Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ofoten - Oftalmi - Oftalmologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Politimesterdistrikt. O. omgives af Herrederne
Lødingen, Trondenes, Ibestad og Bardu,
hvorhos det mod Ø. grænser til Sverige.
a) Ankenes Herred ligger omkr. den indre
Del af Ofotfjorden og dens Arme
Harjangsfjorden (Harjangen) med nordøstlig,
Rombaksfjorden (Rombaken) og Beisfjorden med østlig
samt Skjomenfjorden med sydøstlig
Hovedretning. Ankenes er gennemgaaende opfyldt af høje
og vilde Fjelde, imellem hvilke der kun findes
lidet af dyrket Mark og heller ikke meget af
Skov. De største Fjeldpartier findes i
Nærheden af Rigsgrænsen. Tæt ved dennes
nordlige Del kan saaledes fremhæves Fjeldtoppene
Snetind (1387 m), Rivtind (1458 m) og Istind
(1463 m). Ogsaa inden for Herredets sydlige
Del findes mange, høje og snedækte Fjelde i
Rigsgrænsens Nærhed, og desuden længere mod
V., hen imod Herredets sydvestlige Hjørne, S.
f. Skjomenfjorden, den store Snefonn Frostisen.
Som den i fl. Henseender betydningsfuldeste
Del af Herredet maa dog regnes Partiet
mellem Rombaken og Beisfjorden samt Egnen
Ø. f. samme indtil Rigsgrænsen, da det er
herigennem, at den under Arbejde værende
Ofotbane gaar. Dette er ligeledes et vildt
Fjeldparti med mange høje Toppe, saaledes
Rombaksstøtta (1243 m) og Beisfjordstøtta (1448 m) paa
selve Halvøen mellem Fjordene samt længere
Ø. Blaaisen (1485 m) og lige i Rigsgrænsen
Taskoripi (1593 m), de to sidstnævnte med
store Fonner. Mellem Beisfjorden og
Skjomenfjorden bør mærkes Kongsbaktind (1576 m),
ligeledes med store Fonner. — Af Vasdrag kan
nævnes Elvegaardselven, der kommer fra SØ.
og falder ud i Skjomenfjorden ved Skjomen
Kapel. Langs denne Elv fører en tarvelig Vej
op til Skjangli Kobberværk i Sverige. Til
Rombaksfjorden flyder Hundalselven, der opr.
rinder mod N., hvorpaa den efter at have optaget
Norddalselven, der rinder mod S., bøjer af mod
V. og c. 3 à 4 km længere nede falder i Fjorden
ved Rombaksbotn. Ofotbanen overskærer
Hundalen og gaar langs efter Norddalen paa Vest-
og Nordsiden af Fjeldet Kattarat (888 m). I
Harjangsfjorden falder den fra N. kommende
Præstjordselv, langs hvilken der fører Vej over
til Gratangen) i Ibestad, og desuden den fra Ø.
kommende Vasdalselv, der i sit nedre Løb, efter
at have dannet Hartvigvandet, kaldes dels
Hartvigelven, dels Elvegaardselven. — Ankenes
Kirke ligger vis à vis Narvik paa Sydsiden af
Indløbet til Beisfjorden. Som Hovednæringsvej
regnes Fædrift og Fiskeri.
b) Evenes Herred. I topografisk
Henseende ligner disse Herreder hinanden; dog er
Fjeldene i Evenes gennemgaaende lavere og
ikke saa vilde som i Ankenes, hvorhos her
findes mere af dyrket Mark. Af Fjeldtoppe kan
nævnes Lilletind (1137 m) i Herredets
nordligste Del og Raankjeipen (1200 m) tæt ved
Ofotfjorden i Herredets sydøstlige Del. Inden for
Evenes har Ofotfjorden kun et Par mindre
Forgreninger, nemlig paa Nordsiden en
temmelig bred, men ikke lang Arm, Bogen, og omtr.
lige over for denne paa Sydsiden en smallere
og endnu mindre Arm Ballangen. I Herredets
vestlige Grænse adskilles Evenes fra Tjeldøen
i Lødingen Herred ved Ramsundet. Evenes
Kirke (O.’s Hovedkirke) ligger paa Ofotfjordens
Nordside nogenlunde midt imellem Bogen og
Ramsund.
