- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
406

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - O'Donnell - O'Donovan Rossa, Jeremiah - Odontagra - Odontalgi - Odontalgika - Odontine - Odontites - Odontoblaster - Odontoceti - Odontoglossum - Odontograf - Odontolit - Odontolog - Odontologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vicalvaro over Regeringens Tropper og blev i
Juli s. A. Krigsminister under Espartero. Men
han var ikke tilfreds med denne Stilling, og
Juli 1856 lykkedes det ham at fortrænge
Espartero og selv blive Førsteminister. Han
undertrykte med Strenghed Opstande i Madrid o. a.
store Byer, og lod den ny frisindede Forfatning
falde; men han banede derved kun Vejen for
den virkelige Reaktion og blev i Oktbr s. A.
afløst af Narvaez. Nu blev han Fører for »den
liberale Union« og derved 30. Juni 1858 igen
Første- og Krigsminister. Som saadan førte han
1859—60 den sp. Hær i Krigen mod Marokko,
sejrede ved Tetuan og fik derfra Hertugtitel.
Ligeledes var det under hans Styrelse, at San
Domingos kortvarige Tilknytning til
Moderlandet fandt Sted, og at Spanien deltog i
Vestmagternes Tog mod Mexiko, samt indvikledes
i Stridigheder med Peru, medens der kun
gjordes lidet for at fremme Landets indre
Udvikling. Febr 1863 maatte han trække sig tilbage,
blev Juni 1865 for 3. Gang Førsteminister og
undertrykte Juni n. A. en blodig Opstand i
Madrid, ligesom 10 Aar tidligere, men blev kort
efter selv fortrængt sin gl. Medbejler
Narvaez og drog misfornøjet herover til Frankrig,
hvor han døde.

5) Carlos O’D., den foreg.’s Brodersøn,
siden 1867 Hertug af Tetuan (1834—1903), var
1860 Officer i Krigen mod Marokko, 1871—73
Overhofmarskal hos Kong Amadeo og røgtede
1874—78 flere diplomatiske Hverv. 1879 var han
Udenrigsminister under Martinez Campos, men
sluttede sig senere til det konservative Parti
og var Juli 1890 til Decbr 1892, samt paany
Marts 1895 til Aug. 1897 Udenrigsminister under
Canovas del Castillo. Hans stive Holdning over
for Nordamerika havde ikke ringe Del i den
Ulykkelige Krig 1898, som paaførte Spanien
Tabet af dets Kolonier.
E. E.

O’Donovan Rossa [ou-’dånəvən-’råsə],
Jeremiah, irsk Agitator (1831—1915), opr.
Urtekræmmer i en lille By i det vestlige Irland,
indtraadte 1856 i »Phønix-Samfundet«, hvoraf
Fenierne udviklede sig, og blev 1863
Forretningsfører for deres Blad »Irish People«. 1865
dømtes han til livsvarigt Fængsel, men
benaadedes 1870 og drog til Nordamerika. Her
grundlagde han 1877 et Fond til Krigsførelse
mod England og ledede senere herfra
Sammensværgelser i Irland med Brug af de voldsomste
Midler, særlig Forsøg paa at ødelægge
offentlige Bygninger i London med Dynamit o. l.
1885 blev han saaret ved et Skud af en engelsk
Kvinde, der var oprørt over hans Færd, og
1887 udstødt af Partiet for Brud paa Troskab;
fik 1904 Tilladelse til at vende tilbage til Irland.
E. E.

Odontagra (gr.) (»Ueberwurf«), et gammelt,
længst forladt Tandekstraktionsinstrument, i
hvilket »Pelikanen« (s. d.) og Tandtangen
kombineredes.
E. H-p.

Odontalgi [’o-] (gr.), Tandpine, se Tand.

Odontalgika (gr.), Tandmidler, nærmest
betegnende Midler mod Tandpine (elixir
odontalgique
etc.).
E. H-p.

Odontine (gr.), et Arkanum, Middel mod
Tandpine.

Odontites, se Rødtop.

Odontoblaster (gr.), »tanddannende« Celler
beliggende paa Grænsen af Tandnerven (Pulpa
dentis
) og Tandbenet (Dentin) og tjenende til
Opbygning af dette sidste. Se Tand.
E. H-p.

Odontoceti [’o-], se Tandhvaler.

Odontoglossum [’o-] H. B. K., Slægt af
Gøgeurtfamilien med ægformede og tæt
samlede Knolde, smalle og læderagtige Blade og
store Blomster i Klase; Blomsterne er aabne,
mangler Spore og har prægtige Farver. Omtr.
100 Arter i Bjergene fra Bolivia til Mexiko.
Mange er i Kultur.
A. M.

O. hører til de mest dyrkede Orkidéer. En
af de alm. er O. crispum Lindl., der findes i
mange Varieteter og Farver. Blomsterne er
samlede i lange Klaser. Vintertemp. 10—12° C.,
om Sommeren højst 18—20 med Skygning og
rigelig Lufttilførsel, O. grande Lindl, har store
gule, brunplettede Blomster i oprette Klaser,
den holdes noget varmere og tørt i Hviletiden.
P. F.

Odontoglossum crispum.
Odontoglossum crispum.


Odontograf [’o-] (gr.) (Mekanik), Apparat
til Fortegning af Tandkurver ved Tandhjul,
enten paa Papir ell. paa Træmodellen. Dette
Apparat har navnlig fundet Anvendelse i England.
E. H-p.

Odontolit [’o-] (gr.) (Mineralogi) er
Benævnelsen paa en grønlig Sten, ogsaa kaldet »falsk
Tyrkis«, der er dannet af fossile
Tandfragmenter og skylder fosforsurt Jern sin Farve.
E. H-p.

Odontolog [’o-] (gr.), betegner en Zoolog,
der har gjort Tændernes Bygning og Udvikling
til Genstand for et særligt Studium. Som den
betydeligste danske O. maa nævnes H. Winge.
E. H-p.

Odontologi [’o-] (gr.), opr. kun betegnende
Læren om Tænderne som Afsnit af Zoologien,
er i de sidste Decennier alm. kommen til at
betegne Tandlægevidenskaben.
Hertil svarer odontologisk (Odontological
Society
etc.), og Betegnelsen Odontolog er forsøgt
indført for: videnskabelig Tandlæge, men er
hidtil ikke trængt igennem. Ved den danske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free