Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Odontologi - Odontom - Odontornithes - Odontospermum - odor - Odorhei - Odryser - Odrører - Ods Herred - Odur - Odynerus - Odyniec, Eduard Anton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tandlægeskoles Eksamen (opr. 1888) besvares en
skriftlig Opgave angaaende et »odontologisk
Emne«; under det nordiske Naturforsker- og
Lægemøde i Helsingfors (1902) er for første
Gang indordnet en »Sektion for O.«. I Finland
er 1918 indført en Doktorgrad for Tandlæger
med Betegnelsen odontologie Dr.
E. H-p.
Odontom (gr.) er Benævnelsen paa en
ejendommelig Tandmisdannelse, der skyldes en
Degeneration af Tandkimen, navnlig Dentinkimen.
O. optræder som en rundagtig, haard
Kæbesvulst, der kan naa et Gennemsnit af over 50
mm.
E. H-p.
Odontornithes [’o–tes], se Tandfugle.
Odontospermum [’o-], se Jerichorose.
odor (lat.), Lugt.
Odorhei (ung.: Udvarhely), tidligere
ung. Komitat i Transsilvanien, nu tilhørende
Rumænien. Arealet er 2938 km2 med (1910) 124173
overveiende magyariske Indb. O. ligger paa
begge Sider af Store Kokel (Nagy Küküllö) og
bestaar væsentlig af Højsletter og Bjerge, som
er rige paa Skov og mod Ø. i Hargitta naar
henimod 1800 m og i Kakuk mod SØ. 1560 m.
Der dyrkes Havre, Byg og Kartofler, men
Kvægavlen er af større Bet. Hovedstaden O.
(ung.: Szekely Udvarhely) ligger ved
Store Kokel og er Endestation for en Bane fra
Sighisoara (Segesvar). C. 8000 Indb.
N. H. J.
Odryser, et thrakisk Folk i Oldtiden, hævede
sig især til en betydelig Magt under Kong
Sitalkes, som sluttede Forbund med Athen under
den peloponnesiske Krig og 429 trængte frem
imod Makedonien med en uhyre Hær. Da
imidlertid Athenerne, som selv blev bange for deres
barbariske Forbundsfæller, undlod at sende en
Flaade op til at tage Del i Kampen, trak
Sitalkes sig igen tilbage. Medens O. endnu under
Sitalkes’ Efterfølger Seuthes var et meget
mægtigt Folk, gik det snart efterhaanden tilbage
for dem; omtr. 360 kæmpede Kong Kotys dog
endnu heldig mod Athenerne og erobrede
Sestos fra dem, men efter hans Død deltes hans
Land, og ogsaa Makedonerne bemægtigede sig
Dele af det. O. bevarede dog i de vanskelig
tilgængelige Bjergegne delvis deres Uafhængighed
til helt ind i den rom. Kejsertid.
H. H. R.
Odrører (egl. »den, som sætter Sjælen i
Bevægelse«), i nord. Mytologi Navn paa den
Kedel, hvori Skjaldemjøden gemtes.
G. K-n.
Ods Herred, Holbæk Amts største og
folkerigeste, dannes af Sjællands nordvestlige Halvø
og grænser mod S. til Tudse og Skippinge
Herreder, men omgives i øvrigt af Vand, nemlig
mod V. af Sejrø Bugt, mod N. af Kattegat og
mod Ø. af Isefjord med Lammefjord (s. d.).
Formen er meget uregelmæssig, idet der fra
den centrale Del udgaar flere meget
fremtrædende Halvøer, særlig den c. 17 km lange, men
smalle Sjællands Odde mod VNV.; endvidere
mod NØ. Rørvig Halvøen, fra hvilken igen en
mindre, »Nakkeland« strækker sig mod S.; en
anden, noget mindre udpræget, gaar mod SØ.,
og endelig er der paa Vestkysten det lille
Ordrup Næs, som skiller Nekselø Bugt fra Sejrø
Bugt. Til Herredet hører Hesselø (s. d.) i
Kattegat. Bortset fra Nykjøbing Købstad, som ligger
i Herredet, er dettes Areal 341,3 km2, hvoraf c.
