Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Observatorium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udrustet med fast opstillede Instrumenter til
Iagttagelse af Himmelen. Er O.’s Opgave at
studere Vandrestjernernes Bevægelse og bestemme
Fiksstjernernes Positioner, kaldet det
astrometrisk og er da forsynet med
Meridiancirkel, samt visuelle og fot. Kikkerter (se
astron. Instrumenter og
Himmelfotografi). Er O. bestemt til Undersøgelse
af Himmellegemernes fysikalske Beskaffenhed,
kaldes det astrofysikalsk og er da
udstyret med Spektralapparat og Fotometer (se
Astrofysik). Instrumenterne er opstillede i
for hvert enkelt særskilt indrettet
Observationsrum; disse, samt de nødvendige Beboelsesrum,
er enten forenede i en eneste Bygning ell.
opførte efter Pavillonsystemet, hvor hvert
Instrument har sit eget Hus, og Vaaningshuset ligger
isoleret.
I de ældste Tider iagttog man Himmelen fra
høje Taarne ell. fra Toppen af større Aaser for
at have en desto friere Horisont. Det ældste O.
grundedes af Eratosthenes i 3. Aarh. f. Kr. i
Alexandria, og det bestod til dets Ødelæggelse
af Araberne i 5. Aarh. I 8. Aarh. havde man et
O. i Rakka (se al-Battani), i 10. paa Fjeldet
Mokattan (se Ibn Junis), i 13. i Meraga (se
Nasir-Eddin), i 15. i Samarkand (se Ulug
Beg). I 16. Aarh. grundede Araberne 5 O. i
Indien, saaledes bl. a. i Dehli og Benares; Kina
fik sit første faste O. i Peking i 13. Aarh., det
blev omorganiseret efter europ. Mønster 1668;
tidligere havde man anstillet Observationer paa
forsk. St., saaledes i 12. Aarh. f. Kr. i Loyang,
i 1. Aarh. f. Kr. i Siganfou. Det første O. i
Europa blev oprettet 1472 i Nürnberg og
bestod til 1504 (se Walther og
Regiomontanus), det næste blev grundet af Landgrev
Vilhelm IV af Hessen 1561 i Kassel og ophørte
1593. Saa kommer Tyge Brahe’s paa Hveen og
det til Vatikanet i Rom 1582 knyttede O., der
rigtignok kun bestod nogle faa Aar og først
fra 1888 har været i stadig Virksomhed. I
Danzig havde Hevel et O.; alle de nævnte europ.
O. var private O. De første Statsobservatorier
grundedes i 17. Aarh., 1632 i Leyden, 1637 i
Kbhvn, 1667 i Paris, 1675 i Greenwich. Saa
kommer Berlin 1705, Lissabon 1722, Petrograd 1725,
Wien 1735, Moskva og Sthlm 1750. Tillige
oprettedes der O., som knyttedes til Univ. og
Lyceer: 1702 i Marseille. 1730 i Upsala, 1734
i Göttingen, 1753 i Lund, 1763 i Milano, 1767 i
Cambridge, 1772 i Oxford, 1774 i Firenze og
Dublin, 1786 i Palermo, 1787 i Leipzig. I 19.
Aarh. er der grundet en Mængde O. over hele
Jorden, og nu er deres Tal mere end 200. Til
de største hører Dorpat (1802), Strasbourg (1804,
nybygget 1873), München (1809), Königsberg
(1811), Bonn (1818), Kap det gode Haab (1820),
Pulkoya (1834), Meudon (1874), Potsdam (1878)
