Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Odysseus - Odysseus (gr. Frihedskæmper) - Oe - Oedema - Oedicnemus - Oedogoniaceæ - Oehlenschläger - Oeiras - Oelwein - Oenanthe - Oenothera
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svinehyrden Eumaios (14., 16.) og drager
sammen op til Kongsgaarden. O. genkendes
uden for Gaarden af sin gl. Hund Argos (17.),
men færdes ellers ukendt bl. Bejlerne, hvis
brutale og overmodige Handlesæt ægger ham
til blodig Gengældelse (17., 18.). Guderne føjer
det saa, at han faar sin gl. Bue i Haand, den
ingen anden har Kraft at spænde. Han sender
Pilen gennem de af Penelopeia opstillede Økser
og vender sig nu til Drab paa Frierskaren (21.,
22.). Ingen undkommer; de dræbes alle, og O.
giver sig saa til Kende for sin Hustru. Athene
i Mentor’s Skikkelse udsoner ham med de
dræbtes Slægt.
Adskillige af Fortællingerne er sikkert
gammelt Sagnstof, der er samlet om O.’s
Personlighed. Hans Hjemsted, Ithaka, lokaliseres til
nuv. Ithaka ell. Leukas, Eventyrene om Skylla
og Karybdis m. fl. til Farvandene om Sicilien
og Syditalien.
I de senere Digtninge er der i Reglen kun
behandlet det i de homeriske Digte givne Stof,
men med Udvidelser og Udsmykninger. Der
nævnes saaledes en Rk. Sønner af ham og de
Kvinder, med hvem ogsaa de ældre Sagn satte
ham i Forbindelse. Fremdeles udmales
Forholdet mellem O. og Palamedes. og han
indblandes i Sagen om Ifigeneia’s Ofring. Ogsaa om
hans senere Liv og Død findes forsk.
Fremstillinger. I Kunsten afbildes han ofte med en spids
Hue, paa Sømands Vis. Der haves
Efterretninger om, at Polygnotos og Parrhasias havde
fremstillet ham. Til vore Tider er bevaret to
Statuer (i Vatikanet og i Venedig), samt en
Del Vasebilleder og et stort Antal skaarne
Stene. Scenen paa Skeria er fremstillet i et
pompejansk Vægmaleri.
O.-Skikkelsen er utvivlsomt saare gl paa gr.
Grund, betydelig ældre end selve Iliaden og
Odysseen. At udskille en »oprindelig O.« af de
homeriske Digte er sikkert umuligt. Dog har
man i nyere Tid søgt at forklare O. paa forsk.
Maade, bl. a. som en Guddom, der først senere
var bleven opfattet som Heros. — Som Heros
nød O. nogen Kultus, f. Eks. i Sparta, Tarent,
Sikyon o. a. St.
H. A. K.
Odysseus [o’disæfs], gr. Frihedskæmper
(1785—1825), var Søn af Andrutsos,
Frihedskæmper 1770, og tjente under Ali Pasha i
Janina, først som Høvding i Livvagten, senere
som Anmatol i Boiotien. Han sluttede sig 1821
straks til Frihedskampen, vandt flere vigtige
Sejre og blev øverste Hærfører i det østlige
Hellas; viste dog ikke alene Tapperhed og
Snildhed, men ogsaa Selvraadighed og Egennytte, og
knyttede til sidst Forbindelse med Tyrkerne for
at skaffe sig et selvstændigt Herredømme. Han
blev derfor svigtet af sine egne Folk, sat i
Fangenskab paa Borgen i Athen og myrdet
hemmelig 2 Maaneder senere, 17. Juni 1825.
E. E.
Oe . . . (Art., der savnes her, maa søges
under Ø).
Oedema [ø-] (Vandsot) kaldes i
Plantepatologien en Sygdom, der især optræder hos
Roser og Ribsarter, og som viser sig som
opsvulmede Partier af Stammen, ofte med
Spalter i Barken, efterfulgt af Bortdøen af større
ell. mindre Dele af Stammen; Sygdommen
skyldes en abnorm stærk Vækst af Barkens Celler,
der bliver tyndvæggede og meget vandrige.
Dette antages at foraarsages af nedstemt
Transpiration i Forbindelse med en alt for stærk
Vandoptagelse fra Jorden; O. gør en Del Skade
og bekæmpes ved en Regulering af de nævnte
Forhold. — Se endvidere Ødem.
(F. K. R.). C. F.
Oedicnemus [ø-], se Triel.
Oedogoniaceæ [’ø-], se Alger, S. 493.
Oehlenschläger, se under Ø.
Oeiras [u’aira∫], By i Portugal, Landskab
Estremadura, ligger 15 km V. f. Lissabon og 2
km N. f. Tejos Munding og har et Slot, der
tilhører Familien Pombal. (1919) 5400 Indb.
C. A.
Oelwein [’å£wein], By og vigtigt
Jernbaneknudepunkt i U. S. A., Iowa, ligger 110 km
VNV. f. Dubuque. (1910) 6028 Indb.
G. Ht.
Oenanthe [ø’nante], se Klaseskærm.
Oenothera [øno’te.ra] L. (Natlys), Slægt
af Natlysfamilien, en- ell. fleraarige Urter med
kraftig Pælerod, savtakkede Blade og store,
oprette og gule Blomster, der kun aabner sig om
Aftenen og Natten. Bestøvningen sker ved de
langsnablede Natsommerfugle, der især ledes
hen til Blomsterne ved disses stærke Duft.
Frugten er en Kapsel; Frøene mangler Uld.
Henimod 30 Arter, der hører hjemme i
Amerika, og hvoraf mange dyrkes i Haver. O.
biennis L. (Toaarig N.) er 1614 kommet til
Europa og siden vidt udbredt; den dyrkes i
Haver, hvorfra den forekommer forvildet hist og
her i Danmark og Norge. Den er toaarig; i det
første Aar dannes en Bladroset, i det andet
en omtr. meterhøj Stængel. Blomstrer i
Juni—August. Kronbladene er længere end
Støvdragerne. O. muricata L. (Rødstænglet N.)
er ligeledes forvildet, men sjældnere end
foregaaende; Kron- og Støvblade er lige lange.
Boden er spiselig (Rapontika).
A. M.
Af Natlys dyrkes i Haverne saavel enaarige,
toaarige som fleraarige Arter; bl. de bedste kan
anbefales: O. acaulis Cav., Chile, 20—25 cm høj,
 |
| Oenothera missouriensis. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
