Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oftedal, Lars - Og - Ogaden - Ogam - Ogasavara shima - Ogden City - Ogdensburgh - Ogeechee - Ogeri - Oggiono, Marco d' - Ogier le Danois - Oginskij
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Under megen Modstand blev O. ved de ny
Valg for 1892—94 paa ny kaaret. Men denne
Gamg kom han ikke til at møde. Thi
Allehelgenssøndag (1. Novbr) 1891 havde han beredt
sine Bysbørn og det hele Land en sensationel
Overraskelse. Efter Aftensanggudstjenesten i sin
Sognekirke fremstillede han sig nemlig i
Kordøren og aflagde med dramatisk Applomb det
Skriftemaal, at han havde gjort sig skyldig i
»usædeligt Forhold« og derved anstiftet
»Forargeise inden Menigheden«, hvorfor han
erklærede — og dette skete nødtvungent — ikke
fremdeles at kunne blive staaende i sit
Embede. Efter denne Begivenhed blev O. 7. i
samme Maaned suspenderet og en Uge senere givet
Afsked som Præst. Frivillig fratraadte han
Bestyrelsen af sine Stiftelser og øvrige
Foretagender, der overdroges til to Komiteers Omsorg,
en for »Bethania« og en for »Vestlandsposten«
med tilhørende Trykkeri og Forlagsrettigheder.
Sit Stortingsmandat frasagde han sig i Henhold
til Grl.’s § 63. Den for nylig saa mægtige
Prælat havde afsløret sig som en lysten Faun, men
han var dog ingenlunde knust —, saa meget
han end talte derom. Et Vidnesbyrd om hans
Herredømme over Tilhængerne var, at disse
ikke berøvede ham deres Tillid. Med
forbavsende Kraft rystede han Forargelsens Skandale
af sig og var snart atter Forstander for et stort
nyt Bedehus og ivrig virksom som
Opbyggelsesprædikant, Forlægger og Redaktør; han
grundlagde saaledes »Stavanger Aftenblad«,
der udkom fra 1. Septbr 1893 og hurtig
opnaaede en forholdsvis betydelig Udbredelse. Og
ved sin Død var han paa ny blevet Medlem af
Byens Kommunestyre.
O. udfoldede en ikke ringe Produktivitet
ogsaa som Forf. Foruden utallige Bladartikler og
Korrespondancer fra hans Missionsrejser —
navnlig i Ugeskriftet »Bibelbudet« (20
Aargange, 1872—92, og »Vaisenhustidende« (12
Aargange, 1881—92) —, hvori han som Regel
familiært intimt underholder Læseren med sin
Gøren og Laden, fik ham fra Haanden en Del
Opbyggelsesskrifter, en Række novellistiske
Arbejder, der for øvrigt er blottede for enhver
Gnist af litterært Talent, samt nogle
Sangsamlinger, hvoraf »Basunrøst og Harpetoner« (1871)
paa 6 Aar oplevede 13 Oplag. O.’s religiøse
Indflydelse, der en Aarrække sikkert var uden
Sidestykke inden for Landets Gejstlighed, bares
oppe foruden af Respekt for, hvad han
positivt havde udrettet, af en ejendommelig
Veltalenhed, der var fortrinlig skikket til at vinde
og fastholde de bredere Lag af Folket, der ene
flokkedes om ham. Hans Forkyndelse var
bredmundet, ofte brutal i sin Hensynsløshed; han
skyede ikke det dristig folkelige Udtryk eller
den fortrolige Tone, den han anvendte opad
og nedad. Den religiøse Stemning og oprigtige
Naivitet parredes hos ham med en firskaaren
Sans for Livets reelle Værdier; fra det
rørende til det platte var hos ham Vejen ikke lang,
og Fanatismen kunde slaa om i en
Gemytlighed, der undertiden fik et Skær af Humor. De
ideelle Momenter i hans Virksomhed var
uopløselig blandede med en ikke helt alm.
