- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
388

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Odder (Sogn og By) - Odderfaar - Oddergruppen - Oddernes - Odderskind - Odderøen - Oddesund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

private Jernbane Aarhus—O.—Hou samt
Endepunkt for den ligeledes private Bane
Horsens—O. Der er Telegrafstation og Postkontor.
Erhvervsforholdene er omtr. som i en Købstad;
der findes Næringsdrivende af enhver Art,
Hoteller og industrielle Anlæg, saaledes Bryggeri,
Andelsmejeri, Svineslagteri, Teglværk,
Dampsavværk, Listefabrik, Cementfabrikker, 2
Margarinefabrikker samt Fabrikker for
Mineralvand, Maskiner, Møbler og Vogne; af
Pengeinstitutioner er der Hads Herreds Spare- og
Laanekasse (oprettet 1862), Banken for O. og
Omegn samt Hads Herreds Landbobank. Foran
Ting- og Arresthuset er der 1871 rejst en Buste
af Fr. VII, og nær Byen i Udkanten af Vejlskov
staar et Mindesmærke for Holstein-Rathlou,
Føreren for de jyske Herregaardsskytter 1848.
O. Sogn hører under Hads og Ning Herreds
Provsti (Aarhus Stift) og i verdslig Henseende
til 53. Retskreds (Hads Herred) og 40.
Politikreds (Ning og Hads Herreder).
M. S.

Odderfaar, se Anconfaar.

Oddergruppen, Gruppe af Maarfamilien;
den typiske Form er Fiskeodderen; se Odder.

Oddernes, Herred, Torridal Sorenskriveri,
Kristiansand Politidistrikt, Vest-Agder, (1921)
3491 Indb., svarer til O. Sogn af O. Præstegæld.
O. ligger paa Vestsiden af Topdalsfjorden og
dens ydre Aabning, Kristiansandsfjorden, samt
bestaar dels af Fastland, dels af c. 150 for
største Dielen ganske smaa Øer. Ved Kristiansands
Bys Territorium deles Herredet i to fuldstændig
adskilte Dele. O. omgives af flg. Herreder:
Søgne, Øvrebø, Hægeland, Vennesla, Tveid og
Randøsund. Herredets Hovedvasdrag er den
ganske mægtige Otteraaen (Otra), der løber
fra N. til S. og falder i Fjorden ved
Kristiansand. Af Fjelde mærkes det bekendte Sømærke
»den omvendte Baad«. Fjeldpartierne er, særlig
i det Indre, nok saa vel bevoksede med Skov,
hvoriblandt findes ikke lidt Eg. Herredets
sydlige Del, omkr. O. Hovedkirke, bestaar af en
stor Slette afbrudt hist og her af mindre
Aaspartier. Denne Egn er vel dyrket og har flere
store Gaarde. Partiet mellem Otteraaen og
Kristiansandsfjorden er mere jævnt opfyldt af
lave, nok saa godt skovklædte Fjeldpartier. Bl.
Herredets Øer bør særlig nævnes den største af
dem, Yttre Flekkerø (c. 3 km2), som er ganske
vel dyrket. Yttre Flekkerø adskilles fra
Fastlandet ved den i Skibsfarten meget benyttede
Sejlled Flekkerø Gabet. N. f. Flekkerø ligger
Andø (c. 1,3 km2) og Bragdø (c. 0,6 km2). Ø. f.
samme den lille Ø Oksø med et bekendt Fyr. —
Herredet har en meget forreven Kyst med
mange gode Havne og Ankerpladser, bl. hvilke
kan nævnes: Kongsgaard og Vige i
Topdalsfjorden, Hanevigen V. i. Kristiansand, ydre og
indre Kongshavn paa Andøen samt den meget
store indre Flekkerø Havn. Før i Tiden var
Flekkerø Havn befæstet. I 90’erne blev der
opført Befæstninger paa Gleodden ved Indløbet til
Topdalsfjorden. Den smalsporede Jernbane fra
Kristiansand op gennem Sætersdalen saavel
som den egl. Sætersdalsvej gennemskærer
Herredet langs Vestsiden af Otteraaen. Af Veje
for øvrigt bør foruden nogle Bygdeveje
nævnes den vestlandske Hovedvej, der kommer
ind i Herredet fra Tveid og fortsætter i
Kysternes Nærhed, indtil den paa Bro over
Otteraaen gaar ind i Kristiansand. Den
ny Sørlandsbane vil følge denne Vej. Herredets
bedst bebyggede Del er Strøget omkr. O. Kirke,
en af Landets ældste, i hvis Nærhed
ogsaa findes Eksercerpladsen Gimlemoen med
sit Baraketablissement. Af større Gaarde
bør særlig mærkes Gimle, Valhalla og
Kongsgaard. Af industrielle Anlæg mærkes:
Kristiansarids Tørdok, Kristiansands
mekaniske Verksted, et Maskinstrikkeri, Fiskaa Fabrik
for Forarbejdelse af Natriumnitrit, en
Sæbefabrik, Motor- og Maskinværksted, Tøndefabrik,
Savbrug og Høvleri, Garveri, Teglværk,
Cementstøberi, Kalkværk, Bomuldsvæveri m. fl.
Desuden hør nævnes Flekkerø Kystsanatorium,
opført 1902 paa Yttre Flekkerø. Herredets Areal
er 96,27 km2, hvoraf 8,2 km2 Ager og Eng, 69,12
km2 Skov og 5,1 km2 Ferskvand. Antagen
Formue 1921 22130500 Kr. og Indtægt 6225000 Kr.
(P. N.). M. H.

