Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Obrist, Hermann - Obrogation - Obrutschev - obscøn - obsekrere - Obsekvens - obsequium - Observans - Observation - Observation, Indlæggelse til - Observationer - Observator - Observatorium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunstindustri. Stor Opmærksomhed vakte hans
Udkast til Kunstbroderier (mange gengivne i »Pan«
og »Studio«; i Berlins Kunstindustrimuseum ses
det mægtige »Blomstrende Træ); endvidere har
han gjort Udkast til Keramik, Arkitektur etc.
og skrevet om Kunst (»Neue Möglichkeiten in d.
bild. Kunst« [1903]).
A. Hk.
Obrogation (Abrogation) (lat.),
Ophævelse, Genkaldelse; Forslag til Ophævelse af
ell. Ændring i en Lov.
Obrutschev [’åbrut∫if], Nikolaj
Nikolajevitsch, russ. General og Militærforfatter, f.
1830, d. 1904. Han indtraadte i den russ. Hær
1848 og kastede sig straks med stor Iver over
militære Studier, saaledes at han allerede 1850
udgav sit første Arbejde »Fremstilling af
Krigskunsten i Rusland«. 1852 indtraadte han paa
Nikolaj-Akademiet, og efter at have
gennemgaaet dette forsattes han til Generalstaben, som
han ikke senere forlod. Som Formand for
Militærkomitéen havde han, der 1866 blev
Generalmajor, stor Andel i Indførelsen af den alm.
Værnepligt (1874) og Hærens Reorganisation.
Som Generalløjtnant forrettede han Tjeneste i
Kaukasus-Hærens Generalstab under Storfyrst
Michael, og var 1881—98 Chef for den store
Generalstab. Som saadan var han meget
virksom ved Forberedelsen af Vestrusland til Krig
mod Centralmagterne og ved Dannelsen af
Ententen med Frankrig. O., der var Panslarvist og
havde stor politisk Indflydelse, anses for en af
Ruslands bedste krigshistoriske Forf., han
udgav 1868—74 et stort Værk om Krigsstatistik.
(B. P. B.). E. C.
obscøn (obskøn) (lat.) utugtig, liderlig,
slibrig.
obsekrere (lat.), besværge, bede
indtrængende. Obsekration, indstændig Bøn.
Obsekvens (Obsequium) (lat.), Lydighed
Føjelighed.
obsequium [-kvi-] (lat. Lydighed) bruges som
Betegnelse 1) for den Lydighed, som Munke og
Nonner skal vise deres overordnede, 2) for det
Fængsel, hvori de indespærres, naar
Lydighedsbudet er blevet overtraadt, og 3) =
exequiæ (s. d.).
A. Th. J.
Observans (Skik og Brug, Ordensregel,
Klosterregel) og Observánter, se
Franciskanerordenen.
Observation (lat.), se observere.
Observation, Indlæggelse til, er
Anbringelse af mulig sindssyge Personer paa en
Anstalt til Undersøgelse af den paagældendes
psykiske Tilstand. Saadan O. kan være
nødvendig, f. Eks. i Anledning af Udfærdigelsen af
et Umyndighedsdekret, men tvungen
Indlæggelse til O. kan kun foretages over for
Personer, som tiltales for Forbrydelser. Til
Indlæggelse paa Sygehuse er hertil en Ordre fra
vedk. Ret tilstrækkelig — i Kbhvn foretages O.
paa Kommunehospitalets 6. Afdeling —,
hvorimod der til Indlæggelse paa en af Statens
Sindssygeanstalter tillige fordres en Udtalelse
fra det kgl. Sundhedskollegium om, at saadan
Indlæggelse er fornøden. I øvrigt benyttes
Indlæggelse til O. af tiltalte Personer kun i
særlig tvivlsomme ell. særlig vigtige Tilfælde, idet
ellers Lægens Iagttagelse af Patienten i
Arresten ell. Undersøgelse i Hjemmet vil træde i
Stedet.
A. Gl.
Observationer (Søv.). Tilsøs foretages O.
til Bestemmelse af Skibets Plads og
Kompassernes og Søurenes Fejlvisning. De deles i
terrestriske og astron. O., efter som der til O.
benyttes Genstande paa Jorden ell. Himmellegemer.
O. til Bestemmelse af Skibets Plads bestaar i
Bestemmelse af Stedlinier, d. v. s. Linier
paa Jordens Overflade, der kan afsættes i et
Kort, og i hvilke Skibet iflg. O. skal befinde
sig. Der hører mindst 2 Stedlinier til en
Pladsbestemmelse. De vigtigste terrestriske O. er
Pejlinger, Mærker, Afstandsbestemmelser og
horisontale Vinkler, der hver for sig giver en
Stedlinie, som er en ret Linie »for de to første
og en Cirkel for de to sidste. Ved
Pladsbestemmelsen kan anvendes to ell. fl. af hver Slags,
ell. de kan kombineres med hinanden. De
astron. O. til Pladsbestemmelse bestaar i
Højdemaaling og Pejling af Solen, samtidig med at
Urets Visning noteres. Ved Beregning faas en
Stedlinie, der ligger vinkelret paa Retningen til
Himmellegemet. Ved samtidig O. af to
Himmellegemer, der ligger i passende Afstand fra
hinanden, faas to Stedlinier, i hvis Skæring
Skibet befinder sig. Der kan ogsaa foretages
Pladsbestemmelse ved et enkelt Himmellegeme;
den først fundne Stedlinie maa i saa Fald
flyttes ved Hjælp af Skibets sejlede Vej mellem
første og sidste O.; Skæringen vil da angive
Skibets Plads ved sidste O. O. til Bestemmelse af
Kompassernes Fejlvisning kan ligeledes enten
være terrestrisk ell. astronomisk og gaar ud paa
at bestemme den rette Retning til en Genstand
i Land ell. til et Himmellegeme samtidig med,
at Genstanden ell. Himmellegemet pejles med
Kompasset. Den fremkomne Forskel angiver
Kompassets Fejlvisning. O. til Bestemmelse af
Søurenes Fejlvisning bestaar i Maaling af et
Himmellegemes Højde samtidig med Aflæsning
af Uret. Ved Beregning faas det virkelige
Klokkeslet paa Stedet. I den senere Tid foretages
ogsaa O. ved Radio, saasom Pladsbestemmelse
ved Pejlinger fra Radiostationer i Land,
hvorefter Pejlingen telegraferes til Skibet, og
Klokkesletsbestemmelser ved Afgivelse af forud
bestemte Signaler til bestemte Tider.
Observationsjournal benævnes en
særlig indrettet Journal, i hvilken O. indføres.
Observationsofficer ell.
Navigationsofficer kaldes i Orlogsskibe den Officer, der har
særligt Tilsyn med Skibets Navigeringsmidler,
og som foretager de vigtigste O.
Observationsur er et mindre Ur, der anvendes ved
O., naar Observator er saa langt fjernet fra
Skibets Søur, at dette ikke kan aflæses
samtidig med, at O. tages. Observationsuret maa da
sammenlignes med Søuret umiddelbart før ell.
efter og helst baade før og efter O.
C. B-h.
Observator (lat.) benævnes en Stilling ved
et Observatorium.
Observatorium (lat.), det alm. Navn paa
et Institut, som er specielt indrettet for
Udførelse af en bestemt Sort Observationer.
1) Astronomisk O., opført i en rolig Egn
og saa fjernt som muligt fra Gadelarm og alle
kunstige Lyskilder (f. Eks. Gadebelysning), er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
