- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
367

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oberbayern - Oberdieck, Johann Georg Konrad - Oberfranken - Ober Glogau - Oberhalbstein - Oberhausen - Oberhummer, Eugen - Oberlahnstein - Oberlin - Oberlin, Johann Friedrich - Oberländer, Adam Adolf - Ober-Mais

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Munchem, Rosenheim, Traunstein) samt 27
Amtsdistrikter. Hovedstad München.
(Joh. F.). O. K.

Oberdieck [’o.bərdi.k], Johann Georg
Konrad
, tysk Pomolog (1794—1880), har
indlagt sig betydelig Fortjeneste af Kendskabet til
Frugtsorter og de forsk. Frugtsorters Krav til
Jordbund og Vækstbetingelser i det hele taget.
1855 begyndte han i Forbindelse med Lucas
Udgivelsen af Tidsskriftet »Monatshefte für
Pomologie und praktischen Obstbau«, der
skiftede Navn 1865 til »Illustr. Monatshefte für
Obst und Weinbau«, 1875 til »Pomologische
Monatshefte« og endelig fra 1906 til »Deutsche
Obstbauzeitung«, indtil det 1922 ophørte at
udkomme. 1857 paabegyndtes med O. som
Medudgiver »Illustriertes Handbuch der
Obstkunde«, hvoraf der er udkommet 8 Bd, og som
er et Hovedværk for Beskrivelse af tyske
Frugtsorter.
(L. H.). P. F.

Oberfranken [’o.bərfraŋkən],
Regeringsdistrikt i Fristaten Bayern, grænser mod Nord
til Thüringen, mod Øst til Sachsen og Böhmen,
mod Sydøst, Syd og Vest til
Regeringsdistrikterne Oberpfalz, Mittelfranken og Unterfranken,
bestaar hovedsagelig af det tidligere
Fyrstendømme Bayreuth mod Øst, Stiftet Bamberg mod
Vest og siden 1920 det tidligere Hertugdømme
Koburg og har et Areal af 7514 km2 med (1919)
728600 Indb. O. er bjergrig, særlig mod Øst
(Fichtelgebirge, Frankenwald), hvorfor der
ogsaa fortrinsvis findes Skovbrug mod Øst,
Agerbrug mod Vest. Af Mineraler forekommer
udmærket Granit samt Stenkul, Jern, Kobber,
Kaolin. O. deles i 5 Stæder (Bamberg,
Bayreuth, Forchheim, Hof og Kulmbach) og 19
Amtsdistrikter; Hovedstad Bayreuth.
(Joh. F.). O. K.

Ober Glogau [’o.bər-’glo.ga^u], By i Preussen,
Prov. Schlesien, liggen 35 km S. f. Oppeln ved
Hotzenplotz, 203 m o. H., (1910) 7136 Indb.
O. G., der blev Købstad 1275, har et Slot og
driver Sukkerfabrikation og Handel med
Landbrugsprodukter.
O. K.

Oberhalbstein [o.bər’halp∫ta^in] (rætoromansk:
Sussés), Højdal i det schweiziske Kanton
Graubünden, begynder ved Tiefenkasten med en
mægtig Klippeport (der Stein), gennenstrømmes
af Julia, et Tilløb til Rhin-Bifloden Albula, og
fører over Jullier-Passet (2287 m) til Inn-Dalen.
(1920) 2250 Indb., hovedsagelig katolske
Rætoromanere.
(Joh. F.). O. K.

Oberhausen [’o.bərha^uzən], By i den preuss.
Rhin-Provins, 12 km VNV. f. Essen, ved
Rhin—Herne-Kanalen, Knudepunkt for talrige
Jernbanlinier, har (1919) 98677 hovedsagelig kat.
Indbyggere; betydelig Jernudsmeltning, Jern-
og Zinkvalseværker, Jern- og Metalstøberi,
Glasfabrikation, kem. Fabrikker, store
Stenkulsgruber, Træhandel. O. blev anlagt 1845 og fik 1875
Stadsret.
(Joh. F.). O. K.