Saavel Ankenes som Evenes, men særlig det
sidste Herred, er rigt paa Mineraler og
drivbare Bjergarter. Saaledes findes paa
Ofotfjordens Nordside, hovedsagelig mellem Evenes
Kirke og Harjangen, samt paa Fjordens
Sydside, hovedsagelig mellem Tjeldebotn og
Ballangen, store Partier af den saakaldte
Glimmerskifermarmor-Gruppe med Indlejringer af
Jernmalm og af Marmor. Marmorbrud findes
ved Hekkelstrand og ved Bø, begge i Nærheden
af Ballangen. Jernmalmen er til Dels af samme
Karakter som i Dunderlandsdalen i Mo i Ranen,
men dog ikke paa langt nær saa mægtig som
der. Zink skal findes paa Skovøen i Bogen.
Sølvholdig Blyglans saavel som Kobber skal
ligeledes være paaviste inden for Herredet. Det
synes derfor sandsynligt, at her med Tiden vil
blive ikke lidet af Bjergværksdrift.
(P. N.). M. H.
Oftalmi (gr.), Øjenbetændelse.
Oftalmologi [’åf-] (gr.) er Læren om Øjet
og dets Sygdomme. Allerede fra Oldtiden har
O. været betragtet som en Specialitet, der har
indtaget en særlig Stilling inden for
Lægekunsten. Vel findes der i gl ægypt., ind., gr. og rom.
Lægebøger Fremstillinger af Øjensygdomme og
deres Behandling, men det var dog allerede
dengang hyppig omrejsende Specialister, der
var Øjenlæger. Langt bedre kender vi disse
Øjenlæger fra den nyere Tid, idet det kun var
ganske undtagelsesvis, at Lægerne kendte noget
til Øjensygdomme, og selv Kirurgerne gav sig
kun meget sjældent af dermed. O. stod et Trin
lavere end Kirurgi, og de Øjenlæger,
Okulister, der gav sig af dermed, var som Regel
ganske uvidende og havde kun lært enkelte rent
mek. Helbredelsesmetoder, navnlig
Stæroperationen, saaledes som den udførtes fra Oldtiden
til midt i 18. Aarh. Først i 18. Aarh. begyndte
Kirurgerne at interessere sig for
Øjensygdommene, men det varede længe, inden de
omrejsende Okulister havde udspillet deres Rolle.
Endnu i sidste Halvdel af 18. Aarh. hjemsøgtes
Skandinavien af adskillige af dem.
Det er navnlig de fr. Øjenlæger, der i den
første Halvdel af 18. Aarh. gør O. videnskabelig,
og i Skandinavien optræder i Midten af 18.
Aarh. de første videnskabelige Øjenlæger: i
Danmark-Norge Georg Heuermann, i
Sverige Acrell og Odhelius.
O. tog nu et stort Opsving, og henimod
Midten af 19. Aarh. havde denne Videnskab naaet
et ret højt Standpunkt, da den pludselig ved
Konstruktionen af Øjenspejlet (Helmholtz
1851) og ved Arbejder af Donders,
Albrecht v. Gräfe o. m. fl. udviklede sig
saaledes, at den i videnskabelig og praktisk
Henseende hurtig naaede ell. endog overgik alle
andre Grene af Lægevidenskaben.
Medens O. saaledes i gl Dage var en
Specialitet, fordi Læger og Kirurger foragtede den og
overlod den til uvidende Charlataner, er den nu
en Specialitet, fordi den fordrer et vidtløftigt
og vanskeligt Studium.
G. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
