Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Odense
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parkanlæg o. l.: Munkemose S. f. Aaen,
10,5 ha, anlagt 1883, omdannet 1912—14 med
Sø og Damme; »Kongens Have«, 3,5 ha, opr.
Klosterhave, 1907 købt af Kommunen og
1918—19 omlagt; Ansgar-Anlægget, 4,2 ha, tidligere
Markedsplads, 1900 anlagt som Park;
Klosterhaven ved Skt Knud’s Kloster, anlagt 1921;
Anlægget ved Nonnebakken (1905) og ved
Juelsgade (1914) samt flere mindre Anlæg.
Kommunen ejer endvidere Lystskoven »Fruens Bøge«
med tilliggende Enge, c. 25 ha, S. f. Byen; dette
er et yndet Sommerudflugtssted med flere
Restauranter, og der er yderligere købt 15 ha Ø.
f. Aaen til Udvidelse; Aalykkeskoven N. f. Byen,
c. 23 ha, er fra 1914 ogsaa Kommunens.
Monumenter o. l.: Frederik VII’s Statue
af H. V. Bissen, rejst 1868 paa Flakhaven;
Christian IX’s Rytterstatue af Aksel Hansen,
afsløret 1912 i Kongens Have; H. C. Andersen’s
Statue af L. Hasselriis, afsløret 1888 i Kongens
Have, 1905 flyttet til Graabrødreplads; baade i
Digterens Fødested i Hans Jensensstræde og i
hans Barndomshjem, Munkemøllestræde 3, er
der indsat Marmortavler; C. F. Tietgen’s
Statue af Viggo Jarl, afsløret 1908 i Kongens
Have; Thomas Kingo’s Buste af Th. Stein, afsløret
1875 ved Skt Knud’s Kirke. Endvidere er der
rejst Mindesten over Amtmand Jens Benzon og
Hustru, i Anlægget ved Skt Knud’s Kirke, over
Carl Bagger i Kongens Have (1914), over Skt
Knud paa Albani Torv (Sten nedlagt i
Brolægningen paa det formentlige Sted for Kongens
Drab) 1912, for Stavnsbaandets Løsning i
Fruens Bøge 1888 og samme Sted over Brygger T.
Schiøtz 1905.
O. er en By i stærk Udvikling, men blev dog
m. H. t. Folkemængde allerede i Beg. af
1870’erne overfløjet af Aarhus. Af Beboerne
beskæftigedes 1911 48 % ved Haandværk og Industri,
21 % ved Handel o. l., 8 % ved immateriel
Virksomhed, 6 % ved Transport og omtrent
samme Antal ved Tyendegerning; Resten ved
forsk. andet Erhverv, for saa vidt de ikke
levede af egne Midler ell. ved offentlig
Understøttelse.
Af Fabrikker og industrielle
Anlæg findes en Mængde, og næsten af enhver
Art; blandt de største kan nævnes af
Jernstøberier, Maskinfabrikker o. l.:
Thomas B. Thrige’s Fabrik for Elektromotorer,
Elevatorer o. l., grundlagt 1894, c. 900
Funktionærer og Arbejdere; Allerup’s Eftf.’s
Maskinfabrik, grundlagt 1836, c. 300 Arbejdere; De
forenede Automobilfabrikker, grundlagt 1910 i
den tidligere Rytterkaserne (forhen Thrige’s
Automobilfabrik), c. 200 Arbejdere; Dansk
Akkumulator- og Elektromotorfabrik, oprettet 1906,
c. 150 Arbejdere; Dansk
Elektromaskin-Aktieselskab, oprettet 1921, c. 75 Arbejdere; Allerup’s
ny Maskinfabrik, oprettet 1901; Smith, og Co.’s
Cyklefabrik (oprettet 1894, 85 Arbejdere);
Frederiksgades Jernstøberi og Maskinfabrik (forhen
H. Rasmussen, & Co.), grundlagt 1856, 100
Arbejdere; Brandt & Co., Nørrebros Jernstøberi
(grundlagt 1873, 100 Arbejdere). Af
Klædefabrikker o. l.: Brandt’s Klædefabrik
(grundlagt 1869, 225 Arbejdere); Mogensen &
Dessau’s Væverier (grundlagt 1874, 40
Funktionærer og 330 Arbejdere); Gustav Krüger & Co.s
Klædefabrik (grundlagt 1875, 125 Arbejdere).
