Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Odense Herred - Odensholm - Odensjön - Odenwald - Odéon - Oder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bortset fra Købstaden Odense, som ligger i
Herredet, er dettes Areal 290,1 km2, og 1921
var der 5654 Gaarde og Huse med 30057 Indb.
(1901: 19530, 1850: 15445, 1801: 9951), altsaa 104
pr km2; denne store Befolkningstæthed hidrører
fra de betydelige bymæssige Bebyggelser omkr.
Odense navnlig i Skt Hans Landdistrikt og
Dalum Sogn. Den: overvejende Del af
Herredet er ret lavtliggende og temmelig
flad, imedens den nordvestlige Del er
højtliggende og hører til Landets stærkt
kuperede Egne; det højeste Punkt er ved
Vissenbjerg (129 m). I den lave Del er Jorderne
gennemgaaende stærke, lermuldede, i Bakkepartiet
mere lette. Som Helhed er Jordbundens
Beskaffenhed omtr. som Amtets gennemsnitlige, idet
der gaar c. 5,5 ha paa 1 Td. Hartkorn. Foruden
Odense Aa med fl. Tilløb løber i den
nordøstlige Del den ret betydelige Stavis Aa. Af
Arealet var 1919 25579 ha Ager, Eng, Have
o. l., 411 ha Tørvemose, 1752 ha Skov og 152
ha Vandareal; p. Gr. a. den stærke Bebyggelse
og de mange fra Odense udgaaende Veje og
Jernbaner optages desuden et forholdsmæssig
stort Areal (1000 ha) af disse
Kommunikationslinier samt Bygge- og Gaardspladser.
Af Kreaturholdet var (1920) 5529 Heste,
19064 Hornkvæg, 2493 Faar og 9398 Svin.
— Herredet omfatter 16 Sogne, hvoraf de
13 under O. Herreds Provsti, medens Frue
Landsogn og Sankt Hans Landdistrikt hører
under Odense Købstads Provsti og
Næsbyhoved-Broby Sogn under Lunde Herreds. I verdslig
Henseende hører det til 39. Retskreds (Odense
Herred med noget af Aasum Herred) og 28.
Politikreds (samme Omraade), herfra undtages
dog Skt Hans Landdistrikt, som sammen med
Odense Købstad hører til 38. Retskreds og 27.
Politikreds. I begge Tilfælde Dommer og
Politimester i Odense. — Herredet gennemskæres af
alle de fra Odense udgaaende Jernbaner og
Landeveje, og desuden gaar i den sydvestlige
Del et Stykke af Tommerup—Assens Banen. —
— Herredet, i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Othænshæreth, hørte i Middelalderen til Øens
Østersyssel, senere til Odensegaards ell. Odense
Skt Hans Klosters Len, fra 1660 til Amtet af
samme Navn, der 1661 lagdes sammen med
Dalum Kloster og Skt Knud Klosters Amter til
Odense Amt og 1809 gik op i det da dannede,
nuv. Odense Amt.
(H. W.). M. S.
Odensholm, paa Estnisk Osmussaar,
blandt Befolkningen kaldet Holman eller
Vånnback, lille estnisk Ø ved Indløbet
til den finske Bugt, ligger 15 km fra Land,
er 5 km lang, 1 1/2 km bred og bebos af nogle
faa svenske Familier. Paa Nordpynten ligger et
Fyrtaarn.
N. H. J.
Odensjön, mærkelig Indsø, Röstånga Sogn,
Malmöhus Len, paa den østlige Side af
Söderåsen. Den er næsten cirkelrund med en
Diameter paa 120 m, en Dybde af 10 m og omgivet
af 60 m høje, stejle Bredder. Man har tidligere
antaget, at O. var et vandfyldt Krater, men nu
er man i Alm. kommet til den Erkendelse, at
den ikke er af vulkansk Oprindelse, men en
Spaltedalsdannelse, kedelformet udvidet. Søen,
om hvilken der gaar mange Sagn, har Afløb
gennem den smukke Nackarpsdal.
