage, 10272 ha Hede og 304 ha
Vandareal. Af Kreaturholdet var 7760 Heste, 35561
Hornkvæg, 7942 Faar og 14630 Svin. Herredet
omfatter 18 Sogne, hvoraf de 8 østlige under
N.—Tørrild Herreders østre Provsti og de 10
vestlige under samme Herreders vestre Provsti.
I verdslig Henseende hører det til 46. Retskreds
(Vejle Købstad med N.—Tørrild Herreder),
Dommer i Vejle og Bitingsted i Give og til
35. Politikreds (samme Omraade), Politimester
i Vejle. Gennem Herredet gaar Statsbanerne
Vejle—Horsens, Vejle—Herning og
Bramminge—Silkeborg samt de private Baner
Horsens—Tørring og Kolding—Troldhede. Ved disse
Baner har der rejst sig flere betydelige
Stationsbyer, saaledes i den vestlige Del Brande, Give
og til Dels Sønder Omme og i den østlige
Uldum. — Herredet kaldes i Valdemar II’s
Jordebog Wangshæreth; i 14. Aarh. kaldes det
Nørre Herred (maaske har det i sin Tid været
delt i N. og Søndervang Herreder). Det hørte
i Middelalderen til Jellingsyssel, senere til
Koldinghus Len, fra 1660 til Koldinghus Amt,
indtil det indlemmedes i det 1796 oprettede Vejle
Amt.
M. S.
Nørve, Norve (oldn. Nǫrfi), en Jætte, der
er Nattens Fader; egl. samme Ord som Narve,
Loke’s Søn.
(A. O.). G. K-n.
Nørz, Nertz, Nirts, Minks kaldes
Skindene af forsk. Arter Flodilder (se Maar). De
mørkeste Skind er de dyreste og f. Eks. betales
de fineste amerk. Skind fra Østkysten med 10
Gange saa høje Priser som de lysere
europæiske.
K. M.
Nøst eller Naust er det norske Navn for
et Skur ved Søen ell. Stranden, hvori Fartøjer
indsættes, naar de drages paa Land, og hvori
Fiskeredskaber opbevares. Det Oldnorske naust
er beslægtet med nôr, »Skib« (hvoraf Nóatun
som Navn paa Njord’s Bolig) og med lat. navis
og gr. ναύς, »Skib« (smlg. gr. νεώς-οικος,
»N.«, egl. »Skibshus«).
H. F.
Nøter (Enkelttal Not), oldnorsk nôt, en
Aflydsform til Net) er en fælles Benævnelse for
bundne Fiskeredskaber, der er bestemte til at
indespærre ell. omslutte Fiskestimer og derfor
maa have saa mange Masker, at Fisken ikke
gaar sig fast i dem, i Modsætning til »Garn«,
der netop fisker derved. Den almindeligste og
vigtigste Sort Not er Dragnoten —
Stængenot, Kastenot, Strandnot ell. alene Not —
(sydøstlige Norge og Sverige Vad, Danmark
Vod), hvormed Fisken i Reglen drages til
Lands og indespærres mellem Landet og
Notens Væg. Sildenoten — Dragnot bestemt
til Sildefangst —, der ofte kun benævnes for
Not, er et af Norges vigtigste Fiskeredskaber
og kan være over 160 Favne lang og 20 Favne
dyb. Noten bestaar af Notlinet — Notvæv,
Notbind —, der er fældet eller skotten med
Tov — Tæiner, Skjytningstov. Paa
Undertælnen — Stentælnen, Auren — fæstes
Synkesten, paa Overtælnen — Flaaen — Kork,
hvorved den i Søen faar Stilling som en Væg,
men med stor, løs Bugt i Linet — Bus. Den
hales til Lands med Tov fra begge Ender —
Notarmene —, og der bruges Spil —
Notspil. Notbrug er en komplet Udrustning af
alt til Notfisket hørende, bruges mest om et
fuldstændigt Sildenotbrug, der omfatter: 1
Logifartøj, 2—3 større Notbaade, 1 Spilbaad,
2—3 Smaabaade, 1—2 Stornøter, alm. 120 à 160
Favne lange, 1 Mellemnot, 100 Favne, 1—2
Laasenøter, 70—80 Favne, 1 Orkastnot, 35
Favne samt Tov, Kagger, Ankere m. m. Et
Notlag kaldes tilsammen de Mænd, alm. 14—18,
der udgør Mandskabet paa et Notbrug.
Notebas (Bas, af nedertysk-hollandsk Baas, »Chef,
Mester«) ell. Notmand kaldes Lagets Formand
og fiskekyndiige Chef, de øvrige kaldes
Notslæbere. Notbruget tager Halvdelen af
Fangsten — Notlodden —, Resten deles
saaledes, at Notehasen faar to og det øvrige
Mandskab hver en Lod. Notsild kaldes den med
Not fangede Sild i Modsætning til Garnsild, Sild
fanget i Garn. Et Notstæng er Noten med
fuldlbragt indestængt Fangst; det holdes oppe
med Kagiger og fortøjes med Ankere og Tov —
Penter —, kan saaledes paa trygge Steder staa
i flere Uger, medens Fantgsten lidt efter lidt
optages og tilvirkes. Samlag, Roerlag,
Kastelag er forsk. Former for Sammenslutning
mellem flere Notlag. Foruden til Sild bruges
Dragnøter til Torsk, Sej, Brisling, Laks, Makrel,
Lodde m. fl. Fiskearter og kaldes da Torskenot,
Sejnot o. s. v. Disse er af højst forsk. Størrelse
efter Fangstens Art; de kan være saa smaa,
at de kan drives af to Mand. Posenot er en
Not, hvormed Fiskestimerne omringes ude paa
Søen, hvorpaa Undertælnen hales sammen med
et Snurpetov, der gaar gennem store
Metalringe, saa den danner ligesom en Skaal, hvori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
