Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Odense - Odense Aa - Odense adelige Jomfrukloster - Odense Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man om en lgn.), og, i Grevens Fejde led den
meget, idet den snart var i det ene, snart i det
andet Partis Vold. Den forvandt dog snart
Ulykken og gik nu ind i sin mest glimrende
Periode i 2. Halvdel af 16. og 1. Halvdel af
17. Aarh., da den under store Begunstigelser
fra Kongernes Side og ved betydelige
Handelsmænd, hvoriblandt først og fremmest den
bekendte Oluf Bager, hævede sig, til en anset
Handelsby med udenlandske Forbindelser, navnlig
i Holland. At den i denne Tid var Skueplads
for vigtige Regeringsmøder o. l., forøgede ogsaa
dens Velstand og Anseelse. Her holdtes den
Herredag 1539, hvorved Kirkeordinansen
fastsloges; Forliget mellem Frederik II og
Hertugerne Hans og Adolf sluttedes her 1579, og
den store Hyldningshøjtidelighed i denne
Anledning holdtes ogsaa her; endelig nævnes
ogsaa, at Ø. var Sæde for den Rigsdag 1657, paa
hvilken Beslutningen om Krigen mod Sverige
vedtoges. Hvad der yderligere forøgede dens
Glans, var de mange Adelsmænd, som havde
Ejendomme her; det var alm., at den fynske
Adel fejrede sine store Familiefester i O.; og
det fynske Landsting, Adelens alm. Værneting,
holdtes her. Med Svenskekrigen gik Solen ned
over dens igode Tid. Allerede Jan. 1658 blev
den besat af Fjenden; den var nu omtr.
uafbrudt i hans Hænder i næsten to Aar og led
saa meget ved Indkvartering, Udskrivning og
Brandskatning, af den i et Bønskrift fra 1660
kunde sige, at O. var den By, »som havde lidt
mest under Krigen«. Dens økonomiske Ruin
blev større ved Regeringsforandringen 1660, idet
Rigsraadsmøder og Stænderforsamlinger saavel
som Landemodet ophørte og Adelen
efterhaanden opgav sine Ejendomme i Byen.
Fattigdommen voksede, og Indbyggertallet aftog; medens
O. før Krigen skal have haft c. 5000, var der
1672 kun 3800 Tndb.; de store Skattebyrder i
den skaanske Krig og Krigen 1700 forøgede
Armoden. Med 18. Aarh. gryede der dog bedre
Dage. Handelen blomstrede igen op, navnlig
paa Lübeck og Norge, en Del indvandrede
tyske Handelsmænd bragte nyt Liv; Frederik IV
havde Forkærlighed for Byen og indrettede det
ovenn. Slot i det gamle Skt Hans Kloster (han
døde her 1730 paa Gennemrejse), og Adelen
begyndte atter at søge til Byen; ved Slutn. af
Aarh. blev det alm., at den fynske Adel havde
Vinterophold i O. Ogsaa Industri og
Haandværk gik frem (Handskefabrikationen stod i
særligt Ry), og 1769 havde Byen naaet sin gl.
Folkemængde, 5200, foruden Garnison (alt paa
Christian V’s Tid blev den Garnisonsby for et
Rytterregiment af Militsen). Denne Byens
»anden Adelsperiodle« blev afbrudt ved Krigen
1807—14, der for O. saavel som for hele Landet
fulgtes af en i høj Grad økonomisk trykket
Tid. Dog forlenede »Guvernementstiden«,
1815—47, da Christian VIII og Frederik VII som
Prinser residerede her som Guvernører over
Fyn, den med noget af dens gamle Prestige.