(E. B-n.). N. H. J.
Odenwald [’o.dənvalt] (gammeltysk
»odowalt«, øde Skov), danner en nordlig Forts. af
Schwarzwald, ligger mellem Neckar og Main
og hører for største Delen til Fristaten
Hessen, med mindre Dele til Baden og Bayern,
Ved Neckar skilles O. fra det N. f.
Schwarzwald liggende Kraichgau-Bjergland, ved Main
fra Spessart, medens det mod V. falder stejlt
af mod Rhinsletten langs en Brudlinie, der
følges af den saakaldte Bergstrasse (Plata
montana), som maaske er anlagt af Romerne og
fører fra Bessingen i Nærheden af Darmstadt
til Heidelberg, og efter hvilken hele det her
liggende frugtbare Lavland er opkaldt. Den
vestlige Del, Vorderer O., bestaar af Syenit,
Granulit og krystallinske Skifere, der danner
stærkt afslidte, afrundede Højder, adskilt ved
brede Dale; det højeste Punkt er Melibokus
(515 m). Den østlige Del, Hinterer O.,
opbygges af den til Triasformationen hørende
brogede Sandsten, som ligger næsten vandret,
hvorfor Bjergene er taffelformede Højder, som
kun faa og smaa Dale skærer sig ind i. Mod
S. optræder unge Eruptiver; her ligger O.’s
Kulminationspunkt, den basaltiske Katzenbückel
(628 m). Nedbøren er rigelig, indtil over 100
cm, og O. er især mod Ø. tæt skovklædt.
Bebyggelsen er i Hinterer O. indskrænket til
Dalene, i Vorderer O. er ogsaa Højderne
opdyrkede. Bjergværksdriften indskrænker sig til
Grainitbrydndng, navnlig ved Lindenfels.
O. K.
Odéon [åde’å] (fr.), d. s. s. Odeion.
Oder [’o.dər] (lat. Viadrus, slav. Vjodr og
Odra), en af Tysklands Hovedfloder,
udspringer i Mähren paa Sudeternes sydøstlige
Fortsættelse Odergebirge i en Højde af 627 m,
strømmer først en kort Strækning mod NØ. i
en Tværdal, derpaa mod SØ. følgende
Bjergfoldernes Strygningsretning, drejer atter mod
NØ., idet den gennemløber den Sænkning (»den
Mähriske Port«), der skiller Sudeterne fra
Karpaterne. Neden for Oderberg træder den ind i
Preussen og gennemstrømmer med nordvestlig
Hovedretning Prov. Schlesien i en bred Dal og
med et bugtet, hist og her gaffeldelt Løb. Ved
Kosel bliver den sejlbar for mindre Skibe og
ved Breslau for Fartøjer paa over 200 t. Neden
for Breslau har O. et karakteristisk knækket
Løb, idet den skiftevis løber fra Ø. til V. og
fra S. til N. De øst—vestgaaende Strækninger
er Dele af de saakaldte Urfloddale, som under
Istiden, da Isen spærrede for Afløb mod N.,
førte baade O.’s og Weichsels Vande over til
Elben. De markeres yderligere af Tilløbene fra
Øst: Bartsch, Faule Obra (tidligere øvre
Wartes Vej til O.) og Warte—Netze (gennem hvis
Dal Weichsels Vandmasser strømmede til O.),
og mod V. af de Lavninger, hvorigennem i
Nutiden Friedrich-Wilhelm-Kanalen og
Finow-Kanalen forbinder O. med Spree og Havel og
derigennem med Elben. De syd—nordgaaende
Strækninger er Tværdale gennem
Højderyggene, dannede efterhaanden som Isen trak sig
tilbage mod N. Neden for Schwedt, c. 50 km
fra Mundingen, danner O. talrige mindre
Forgreninger. Hovedarmen strømmer forbi Stettin
og udmunder i Stettiner Haff. O.’s
Flodomraade er 110000 km2, dens Længde 944 km. Ved
Küstrin fører dem gennemsnitlig 490 m3 Vand i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