(disse to er udelukkende astrofysikalske),
Nizza (1879). O. paa Mont Blanc (1893), i 4810 m’s
Højde, benyttes kun om Sommeren. Af nyere
O. i Eurorpa nævnes Fabra O. ved Barcelona
(1903), Ebro O. ved Tortosa (1906). O. i
Bergedorf (1909) er flyttet hid fra Hamburg og
moderne udstyret. Huygens (s. d.) bekendte
astrofysikalske O. i London blev nedlagt i 1909, og
dets Instrumenter overflyttedes til Cambridge,
hvor der er oprettet et eget astrofysikalsk
Institut ved Univ. I de forenede Stater grundedes
det første O. 1836 i Williamstown; senere er
der oprettet mere end 20, de største er
Harvard College i Cambridge (1840), Washington
(1844, nyb. 1893), Lick, i 1283 m’s Højde (1888),
Mount Wilson (1905) i 1731 m’s Højde, Ottawa
O. (1905) og Victoria B. C. (1917), Yerkes (1897).
I Sydamerika er de største O. i Rio de Janeiro
(1845), Cordoba (1871) og Arequipa (Peru), i
2400 m’s Højde, Filial af Harvard College i
Cambridge (1890). O. paa Cerro San Cristobal,
i 840 m’s Højde, ved Santiago i Chile er
bekostet af Mills og ledes fra Lick Observatory.
Dets Hovedopgave er en spektrografisk
Undersøgelse af de Stjerner, som ikke kan iagttages
fra Lick. Det største O. i Asien er i Madras
(1787), flyttet til Kodai-Kanal 1899. I
Australien er der større O., i Sydney (1855) og
Melbourne (1861, fra 1853 i Williamstown). I
Afrika er der foruden O. paa Kap (1820) et større
i Algier (1854) og i Johannesburg i Transvaal
(1903).
Allerede 1589 havde Tyge Brahe paatænkt et
O. paa Volden i det saakaldte Vandmølletaarn,
men der blev ikke fortaget nogen
Observationer i Kbhvn, der fik sit O. som nævnt 1637.
Dette var i Turris Astronomica Hauniensis, i
daglig Tale kaldet Regenstaarnet, hvis
Indretning og Konstruktion skyldes Longomontanus.
Det blev færdigt 1642, og i et paa dets Platform
opført rundt Hus opstilledes Instrumenterne
samt Tyge Brahe’s Stjerneglobus. Men det var
først, da O. Rømer 1681 blev Bestyrer, at O.
blev nærmere bekendt. Rømer fandt snart, at
Rundetaarn ikke var egnet til at give
Instrumenterne en solid Opstilling, og han arbejdede
derfor paa at faa et nyt O.; men før dette
kunde opnaas, opstillede han i sin egen Bolig i
Store Kannikestræde, Observatorium
Domesticum 1690, sit machina domestica, og 1704 i sit
Observatorium Tusculaneum ved Pilenborg i
Vridsløsemagle sin rota meridiana og
instrumentum æquinoctiorum. Efter Rømer’s Død blev
disse Instrumenter flyttede af P. Horrebow til
Rundetaarn, hvor de sammen med Rømer’s
talrige Observationsbøger ødelagdes ved Kbhvn’s
Brand 21. Oktbr 1728. 1778 blev der paa
Taarnets Platform opført et ottekantet Hus med to
Udbygninger, og O. blev forsynet med ny
Instrumenter. 1861 flyttedes O. til
Rosenborgbastionen paa Østrevold og blev udstyret bl. a.
med en Refraktor af 28 cm’s Aabning, der 1894
remplaceredes af en visuel og fot. Refraktor af
henh. 36 og 30 cm’s Aabning og 4,9 m’s
Fokaldistans. Af private O. i Danmark nævnes
Victor Nielsen’s Urania-O. i Kbhvn med en
Refraktor af 27 cm’s Aabning, Pastor Hansen’s i
Præstø med en Kikkert af 16 cm’s Aabning,
Køhl’s (s. d.) i Odder og Ole Rømer’s O. i
Aarhus, grundlagt i 1909 af Friedrich Krüger og
skænket Byen.
I Kria blev der 1815 bygget et midlertidigt
O. uden for Akershus’ Fæstnings sydlige Mur;
1833 blev det nuværende O. taget i Brug, og
1898 blev der købt Tomt til et nyt O. paa
Toppen af Voksenkollen i 500 m’s Højde. I Kria
havde O. A. L. Pihl et privat O. I Trondhjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
