- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
381

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ochropsora - Ochs, Karl - Ochs, Siegfried - Ochta - Ochtervelt, Jacob - Ochtrup - Ocimum - Ockham, William

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bægerformet Peridie. Kun een Art: O. sorbi (Oud.)
Rønnerust, hvis Sommer- og
Vintersporer findes paa Bladundersiden af Røn (og
andre Kernefrugtede) som lyse, skorpeformede
Hobe. Skaalrusten (Aecidium leucospermum)
træffes som hvide Bægre paa Undersiden af Blade
af Anemone nemorosa; de angrebne Skud har
et abnormt Udseende, idet de er meget
langstrakte, blege og mere kødede end de sunde.
Blomster udvikles som Regel ikke. Svampen
perennerer i Anemonens Rodstok.
C. F.

Ochs [åks], Karl, tysk Missionær i Indien,
f. 10. Febr 1812 i Creglingen i Württemberg,
hvor hans Fader var Præst, d. 16. Novbr 1873
i Bethanien i Sydindien. 1842 blev han af det
»Evangelisk-Lutherske Missionsselskab« i
Dresden (den senere saakaldte »Leipziger-Mission«)
sendt til Indien, hvor han overtog
Missionsstationen Majaweraim NV. f. Trankebar. 1854
fremkaldte han en heftig Strid om Kastevæsenet,
idet han krævede, at en indfødt Kateket før
sin Ordination skulde spise sammen med
Missionærerne og dermed opgive sin Kaste.
Leipziger-Missionens Bestyrelse, hvis ledende Mand
var den fremragende Karl Graul, forkastede
dette Krav om en Prøvespisning og hævdede
ligesom Trankebar-Missionen i det 18. Aarh., at
Kasten vel er et Onde, men at den dog kan
taales, indtil Kristendommens Surdejskraft
efterhaanden faar overvundet den, og at dette
maa ske gennem Undervisning og Sjælesorg,
ikke ved Kirketugt og andre Tvangsmidler.
Derimod ansaa O. — ligesom de allerfleste eng.
Missionærer — Kasten for absolut uforenelig
med Kristendommen, og dette Standpunkt
hævdede han med stor Skarphed baade i Tale og
Skrift (»Wie verhält sich die Kaste in Indien
zum Christenthum?« [1856]; »Die Kaste in
Ostindien« [1860]; »Zeugnisse zur ostindischen
Kastenfrage« [1862]). 1855 traadte han ud af
Selskabets Tjeneste. 1861 begyndte han en
selvstændig Mission ved Landsbyen Pattambakam
V. f. Cuddalore. Her anlagde han
Missionsstationen Bethanien og oprettede en Kostskole.
1863 rejste han hjem til Europa for at søge
Støtte for sit Arbejde. Bl. a. henvendte han sig
til »Det Danske Missionsselskab«, hvis Formand
dengang var Dr. Kalkar. Det antog ham i sin
Tjeneste og overtog hans Missionsstation.
Saaledes fik Dansk Missionsselskab en selvstændig
Mission i Indien (1864). O. var en dygtig
Missionær, men ret egenraadig, og havde heller
ikke let ved at samarbejde med sit nye
Selskabs Bestyrelse og Missionærer. 1872 traadte
han ud af Dansk Missionsselskabs Tjeneste,
men vedblev at virke i Bethanien til sin Død.
(Litt.: R. Handmann, »Die
Evangelisch-lutherische Tamulen-Mission in der Zeit ihrer
Neubegrundung« [Leipzig 1903]; T.
Løgstrup
, »Det danske Missionsselskabs Historie«,
ny Udg. [Kbhvn 1907]).
L. B-n.