Odderskind, der udgør et meget søgt
Pelsværk, faas dels af de egentlige Oddere,
navnlig Lutra vulgaris, dels af
Havodderen, Enhydra lutris. Skindene af de egl.
Oddere er c. 80 cm lange med en 40—45 cm lang
Hale, har en meget stærk og sej Hud,
tætsiddende, lysebrune til brunligsorte Haar og er
brugelige hele Aaret rundt; dog er de noget
mere tyndhaarede om Efteraaret, da Dyrene
fælder. M. H. t. Kvaliteten skelnes sædvanlig
mellem ostindiske, mexikanske, spanske,
franske, tyske, russiske, danske, svenske,
nordamerikanske, kanadiske, Hudson-Bay-Skind og
Labrador-Skind, af hvilke de første er daarligst,
de sidste bedst. Skindene af Havodderen, der
gaar i Handelen under Navn af
Kamtsjatka-Bæver, er indtil 2 m lange og har et tæt,
glat, glinsende, sort ell. sortebrunt, fløjlsagtigt,
c. 4 cm langt Haarlag. De hører til det
allerfineste Pelsværk, og Dyrene efterstræbes
derfor saa ivrig, at de stadig bliver sjældnere; fra
Amerika bringes aarlig c. 6000 Skind i
Handelen.
K. M.

Odderøen ved Kristiansand, hvorfra den er
skilt ved et smalt Sund, hvorover Bro. O.
udgør Kernen i Kristiansands Befæstninger, her
er det sværeste Skyts anbragt samt ogsaa
Kommandantens Observations- og Standplads. Paa
Øen ligger Kommandantbolig, Karantæneanstalt
og Bad. Øen er tillige Byens Park.
M. H.

Oddesund, et smalt Farvand i den vestlige
Del af Limfjorden; det forblinder Venø Bugt
med Nissum Bredning, og dannes mellem de
to Odder »Sunddraget« fra Nord, Thyholms
Sydspids (Refs Herred, Odby Sogn), og
»Grisetaa Odde« fra Syd (Skodborg Herred, Humlum
Sogn). Sundet er paa det smalleste Sted kun
c. 500 m; paa Midten har det en Dybde af
indtil over 22 m, men Dybden aftager stærkt ind
mod Kysterne. Over Sundet gaar Dampfærgen
paa Thisted—Struer-Banen. Paa begge Sider
(O. Nord og O. Syd) er der, foruden
Færgehavn, Jernbanestation, Telegrafstation,
Postekspedition og Stationsby med noget over 100
Indb. Sagnet har sat Sundets Navn, som i
ældre Tid ogsaa skreves Oddæsund og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free