- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
384

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Octactinia - Octangulum - Octans - Octavia - Octavianus, Gajus Julius Cæsar - Octavius - Octonarius - Octopoda - Oculi - Oculus - Od (Freya's Ægtefælle) - Od (Naturkraft)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den nedre Del af Kolonien blottet for Individer.
Nederste Del af Polyperne er nedsænket i
Koloniens Masse, hvori den bløde, øverste Del, der
dog kan indeholde nogle faa Kalklegemer, kan
trækkes ind. Alm. hos os er Dødningehaanden
(Alcyonium digitatum). Søfjerene
(Pennatulidæ) er løst fæstede i den bløde Havbund;
de kan, naar de foruroliges, bore sig dybere
ned, ja endog flytte sig lidt til Siden; den
nederste Del, der mangler Polyper, fortsætter sig
opefter i et Skaft; dette Akseparti, der er
dannet af Koloniens stærkt forlængede Moderdyr,
indeholder en bøjelig kalkagtig Stav og 4
Længdekanaler; Rørsystemet staar baade i
Forbindelse med disse og med Enkeltindividerne, der
kan sidde paa selve Stammen ell. paa korte
Grene (Virgularia) ell. være samlede i et Bundt
paa Enden af det lange slanke Skaft
(Umbellula), begge Dybvandsformer. Pennatula har
lange Sidevinger paa Skaftet, Polyperne sidder
paa disses øvre Rand. P. phosphorea er alm.
hos os; som fl. andire Arter er den lysende.
Orgelkoraller (Tubiporidæ) har
Polyperne siddende i faste parallelle Kalkrør af rød
Farve, med Mellemrum er Rørene forbundne
ved Kalkplader, der er gennemkrydsede af
Kanalsystemet, og hvorfra de nye Individer
udgaar; Skelettet er som nævnt dannet af
sammensmeltede Kalklegemer og forlænges stadig
opefter, idet den opr. bløde Væg efterhaanden
danner fl. og fl. Kalklegemer, samtidig med at
der dannes flade ell. konkave Skillevægge i
Rørenes ældre Dele. Ogsaa de lodrette Rørs Væg
er gennemsat af Kanaler og Tværpladerne er
dannede ved, at vandrette Udløbere fra disse
Kanaler er smeltede sammen. Slægten Tubipora
findes i det indiske og det stille Hav.
Helioporidæ danner faste, bladformede
Koralstokke af blaa Farve; Skelettet er som
Stjernekorallernes dannet udelukkende af Yderlaget; paa
den tørre Koralstok ses talrige, lodrette Porer
og mellem dem de Bægre, hvori Dyrene har
siddet; fra Bægrenes Rand udgaar indad
Kalkskillevægge, hvorved Ligheden med
Stjernekoraller bliver endnu større; den bløde Masse
overtrækker Skelettet og er gennembrudt af et
Net af vandrette Kanaler, der staar i
Forbindelse med lodrette Rør, som rager ned i de
omtalte Porer. Kun een Art er nulevende, den
blaa Heliopora coerulia i det indiske Hav.

En Del palæozoiske Arter f. Eks. i Gotlands
Silurkalk menes at være i Slægt med
Orgelkoraller (Favorites o. a.), andre med
Helioporerne; fra Kridt kendes Søfjer og
Ledkoraller. (Litt.: A treatise on Zoology, udg. af
Ray Lancaster. 2. Del, Porifera and
Coelenterata
[Lond. 1900]).
T. K.

Octangulum (lat.), Ottekant.

Octans [’åk-], se Oktanten.

Octavia, 1) Søster til den romerske Kejser
Octavianus Augustus, var først gift med Gajus
Marcellus, med hvem hun havde Sønnen
Marcus Marcellus. Efter sin første Mands Død
ægtede hun 40 f. Kr. Triumviren Antonius. Denne
Forbindelse, som skulde tjene til Besegling af
Forliget i Brundisium mellem Octavian og
Antonius, fik ikke den tilsigtede Bet. Vel lykkedes
det hende i nogen Tid at forhale Brudet mellem
de to Svogre; men da Antonius ganske kastede
sig i Kleopatra’s Arme og sendte O.
Skilsmissebrev (32), var Forsoning ikke mere mulig. O.,
der skildres som en ualmindelig brav og ædel
Kvinde, levede indtil 11 f. Kr. Efter hende
opkaldte Augustus den af ham restaurerede
Porticus Octaviæ i Rom, hvoraf der endnu er levnet
en Del Søjler.

2) Datter af Kejser Claudius og Messalina,
ægtede 53. e. Kr. den senere Kejser Nero. Han
blev imidlertid snart ked af hende; først
forstødte han hende og forviste hende, og kort
efter lod han hende dræbe (62).
H. H. R.

Octavianus, Gajus Julius Cæsar, se
Augustus.

Octavius, romersk Slægt, som regnedes til
Plebejerne, uagtet der i den fandtes en
Tradition om, at den i gl Tid havde været patricisk.
Af dens Medlemmer mærkes:

1) Gnæus O., Prætor 205 f. Kr.,
udmærkede sig i den 2. puniske Krig som
Befalingsmand for Flaaden og virkede senere med Held
under en diplomatisk Sendelse til Grækenland.

2) Gnæus O. udmærkede sig som Prætor
(168) i Krigen mod Kong Perseus af
Makedonien og hædredes med en Triumf. Han blev
Konsul 165. Senere sendtes han som Gesandt
til Syrien, men blev myrdet derovre.

3) Marcus O., foreg.’s Søn, modsatte sig
som Folketribun (133) forgæves Tiberius
Gracchus’ Agerlov.

4) Gnæus O. optraadte i sit Konsulatsaar
(87) som Leder af Optimaternes Parti i Rom,
da Sulla var dragen bort for at kæmpe mod
Mithradates. Han fordrev den anden Konsul,
Cinna, fra Rom. Men da Cinna og Marius
samlede en Hær og begyndte at belejre Rom, var
O. ikke i Stand til at hindre Byens Overgivelse.
Under det paafølgende Blodbad blev han dræbt.

5) Gajus O. var Prætor 61 og derefter
Statholder i Makedonien, hvor han udmærkede sig
saavel ved heldige Krige som ved sin humane
Optræden. Han d. 58. Han var Fader til Kejser
Augustus.
H. H. R.

Octonarius (lat.) var hos Romerne
Betegnelse for et Vers, der bestaar af 8 fuldstændige
Fødder (sædvanlig Jamber ell. Trochæer),
svarende til, hvad Grækerne kaldte et akatalektisk
Tetrameter. Saadanne brugtes jævnlig af de lat.
Komediedigtere.
H. H. R.

Octopoda, se Blæksprutter.

Oculi [’o’-] (lat. »Øjne«), 3. Søndag i Fasten,
benævnet efter Dagens Introitus: Salme 25, 15.
A. Th. J.

Oculus [’o’-] (lat.), Øje.

Od (oldn. Ódr), Freya’s Ægtefælle, der er
dragen bort fra hende, og hun drager sørgende
igennem Landene og søger ham. Forsk. fra
Ottar, den af Freya hjulpne Ungersvend (se
Hyndluljód), og fra Øder (Sakse’s
»Otharus«), Bejleren til Kongedatteren Sigrid.
(A. O.). G. K-n.

Od [o.t], en Naturkraft, som K. v.
Reidhenbach mente af have opdaget. Han havde faaet
den Ide, at Nordlyset skyldtes Udstrømninger
fra Jordens magnetiske Poler, og antog derfor,
at lgn. gysende Udstraalinger ogsaa maatte
kunne iagttages ved »alm. Magneter i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free