Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Odel - Odel, Anders - Odelbonde - Odelsret - Odelsting - Odenathus - Odenkirchen - Odense
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skal være odeisfri, naar Grunden er solgt af
nærmeste Odelsmand.
At ikke de »odelsbaarne« norske Udvandrere
tog O. med sig til Island, er et bindende
Vidnesbyrd om, at Begrebet allerede i 9. Aarh.
i Norge var saa bestemt knyttet til flere
Generationers Hævd, af det ikke faldt
Landnamsmændene ind at betragte de af dem okkuperede
Jorder som et nyt Slags O.; de var og blev kun
alm. nyerhvervet Land. Da saa efter fl.
Generationers Forløb Spørgsmaalet om fuldbragt
Odelshævd endelig fra et norsk Retssynspunkt
kunde være rejst, havde Øens Landboret
allerede fæstnet sig paa andet Grundlag. Først ved
Frd. af 29. Novbr 1622 indførtes den norske
Odelslovgivning paa Island, ligesom ved Frd.
af 14. Jan. 1829 paa Færøerne, her
væsentlig i den Skikkelse, den havde faaet ved Frd.
af 1811; ved Frd. af 17. Apr. 1833 gentoges
derpaa Frd. af 1829 næsten ordlydende for
Island. Begge Steder er dog O. indskrænket til
Landejendomme af en vis Størrelse. (Litt.:
Fr. Brandt, »Tingsretten«, 9. Afsnit;
»Retshistorie«, I, S. 161—180; II, S. 318—26).
(E. H.). Abs. T.
Odel [’o.dəl], Anders, sv. Nationaløkonom og
Litterat (1718—73). Navnkundighed opnaaede O.
ved sine digteriske Arbejder og navnlig ved
Digtet »Hjelternes samtal med majoren
Malcolm Sinclair« (1738), som skildrer, hvorledes
Major Sinclair modtages paa de elyseiske
Marker af Karl XII og hans Mænd. Dette Digt gav
Udtryk for en Stemning, hele Folket kunde
dele, og har i høj Grad bidraget til Krigen
mod Rusland 1741. Endnu et Digt med samme
Tendens skrev O. og derpaa en Satire over
Stockholmernes Trang til alt fremmed. I sine
sidste Leveaar optraadte han atter i
Litteraturen i Egenskab af Frimurertaler, senere
som Politiker og Satiriker. (Litt.: J. Fehr,
»A. O.« [1880]).
O. Th.
Odelbonde, i gl Dansk Selvejerbonde.
Odelsret, se Odel.
Odelsting, se Norge, »Statsforfatning og
Forvaltning«.
Odenathus [-tus], Konge i Palmyra, var fra
først af en alm. Borger i den nævnte By; men
under de farlige Krige, som Romerne under
Kejserne Valerianus og Gallienus maatte føre
med Perserne, svang han sig op til en ledende
Stilling. Efter at Valerianus var bleven fangen
af Perserkongen Sapor, kæmpede O. med stor
Tapperhed mod Perserne, medens det rom.
Rige var sin Opløsning nær. Han antog selv
Kongetitelen og førte derpaa sine Tropper helt
ind i Persernes Hovedstad Ktesifon. Uagtet han
anerkendte Gallienus som sin Overherre og
vedblev at staa i et godt Forhold til ham,
gjorde han dog den palmyrenske Stat faktisk
uafhængig. Da han blev myrdet 267, indtog hans
Hustru Zenobia hans Plads.
H. H. R.
Odenkirchen [’o.dənkerKən], By i den
Preuss. Rhin-Provins i Regeringsdistriktet
Düsseldorf 25 km VSV. f. Düsseldorf ved Niers, har
(1919) 19115 Indb., Seminarium, Landbrugsskole,
Spinderi, Væveri og kemisk Industri.
O. K.
Odense (hermed et Kort), Fyns største og
Landets trediestørste Købstad (Odense Amt og
Herred), ligger under 55° 23′ 44″ n. Br. og
under 2° 11′ 15″ v. L. f. Kbhvn (Skt Knud’s
Kirkes Taarn), c. 5 km fra O. Fjord, med
hvilken den forbindes ved O. Kanal, og paa begge
Sider af O. Aa. Over denne fører der 5 store
Broer: Frederiks-, Albani-, Klara-,
Kastanievejs- og Tietgens-Bro samt flere mindre. Midt
i Byen findes endnu en Rest af Aaens tidligere
nordlige Arm (Bagaaen), medens den i øvrigt
nu er opfyldt. O. ligger paa et gennemgaaende
fladt og lavt Terrain i følgende omtrentlige
Afstande fra de øvrige
fynske Byer: Nyborg 27,
Kerteminde 18, Bogense
27, Middelfart 43,
Assens 34, Faaborg 35,
Svendborg 40 km.
Købstadens hele Areal er
1965 ha, og 1. Febr 1921
taltes her 4513 Gaarde
og Huse med 49469
Indb. (1911: 42237, 1901:
40138, 1850: 11122, 1801:
5782). I
erhvervsmæssig-økonomisk
Henseende maa som Forstæder til O. regnes de
betydelige bymæssige Bebyggelser i de
omgivende Kommuner, nemlig: Skt Hans
Landdistrikt, Ejby og Nyborgvej i Vor Frue
Landsogn, Fruens Boge Kvarteret, Dalum Fabriksby
og Hjallese Stationsby i Dalum Sogn samt Stige
Havneby i Lumby Sogn; tilsammen med 12822
Indb.
O. havde 1922 204 Gader og Stræder med en
samlet Længde af 83,2 km; desuden 7 Torve og
Pladser, nemlig de 3 sammenhængende i Byens
Centrum: Flakhaven, Klingenberg og Albani
Torv og endvidere Fisketorvet,
Graabrødreplads, Sortebrødretorv og Domhuspladsen;
tilsammen, 29600 m2. Angaaende Byens Form og
Udstrækning, Gadenettet samt Beliggenheden af
de vigtigste Lokaliteter henvises til Kortet.
Byen er i det hele godt bygget med vel
brolagte, til Dels asfalterede Gader og mange
smukke, store Bygninger i nymodens Stil, og
den udvides mere og mere i de senere Aar,
navnlig mod V. og især mod S.; langs
Landevejene strækker Husrækkerne sig længere og
længere ud i Landet. I det hele har den et fra
de alm. smaa danske Købstæder forsk. Præg.
Den hævder med Rette sit Ry som Fyns
Hovedstad; herfra Straaler Jernbanelinierne ud til
alle Sider af Øen. Ogsaa den Omstændighed,
at den er Garnisonsby, bidrager til at give den
forøget Liv. Trods dens gennemgaaende
moderne Præg er der dog bevaret en Del ældre
Bygninger, især Bindingsværkshuse fra 16. og
17. Aarh., som for en Del er opførte af Adelen
ell. den rige Borgerstand, saaledes den af
Kommunen 1900 købte »Eiler Rønnov’s Gaard«,
Nørregade, der stammer fra Midten af 16.
Aarh., og en i Vestergade fra 1. Halvdel af
17. Aarh.; ligeledes findes enkelte ældre
Stenhuse bevarede, hovedsagelig stammende fra
den kendte Købmand Oluf Bager’s Tid i 2.
Halvdel af 16. Aarh.
Af Byens offentlige og andre Bygninger
samt Institutioner nævnes først og fremmest
 |
| Odense Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
