Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Odda - Odd den vidførle - Odde - Odden - Odden Sogn - Odder (Pattedyr)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og hvori den vakre Skjeggedalsfos med 160 m
Fald dannes. Skjeggedalsvandet er reguleret, og
dens Afløb, Tysso, danner de bekendte
Tyssefald, som driver den elektriske Kraftstation og
Legeringsværk. Laatefoss ell. Skarsfoss, som er
Genstand for Turisters Beundring, ligger lige
ved Røldalsvejen. Det gl O. var Laksefiskernes
og Turisternes Eldorado. Her var
Hovedstationen for Udflugter til Skjeggedalsfossen,
Folgefonden, Røldal og til Haukelid, og Veje fører
videre gennem Bratlandsdalen til Næs, Suldal
og Fjære i Etne, samt over Folgefonden til
Sundal i Mauranger, det er Udgangspunkt for
Automobilruten over Haukelid til Dalen i
Telemarken. Nu er alt det romantiske ved O. borte,
Laksefiskerne, de hvide Yachter og
Stolkjærrene eksisterer ikke mere, det er Storindustrien,
som ved Tyssefaldenes Hjælp har erobret
Stedet. Af industrielle Anlæg mærkes Alby united
Carbide factories, Aktiekapital 1907 40 Mill. Kr.,
den elektrokemiske Fabrik A/S North Western
Cyanamide Co., Fabrikation af
Calciumcyanamid og norsk Kvælstof, et Kalkbrud, Mejeri,
Det norske Nitrid aktieselskab, Aluminiumfabrik,
Norsk Elektrotermisk for Tilvirkning af
Ferrolegeringer, Tyssefaldenes elektriske Kraftstation
og Legeringsværk. Al denne Industri gjorde, at
O. fik en helt bymæssig Bebyggelse, som i 1920
havde 6480 Indb. De største Fabrikker blev
byggede i 1906—08. Før den Tid boede der
næppe 1000 Mennesker i O. Da Fabrikkerne
standsede i 1920 og fremdeles blev staaende i
flere Aar, kom Kommunen i store
Vanskeligheder. Dens Budget balancerede ikke længere,
den fik en Gæld paa flere Mill. Kr., medens
den sammen med Private havde nedlagt 70 Mill.
Kr. i forskellige Formaal. Disse Værdier var
skabt af og opretholdtes ved de industrielle
Bedrifter. Paa O. er der kommunal
Middelskole, Apotek, Sygehus, 4 Banker, Post- og
Telegrafstation og Dampskibsanløbssted.
Herredets Areal er 908,10 km2. Antagen Formue 1921
var 63212140 Kr. og Indtægt 13110684 Kr.
M. H.
Odd den vidførle, Sagnhelt, se Orvarodd.
Odde, den yderste Del af det faste Land, der
som en Landtunge strækker sig ud i Havet.
Odden, Hovedgaard i Vennebjerg Herred
NØ. f. Hjørring, nævnes allerede 1377. I sidste
Halvdel af 15. Aarh. tilhørte den den ældre
Familie Lunge, i 16. og 17. Aarh. den yngre
Familie af s. N. Ved Margrete Lunge’s
Giftermaal kom O. til Christen Skeel til Fussingø,
hvis Sønnedatter Charlotte Amalie ved
Giftermaal bragte den til Geheimeraad Chr. Ludv.
Plessen. Hans Svigersøn Grev Chr. Ranzau
solgte 1743 O. til Hans Wissing. 1827 solgtes den for
4000 Rdl., 1857 for 114000 Rdl., 1890 for 260000
Kr. (efter at den sidste Ejer havde forbedret
Gaarden betydelig). Hovedbygningen bestaar af
2 i Vinkel sammenbyggede Fløje paa 2
Stokværk, opført i 15.—16. Aarh. af Munkesten. En
tredie Fløj blev nedbrudt omtr. 1820, og en
fjerde brændte 1763. Som en Mærkelighed
anføres, at der i de svære Mure findes Talerør.
Til O. hører 22 Tdr. Land Bøgeskov, Landets
nordligste Løvskov.
B. L.
Odden Sogn, Nordvestsjælland, Ods Herred,
Holbæk Amt, bestaar af største Delen af
Sjællands Odde. Paa Kirkegaarden ved Sognekirken,
Odden Kirke, i Landsbyen Overby, er de
Danske, der faldt paa Orlogsskibet »Prins Christian«
22. Marts 1808 i dets Kamp med 2 eng.
Linieskibe og 3 Fregatter uden for Odden, jordede.
Det Mindesmærke, der af Kaptajn L. Fribert
til Annebjerg Gaard er rejst over dem, bestaar
af en slank Sandstenssøjle med en Bronzehjelm,
og har paa Fodstykket den bekendte
malmfulde Indskrift af Grundtvig begyndende med
»De Snekker mødtes i Kvæld paa Hav«; ved
Graven har desuden Søløjtnantselskabet 1883
ladet opstille en Bautasten for Peter Willemoes
og hans Kammerater paa Hundredaarsdagen
for hans Fødsel. I Kirken er der 1914 ophængt
en Model af »Prins Christian« (skænket af
Søløjtnantselskabet) og senere en Tavle med de
Faldnes Navne.
M. S.
Odder. Inden for Maarfamilien (Mustelidæ)
omfatter Oddergruppen (Lutrinæ) de Former,
der er særlig indrettede til at leve i Vandet;
Hovedet er bredt med smaa Øren, Fødderne er
Svømmepoter og Kløerne kun svagt udviklede.
Af de herhen hørende to Slægter omfatter
Slægten O. (Lutra) c. 20 Arter, udbredte næsten over
hele Jorden, blot ikke i Australien; da de alle
ligner hinanden meget, beskrives her kun som
Type vor almindelige Fiskeodder (L.
vulgaris). Dens Hoved er fladt med stor
Hjernekasse og kort kraftigt Kæbeparti. Næseborene
er spalteformede og sidder paa Siden af den
korte, brede Snude; de kan lukkes, naar Dyret
dykker. Knurhaarene er særdeles kraftige,
snoede, Øjnene smaa, noget opadrettede og Ørene
korte, afrundede, næsten skjulte i Pelsen.
Biddet er overordentlig kraftigt, de skærende
Tænder veludviklede og Knudetanden i Overmunden
meget bred, firkantet, svarende baade til den
mindre, afrundede Knudetand og Rovtandens
store knudrede Hæl i Undermunden. Tandformel
3+1+4+1/3+1+3+2. Dyrets Totallængde er c. 1,2 m og
skal kunne naa op til 1,5 m; Vægten 7—13 kg.
Halsen er tyk og temmelig lang; Kroppen
kraftig og langstrakt; Halen er meget tyk, noget
fladtrykt, ved Grunden meget kraftig, ender
spidst, c. 40 cm lang. De korte kraftige
Lemmer, der træder paa hele Fodsaalen, har S
korte Tæer med Svømmehud helt ud til de paa
 |
| Havodder (Enhydra lutris). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