40 km2 er indvundet ved Tørlægningen af
Lammefjorden og Sidinge Fjord. 1921 var der 4269
Gaarde og Huse med 19395 Indb. (1901: 17149,
1850: 12141, 1801: 7844), altsaa 57 pr km2 i
Landsognene, hvilket ogsaa er det for Amtet
gennemsnitlige. Overflade- og Jordbundsforholdene
er meget uensartede; der forekommer en Del
meget lave Strækninger, som tidligere har
været Hav og delt Landet i flere Øer (bortset
fra de i nyeste Tid udtørrede Fjorde). Disse
opr. Øer har gennemgaaende en ret betydelig
Højde med meget ujævn Overflade og for det
meste en frugtbar, muldet Jordbund. Det
højeste Punkt Vejrhøj (121 m), lidt N. f. Dragsholm,
ligger ved Sydenden af det betydeligste
Højdedrag, som meget brat hæver sig fra det lave
Land og strækker sig nær Vestkysten med
Toppe paa 90—100 m mod N. og NV. for derefter
med noget ringere Højde at bøje mod Ø. langs
N.-Siden af Lammefjord. Et andet Bakkeparti
SV. f. Nykøbing har Højder omkr. ved 60 m og
et mindre, men stærkt iøjnefaldende, ved Roden
af Odden, naar ved Lumbsaas 53 m. De lave
Strækninger, som ofte kun ligger ganske faa m
o. H., er jævne og danner enten Moser og Kær
ell. stærkt sandede og ofte lyngbevoksede
Flader, hvilket sidste navnlig er Tilfældet langs
Vest- og Nordkysten. Som Helhed er Herredet
det lavest boniterede i Holbæk Amt, og der gaar
7,4 ha paa 1 Td. Hartkorn. Af gl. Skove er der
flere paa Østkysten, og nyere Plantninger
forekommer navnlig mod V. og paa Nordkysten.
I det nordøstlige Hjørne ligger de to smaa Søer,
Dybesø og Flyndersø, og et Par Søer længere
mod V. er nu udtørrede. Af Arealet var 1919
28225 ha Ager, Eng, Have o. l., 164 ha
Tørvemose, 2495 ha Skov og Plantage, 1005 ha Hede
og 713 ha Vandareal. Af Kreaturholdet var 1920
6356 Heste, 23881 Hornkvæg, 2502 Faar og 16888
Svin. Herredet omfatter 11 Sogne under Ods
og Skippinge Herreders Provsti (Roskilde Stift).
I verdslig Henseende hører det til 11. Retskreds
(Nykjøbing Købstad og Dragsholms Birk),
Dommer i Nykjøbing, og til 9. Politikreds (11. og 12.
Retskreds), Politimester i Holbæk med
Kontorafdeling i Nykjøbing. Gennem Herredet gaar
Jernbanen Holbæk—Nykjøbing og i det sydvestl.
Hjørne et Stk. af Hørve—Værslev-Banen, begge
private. — Herredet (i Valdemar II’s Jordebog:
Odzhæreth) har vistnok i Oldtiden været en
vigtig Beboelsesplads at dømme efter de talrige
Gravhøje og de store Fund af Stensager. I
Middelalderen hørte det til Øens Vestersyssel,
senere til Dragsholm Len og fra 1660 til
Dragsholm Amt, indtil det 1793 optoges i det da
oprettede Holbæk Amt.
M. S.
Odur (Óðr), Freyas Ægtefælle, se Od.
Odynerus, se Gedehamse.
Odyniec [å’dyniæts], Eduard Anton,
polsk romantisk Forf. (1804—85), mest kendt
som Adam Mickiewicz’ trofaste Ven og
Beundrer. O. har virket som Oversætter af mange
vesteuropæiske klassiske Værker, han udgav
Blade, skrev romantiske Dramaer uden større
Værd som f. Eks. »Felicita« (1849), »Barbara
Radziwill« (1858), men hans Hovedfortjeneste i
polsk Litteratur er hans »Listy z podróźy«
(»Rejsebreve«) (1875—78), hvor man nøje kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