Forretningsfiffighed, Snarraadighed og praktisk
Greb paa at klare hver Dags Vanskeligheder.
Han var en yderst villiestærk Personlighed
uden moralsk ell. intellektuel Ligevægt og
ganske blottet for dybere Kultur. O., der selv
aldrig veg tilbage for Anvendelsen af kraftige
Midler, fik allerede i levende Live sin religiøse
og politiske Optræden belyst i en Flom af
Stridsskrifter.
(K. V. H.). Wt. K.
Og, Konge af Basan i Østjordanlandet,
besejredes efter Sagnet af Israelitterne i
Indvandringstiden. En kæmpemæssig Sarkofag
fremvistes i Rabbat Ammon som hans.
J. P.
Ogaden, et endnu kun lidet kendt Landskab
i det indre af Somali-Halvøen i det østlige
Afrika omkr. Floden Webi Schebelis og dens
Bifloders øvre Løb. Den nordl. Del af Landet er
en tør træløs Steppe, medens den sydl. Del skal
have gode Græsgange med rig Trævegetation.
Beboerne, Somalier, lever som Nomader med
Hornkvæg, Faar, Heste og Kameler. De er
bekendte som røveriske og meget fjendtlige mod
fremmede. Politisk staar det under abessinisk
Overhøjhed. Englænderen James var den
første, der gennemkrydsede det 1885.
C. A.
Ogam, se keltiske Sprog.
Ogasavara shima, se Bonin-Øerne.
Ogden City [’ågdən-’siti], By i U. S. A.,
Stat Utah, ligger ved Foden af
Wabsatsch-Bjergene, 50 km NNV. f. Salt-Lake-City. (1920)
32804 Indb. O. er Centrum for et frugtbart
Agerbrugsdistrikt, og der findes Guld- og
Sølvminer i Nærheden.
G. Ht.
Ogdensburgh [’ågdənzbəg], By i U. S. A.,
Stat New York, ligger ved St-Lawrence-Floden
280 km NV. f. Albany. (1920) 14609 Indb. O. er
et vigtigt Jernbaneknudepunkt og staar i
regelmæssig Dampskibsforbindelse med Havne ved
de store Søer. Der er stor Handel med Korn
og Tømmer og Savskærerier. O. er Sæde for en
rom.-kat. Biskop.
G. Ht.
Ogeechee [o’gi.t∫i.], Flod i U. S. A., Stat
Georgia, udmunder efter et Løb paa 275 km i
Ossabaw-Sund, 20 km S. f. Savannah.
G. Ht.
Ogeri, se Federici, C.
Oggiono [o’dзono] (Oggione, Oggionno,
Ugione), Marco d’, ital. Maler, f. c. 1470 i
Oggionno, d. i Milano 1530(?), var Elev af
Lionardo da Vinci og virkede i Milano. Af hans
Arbejder, der med Undtagelse af enkelte
Ungdomsarbejder i det hele er ret maniererede og
overfladiske, findes største Parten i Brera i
Milano, saaledes »Maria’s Himmelfart«, »Tronende
Madonna«, de nedtagne Fresker fra S. Maria
della Pace (deriblandt »Adam; og Eva« og
»Brylluppet i Kana«), endvidere i S. Sepolcro og
Galeri Crespi (Milano), i Seminario i Venedig
(»Tronende Madonna«); uden for Italien bl. a.
i Berlin, Louvre og London, En Række gl
Kopier (flere i og ved Milano, i Londons Akademi
og i Petrograd) efter Lionardo’s Nadverbillede
henføres i Reglen til O.
(A. R.). A. Hk.
Ogier le Danois [o’зie-l-da’nwa], se
Holger Danske.
Oginskij [o’ginjski], en gl litauisk
Adelsslægt. Grev Michael Casimir O.
(1731—99), Storhetman i Litauen, stillede sig 1771 i
Spidsen for Modstanden mod Rusland og maatte
derfor flygte fra Landet, men fik 1776 Lov at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