Bryggerier m. m.: Albani, grundlagt 1859,
driver nu ogsaa »Slotsbryggeriet« samt en
Mineralvandsfabrik, i alt 245 Arbejdere; »Odense«,
grundlagt 1876, 80 Arbejdere; De forenede
Mineralvandsfabrikker, oprettet 1896. Møller:
Munke Mølle, opr. anlagt af Skt Knud’s Kloster
ved Aaen c. 1100, 1903 flyttedes Virksomheden
til Havnen (32 Arbejdere); Dampmøllen
»Victoria« ved Havnen (1904, 24 Arbejdere); O.
Savmølle, anlagt 1899. Til de største
Virksomheder hører endvidere Sukkerkogeriet
»Odense«, anlagt 1872—73 og tilhørende »De
danske Sukkerfabrikker«; Fabrikken
beskæftiger i Kampagnen 312 Mand, uden for denne
over 100; Fyns Glasværk (ejes af »De
forenede Glasværker«) er anlagt 1874 og har
330 Arbejdere.
I Byen er der foruden de mange betydelige
Købmandsforretninger i alle Brancher en Del
større Handelsselskaber, af hvilke skal
nævnes: Akts. Dæhnfeldt (grundlagt 1850,
Selskabet stiftet 1913), som har stor
Kontorbygning, Pakhus, Forsøgsgartneri og udstrakte
Marker ved Stige til Dyrkning af Blomsterløg
(130 Funktionærer og 85 Arbejdere); Rasmus
Holbeck & Søn (grundlagt 1830, Akts. 1913); O.
Kulkompagni; Langelands Korn-, Foderstof- og
Gødningsforretnings Filial; Korn- og
Foderstofkompagniet Willi. R. Maegaard (grundlagt 1849);
O. Vinkompagni (Joh. Weimann);
Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.
Pengeinstitutter: Fyns Stifts
Sparekasse, oprettet 1832; Fyns Diskontokasse (første
private Bankinstitut i Danmark), oprettet 1846;
Haandværkernes Spare- og Laanekasse (1864);
Landbosparekassen for Fyn (1869); Fyns
(Landmandsbank (1902); O. Privatbank (1910);
desuden Filialer af Nationalbanken (1901),
Handelsbanken i Kbhvn og Den danske Andelsbank
(1921).
Havn og Skibsfart. I ældre Tid
benyttedes Fjorden, som da strakte sig tæt ind til
Byen, om end med ringe Dybde, senere ogsaa
Aaen med Ladeplads ved Biskorup; en Tid
dreves Handelen mest over Kerteminde og
Munkebo, samtidig sejledes dog ogsaa ad Fjorden til
Skibhusene. Kanalen til Stige med Havn ved
O. blev først udført 1797—1804. Den 8,2 km
lange Kanal, som var anlagt af Staten,
erhvervedes 1858 af O. Kommune, som gentagne
Gange har udvidet og uddybet den, sidst 1919—21.
Hele Sejlløbet gennem Kanal og Fjord (c. 22
km) har nu en Dybde af 7,5 m, og Havnen
bestaar af to Bassiner, det ældre (vestlige)
2,75—4 m dybt og det ny (østlige) 5,0—7,5 m,
tilsammen med en Bolværkslængde af 1665 m.
1921 indgik fra danske Havne 827 Skibe med
34112 t Ladning, deraf 161 Dampskibe med
17711 t Ladning, og fra udenlandske Havne 549
Skibe med 96445 t Ladning, deraf 238
Dampskibe med 65990 t Ladning; s. A. udgik til
danske Havne 914 Skibe med 19888 t Ladning,
deraf 202 Dampskibe med 9587 t Ladning og til
udenlandske Havne 423 Skibe med 18729 t
Ladning, deraf 171 Dampskibe med 12570 t
Ladning. Den hjemmehørende Handelsflaade bestod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
