Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 418 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - officiøs - off-side - Ofikleide - Ofir - Ofitter - Ofotbanen - Ofoten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

officiøs (lat.), tjenstvillig, imødekommende,
halvofficiel; o. Meddelelse, Meddelelse fra
paalidelig Kilde (vedk. Myndighed etc.), uden
at den dog fremtræder som umiddelbart
udgaaet fra og derfor bindende for
Ophavsmanden.

off-side [’åf-’sa^id], off-side-Reglen, en
Spilleregel i Fodbold, Hockey o. l. Spil, der
tilstræber at forhindre, at enkelte af det ene Partis
Spillere til Stadighed opholder sig tæt foran
Modpartiets Maal, for om muligt ved et
kraftigt Spark ell. Slag fra en Medspiller i Banens
anden Ende at bemægtige sig Bolden og derved
faa en let Lejlighed til at skaffe sit Parti et
Maal. o.-s.-Reglen tillader kun et Angreb, der
føres systematisk frem. Den lyder i Fodbold
for Tiden saaledes: »Naar en Spiller spiller
Bolden, er enhver af hans Parti, som i det
Øjeblik, han spiller den, er Modpartiets
Maallinie nærmere end han selv, ude af Spil
(o.-s.), med mindre der i det Øjeblik mindst
er 3 af Modpartiets Spillere nærmere deres
egen Maallinie. En Spiller, der er o.-s., maa
ikke selv røre Bolden ell. lægge Hindringer i
Vejen for en Modspiller ell. deltage i Spillet,
før Bolden igen er blevet spillet. En Spiller er
ikke ude af Spil ved Hjørnespark ell. ved
Indkast, naar Bolden sparkes ud fra Maal, ell.
naar den sidst har rørt ved en Modspiller, ell,
naar han selv er indenfor sin egen
Banehalvdel i det Øjeblik, Bolden er spillet af en
Spiller af hans Parti«.

En Spiller, der i Modsætning til
o.-s.-Spilleren under Spillet er dér, hvor han maa spille
Bolden, siges at være on-side.
Fr. K.

Ofikleide, et
Messingblæseinstrument, af Klaphorngruppen,
der er forsynet med Tonehuller
og Klapper og i sin Tid
benyttedes meget som Basinstrument,
særlig i Militærmusikken; ogsaa
i Orkestret fandt det Anvendelse
som dybeste Stemme til
Basunkoret (Mendelssohn: Ouverture
til »En Skærsommernatsdrøm«,
Meyerbeer o. a.). Nu er det
næsten overalt fortrængt af
Tubaen.
S. L.

Ofikleide.

Ofir [’o’fir] nævnes i det gl.
Test. som et Land, fra hvilket
Israelitterne fik Guld. Det
hentedes paa Skibe, der udgik fra
Esjongeber ved Aqaba-Bugten i
Rødehavet. Salomo udrustede en
saadan Flaade, hvortil Kong
Hiram sendte fønikiske Sømænd,
der sejlede sammen med de
israelitiske. Et Forsøg sidenhen af
Josafat mislykkedes. O. nævnes
i Folketavlen (1. Mos. 10, 29) bl.
arab. Stammer, og det er
muligvis at søge i Sydarabien; dog
kan det ogsaa ligge paa Afrikas
Østkyst, Ægypternes Punt, hvorfra disse
hentede Guld og Røgelse.

I ældre Tid har man søgt det paa forsk. St.
af Indiens Kyst, saaledes i Supara paa
Malabarkysten, af Hensyn til den gr. Overs.’s Sofeira,
ell. ved Indus-Deltaet, hvor Navnet Abhîra
skulde minde om. O.
J. P.

Ofitter (gr.) ell. Naassenere (hebr.) ell.
Serpentini (lat.) er en gnostisk Sekt. Alle
Navnene betyder »Slangebrødre« og er
opstaaede som Følge af, at Slangen spillede en
Hovedrolle ved deres Kultus. Meget ved man i
øvrigt ikke om O. De eksisterede allerede i 2.
Aarh., og deres Ophavsmand skal Eufrates
være. Men rimeligvis i 6. Aarh. forsvinder
Sekten, og forinden havde den delt sig i et Par
Grene. Man beskyldte O. for vilde sædelige
Udskejelser. Deres religiøse Anskuelser lignede i
Hovedtrækkene ganske de øvrige Gnostikeres.
(Litt.: Hönig, »Die Ophiten« [Berlin 1889]).
A. Th. J.

Ofotbanen [’o.fo.t-] kaldes den norske
Jernbane fra Narvik i Ofoten til den sv. Grænse
ved Vassijaure. Den er 42 km lang og blev
anlangt i H. t. Stortingsbeslutning af 15. Juni 1898.
Kun fire Aar senere, i 1902, var den færdig.
Den blev aabnet for Trafik fra 15. Novbr 1902.
Banen har normal Sporvidde, største Stigning
er 17,3 ‰, den største Højde o. H. er 522 m.
Banen staar i Forbindelse med den sv.
Statsbane, den blev hovedsagelig bygget for at skaffe
Fremkomst til Vesterhavet for de kolossale
Jernmalmforekomster ved Luossavara og
Kirunavara i sv. Norrland. Banen er ombygget for
elektrisk Drift, og Indvielsen herfor fandt St.
den 10. Juli 1923; samtidig vil ogsaa den sv.
Banestrækning blive aabnet for elektrisk Drift.
O, fejrede samtidig sit 20 Aars Jubilæum, idet
den blev aabnet for alm. Trafik den 14. Juli
1903 af Kong Oscar II. Til Ombygningen havde
Stortinget bevilget 9,4 Mill. Kr, som helt skal
forrentes af Malmbolaget. Strækningen fra
Luleå til Narvik er 474 km. Det bliver altsaa
en af Verdens længste elektriske Jernbaner.
Den elektriske Kraft faas fra det sv. Anlæg
Porjus. Til Befordring af Kraften er der bygget
en Kraftledning fra den sv.
Transformatorstation Vassijaure til Narvik.
Overføringsspændingen er 30000 Volt, den højeste, som er brugt i
Norge. Ved Hjælp af to Transformatorstationer,
hver paa 5000 Kw., nedtransformeres
Overføringsspændingen til Køretransportspænding
16000 Volt. Kørehastigheden i Retningen
Narvik—Rigsgrænsen bliver forøget med 70 % ved
Overgang fra Damp til Elektricitet, den modsatte
Vej bliver Forøgelsen 43 % p. Gr. a. det stærke
Fald. I omtr. samme Forhold som
Kørehastigheden forøges, steg ogsaa Banens Trafikevne.
Den vil nu kunne bringes op i 6,5 Mill. t Malm
pr. Aar. Til Sammenligning kan anføres, at der
i 1920—21 blev transporteret 2,4 Mill. t Malm.
Den samlede Godstrafik paa Landet øvrige
Jernbaner i 1919—20 androg 4,8 Mill. t.
Ombygningen til elektrisk Drift kostede 5,5 Mill. Kr.
Trafikken besørges nu af 9 elektriske
Lokomotiver, før anvendtes 16 Damplokomotiver.
M. H.

Ofoten [’o.fo.t_ən], det nordligste Præstegæld
paa Fastlandet i Nordland Fylke, ligger omkr.
Ofotfjorden og bestaar af to Sogne, Evenes
(vestligst) og Ankenes (østligst), hvilke Sogne
hver for sig udgør et Herred af tilsvarende
Navn. Inden for Ankenes Herred ligger
Købstaden Narvik. O. tilhører Senjen og Steigen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>