Oberhummer [’o.bərhomər[, Eugen, tysk
Geograf, f. 1859 i München, har foretaget
mange Rejser i Europa, Asien, Afrika og
Nordamerika. 1892 blev han ekstraordinær Prof. i
Geografi ved Münchens Univ., og 1903 Prof.
ved Univ. i Wien. Han har udg. talrige
Værker, der som Regel lægger særlig Vægt paa
den historiske Side af Geografien, bl. a.
»Akarnanien«, »Ambrakia«, »Amphilochien«, »Leukas
im Altertum« (1887) og det prisbelønnede Værk
»Die Insel Cypern« (1903), foruden talrige Afh.
i tyske geogr. Tidsskrifter.
N. H. J.

Oberlahnstein [o.bə’la.n∫ta^in], By i preuss.
Prov. Hessen-Nassau ved venstre Bred af Lahn,
ved dennes Udmunding i Rhinen, med (1910)
8925 hovedsagelig kat. Indb. O. er omgivet af
gamle Mure og Taarne, har et tidligere
kurmainzsk Slot og det mærkelige Wenzel-Kapel
(genopført 1903), hvor Kong Wenzel blev afsat
1400, samt Bjergværksdrift (Sølv og Bly),
Jernstøberi, Kran- og Farvefabrikation og i
Omegnen Vindyrkning. I Nærheden den
restaurerede Borg Lahneck (nævnes 1224) og ved højre
Bred af Lahn Niederlahnstein.
(Joh. F.). O. K.

Oberlin [’o.bərli.n], Landsby i U. S. A., Ohio.
(1910) 4365 Indb. O. blev grundet 1833 som
Sæde for en højere Skole, O. College, den
første i Amerika, der optog Studenter af begge
Køn og af saavel den hvide som den sorte Race.
O. blev et vigtigt Centrum for Agitationen mod
Negerslaveriet.
G. Ht.

Oberlin [’oubə£in], Johann Friedrich,
protestantisk Præst, f. 31. Aug. 1740 i
Strasbourg, d. 1. Juni 1826 i Woldersbach, blev 1767
kaldet til Præst i Woldersbach i Steintal, en
vild Bjergstrækning med raat Klima paa
Grænsen mellem Alsace og Lorraine, som var
beboet af en fattig og uvidende Befolkning.
Beboerne talte tilmed forsk. Dialekter. O. blev en
sand Fader for dem, ikke alene som Præst og
Sjælesørger, men ogsaa ved at ordne
Skolevæsenet og ved at sætte dem i Gang med forsk.
Arbejde, idet han selv gik i Spidsen med Spaden
i Haand. Store Ofre bragte han ogsaa for
kirkeligt Arbejde andensteds, navnlig for
Missionen. Ham oprettede det første Asyl.
A. Th. J.

Oberländer [’e.bərländər], Adam Adolf,
tysk Karikaturtegner, f. 1. Oktbr 1845 i
Regensburg. Han gik den regulære akademiske
Kunstnervej og uddannede sig en Tid (til 1866)
under Piloty i München, men efter at han først
ret havde faaet Foden inden for »Fliegende
Blätter«, hvortil han 1863 leverede sin første
Tegning, og til hvis Ry han senere saa stærkt
har bidraget, lod han Maleraspirationierne
ligge (Malerier af O. bl. a. i Münchens Ny
Pinakotek, Berlins og Dresdens Mus.; paa den
baltiske Udstilling i Malmö 1914 en Del
Smaabilleder, hvoraf »Bonde med Ko« købtes af
Stockholms Nationalmuseum; en Samling Stik efter
O.’s Malerier udkom 1903). Som
Karikaturtegner er han fantasifuld, ofte genial, snart
meningsløs morsom, grotesk lattervækkende ved
de pudsigste Paahit (Eks. Strudsen og det
skaldede Hoved), snart under morsomme Lader
rettende den satiriske Brod sikkert mod
Samfundstildragelser; det godmodigt harmløse er
dog det herskende Træk. Hans
Menneskeliggørelse af Dyrene kan ofte være uimodstaaelig.
Hans Tegninger er kommet i mange Samlinger.
»O.-Album« (München 1879 ff.) er verdenskendt.
(Litt.: H. Eswein, »O.«; R. Klein, »O.,
Mor. v. Schwind«). (Sønnerne Kar1, f. 1878,
og Julius, f. 1883, blev henholdsvis Arkitekt
og Maler.
A. Hk.

Ober-Mais [’o.bərma^is], se Meran.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free