Fra Midten af 19. Aarh. er Byen imidlertid
gaaet stærkt frem, særlig p. Gr. a. dens store
Kornhandel, og de forbedrede Havne- og
Kanalforhold ligesom det voksende Jernbanenet
har gjort deres til at bringe den frem. — Af
kendte Mænd, der er fødte i O., nævnes
Roskilde-Bispen Lage Urne, d. 1529, Anatomen
J. Winsløv, d. 1760, Digteren H. C. Andersen,
d. 1875, og Gehejmekonferensraad F. Tietgen,
d. 1901. (Litt.: L. Luja, »Om Skt Knud’s
Kirkes, Klosters og de lat. Skolers i O. første
Beg. og Opkomst« [Kbhvn 1726]; J. Aagaard,
Historica descriptio Othiniæ [Kbhvn 1737—38];
H. J. Gottschalch, »O. Beskr., i Sander,
Nyerup og Lahde, Danm. Kjøbstæder og Slotte«
[Kbhvn 1806]; Vedel Simonsen, »Bidr. til
O. Byes ældre Hist.« [O. 1841—44]; C. T.
Engelstoft, »O. Bys Hist.« [2. Udg., O. 1880];
H. P. Mumme, »Bidr. til O. Byes Hist.« [O.
1857]; S. H. Clausen, »O. og Omegn, en
lexikalsk Beskrivelse« [Kbhvn 1863]; J.
Lauritzen, »O. og nærmeste Omegn i Billeder
og med hist. beskrivende Text« [O. 1874); C. C.
Clausen, »O. og Omegn« [Kbhvn 1900]; A.
Nordahl-Petersen, »O. og Omegn« [O.
1920]; Trap, »Stat.-topogr. Beskr. af Danm.«
[4. Ud., IV, Kbhvn 1923]).
(H. W.). M. S.
Odense Aa, Fyns største Vandløb, kommer
fra Arreskov Sø i den sydlige Del af Øen, 33
m o. H. og løber som en ret bred Aa
(undertiden over 30 m), men med ringe Dybde, først
et kort Stykke mod NNØ, derpaa mod NV.
gennem Sønder- og Nørre Broby, saa med
Hovedretning NNØ. til Odense og herfra mod Ø.
til Aasum, hvor den bøjer skarpt mod NNV.
til Udløbet i Odense Fjord, idet den kort
’forinden forener sig med Odense Kanal. Paa sin
Vej optager den en Del Tilløb, hvoraf flere
ret betydelige, saaledes i højre Bred: Haagerup
Aa, Sallinge Aa, Vittinge Aa og Lindved Aa
(den sidste ved Aasum), og i venstre Bred:
Holmehave Bæk. Mellem Aaens Beg, og dens
Munding er der 31 km, men dens Længde er
henimod det dobbelte, og hele Tilløbsomraadet
c. 630 »km2 ell. over 1/5 af Fyn.
M. S.
Odense adelige Jomfrukloster, stiftet ved
Fundats af 8. Novbr 1716 (kgl. konfirmeret 15.
Marts 1717) af Jomfru Karen Brahe til
Østrupgaard (f. 1. Decbr 1657, d. 8. Novbr 1736) med
den saakaldte Bispegaard i Odense til Ophold
for en Priorinde og 8, senere 9, Jomfruer af
dansk Adel. Ogsaa Døtre af Mænd i de 3 første
Rangklasser kan indskrives i Klostret. I
Indskrivningspenge betales 1200 Kr. Hævningen er
600 Kr aarlig for Priorinden, 300 Kr for
Klosterfrøknerne. Den førstnævnte har Rang i
3. Rangklasse Nr 3, Frøknerne i 4. Rangklasse
Nr 3. Klostret ejer (1924) en Formue af 322000
Kr, Reservefond 220000 Kr.
P. B. G.
Odense Amt bestaar af den nordlige, større
Del af Fyn og Øerne Thorø, Baagø, Brandsø,
Fænø og Æbelø i Lille Bælt og Romsø i Store
Bælt samt nogle Smaaøer ved Nordkysten og i
Odense Fjord. Amtet omgives mod Ø., N. og
V. af Store Bælt, Kattegat og Lille Bælt og
grænser mod S. til Svendborg Amt. Kysterne
er en Del indskaarne. Mod NØ. trænger
Kerteminde Fjord ind S. for Halvøen Hindsholm;
mod N. afsætter Kattegat inden for denne Halvø
Odense Fjord (s. d.) og Næraa Strand og Lille
Bælt den brede Baaring Vig; S. f. denne
udgaar mod NV. Middelfart-Halvøen, der
danner Indsnævringen i Lille Bælt; men særlig
er Kysten ved Lille Bælt S. f. denne Halvø
stærkt indskaaren; først af Gamborg Fjord, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