Ochs [åks], Siegfried, tysk Musiker, f.
19. Apr. 1858 i Frankfurt a. M. og studerede i
Berlin. Hans v. Bülow lagde tidlig Mærke til
O.’s Talent og bragte ham i Forbindelse med
»de filharmoniske Koncerter« i Berlin, og O.
blev Leder af det selvstændig udskilte
Koncertforetagende »det filharmoniske Kor«, hvilket
O., der regnes bl. Tysklands første
Kordirigenter, bragte til høj Anseelse; Forholdene nødte
imidlertid til Korets Opløsning (1920), og O.
hair siden ledet »Hochschulen«’s Korforening.
Som Komponist (af en komisk Opera, Sange etc.)
er O. mindre bekendt.
W. B.

Ochta [’åkta], Forstad til Petrograd, har Navn
efter Nevas Biflod O., der udspringer paa
Finlands Grænse og efter et Løb paa 65 km
udmunder ved O.
N. H. J.

Ochtervelt [’åktərfæ£t], Jacob, holl. Maler,
f. i Rotterdam før 1635, d. før 1700. O. skal
sammen med Pieter de Hooch have været i
Lære hos Berchem, men uddannede sig efter
Terborch og Metsu. 1674 var han i Amsterdam,
hvor han malede Forstanderne for
Spedalskhedshospitalet (nu i Rijksmus. i Amsterdam).
Kunstmuseet i Kbhvn ejer hans »Violinspillende
Dame« (1668). Det udmærkede »Krigeren i
blankt Kyrads paa Skødet af sin Veninde«, i
Moltke’s Galeri i Kbhvn (som tidligere gik
under Fr. v. Mieris d. O.’s Navn), tillægges nu
O.; nogle Billeder i Sthlm’s Nationalmus., et
godt Billede »Den galante Herre« (1669) i
Dresdens Gal., »Fiskehandler« i Haags Gal. Af O.’s
ret sjældne Arbejder findes andre i Mus. i
Berlin, Rotterdam m. v.
A. Hk.

Ochtrup [’åktrop], Fabriksby i Preussen,
Provins Westlfalen, ligger 13 km NV. f.
Burgsteinfurt ved Banen fra Münster til Gronau.
(1910) 7699 Indb. O. har Bomuldsindustri,
Maskinfabrikation, Teglværker og
Brændevinsbrænderier.
(H. P. S.). O. K.

Ocimum [’o’-] L,, Slægt af Læbeblomstrede
(Ocimum-Gruppen), nær Coleus, Urter ell. smaa
Buske af meget forsk. Ydre. Blomsterne sidder
i 6 — ell. sjældnere 10 — blomstrede Kranse;
deres Overlæbe er spaltet i 4 ens Dele. 50—60
Arter i varme Egne. O. Basilicum L.
(Basilieurt ell. Basilikum) er en enaarig Urt
med stilkede og aflangt-ægdannede Blade og
hvide ell. blegt purpurrøde Blomster. Den
hører hjemme i varmere Egne af Asien og
Afrika, men dyrkes, ogsaa i Norden, i fl.
Varieteter som Køkkenurt og Prydplante. Den ved
Destillation vundne Basilikumolie
benyttes til Likører.
A. M.

O. dyrkes kun meget sjældent i Danmark.
Frøet saas sidst i Marts paa halvvarm Bænk,
og efter at være priklede udplantes Planterne
sidst i Maj paa Bede med c. 25—30 cm’s
Afstand. Før Blomsterne udfolder sig, afskæres
Planterne og tørres.
(L. H.). P. F.

Ockham [’åkem] ell. Ockam, William,
eng. Filosof (c. 1300—1350), fødtes i Landsbyen
O. i Surrey ved London, studerede i Oxford,
hvor han ogsaa nogle Aar virkede som Lærer
efter at være indtraadt i Franciskanerordenen;
han indstævnedes, anklaget for Kætterier, for
Kurien i Avignon, men flygtede, inden Processen
var endt, tilligemed Ordensgeneralen til Kejser
Ludvig af Bayern, hvem han siden, ligesom andre
af Tidens fremragende Franciskanere, støttede i
hans energiske Kamp mod Paven. Sine senere
Aar levede han i München, hvor han døde kort
efter sin høje Beskytter, vistnok uden at
Forsøgene paa at komme til Udsoning med de
kirkelige Myndigheder havde ført til noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free