- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
427

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oidipus - Oidium - Oignon - Oil City - Oileus - Oil River District - Oineus - Oinomaos - Oinonen, Mikko - Oisans - Oise (Flod) - Oise (Dept) - Oissel - Oite - Ojama - Ojetti, Ugo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hinanden; det er næppe muligt at udrede disse,
da Sagnet kun er overleveret i den stærkt
bearbejdede Form, det har antaget under
Digternes Behandling. O. synes fra først af at have
været en chthonisk Guddom; Sagnet indeholder
desuden Træk, der synes at tilhøre et gammelt
Folkeeventyr, og som genfindes i andre
Fortællinger i og uden for den klassiske Verden.
Navnet tydedes i Oldtiden som sammensat af de
to Ord »svullen« og »Fod«. Det er muligt denne
(næppe rigtige) Afledning, der har givet
Anledning til Fortællingen om, at O.’s Fødder blev
lemlæstede, da han som lille Barn skulde
udsættes, (Litt.: Carl Robert, »Oidipus«,
I—II [Berlin 1915]).
C. B.

Oidium Lk., Slægt af Hyphomycetes; de
fleste herhenhørende Arter er Konidieformer
af Meldugssvampe, saaledes den berygtede
Vin-Meldug, O. Tuckeri o. fl. a.; se
Meldugfamilien.
C. F.

Oignon [å’njå], se Ognon.

Oil City [’å^i£-’siti], By i U. S. A.,
Pennsylvania; ligger ved Alleghany-Floden 110 km
NNØ. f. Pittsburg. (1910) 15657 Indb. O. har
talrige Petroleumskilder og Raffinaderier.
G. Ht.

Oileus [-læ^us], gr. Sagnhelt, Konge over de
opiuntiske Lokrere, nævnes i den episke
Digtning som Fader til Aias og som Deltager i
Argonauternes Tog.
C. B.

Oil River District [’å^i£-’rivə-’distrikt],
tidligere et eng. Protektorat ved Nigerflodens
Munding, stiftet 1885, fik 1898 Navnet »Niger
Coast Protectorate«:, som 1900 blev forenet med
Syd-Nigeria.
C. A.

Oineus [’å^inæ^us] (»Vinmand«) nævnes i
Homer’s Illade som Konge over Ætolerne i
Kalydon, hvor han først skal have beplantet
Ætoliens Bjerge med Vin (οίνος). Hans
Hustru var Althaia, hans vidtberømte Sønner
Tydeus og Meleagros. Til hans Tid
henføres den kalydoniske Jagt. Ved Troja
førtes Ætolerne af hans Dattersøn Thoas.
H. A. K.

Oinomaos [å^i-] (gr.), Konge i Pisa i Elis paa
Peloponnes. Hans Datter var
Hippodameia, der ægtede Pelops (s. d.).
H. A. K.

Oinonen [’å^i-], Mikko, finsk Maler, f. 1883.
O. har i en Rk. Aar haft Billeder paa
Kunstnergruppen »Septem«’s Udstillinger. Hans Kunst
er blevet til under Indflydelse af moderne
franske Strømninger, til en Begyndelse særlig
Impressionismen. Fortrinsvis Landskabskunst, der
dyrker finsk Natur. Paa den finske Udstilling
i Kbhvn 1919 saas en Del Prøver herpaa (af
smuk, men urolig dekorativ Virkning,
»Parklandskab« [Kunstmus. i Helsingfors]), ogsaa et
dygtigt Kvindeportræt, et farveskønt »Modne
Æbler« m. v. Paa Göteborg-Udstillingen 1923
var O. repræsenteret med en Del Værker fra
1919—22, hvoriblandt »Nature morte«
[Kunstmuseet i Helsingfors).
A. Hk.

Oisans [wa’zã], bjergrigt Landskab i
Dauphiné, hører til det fr. Dept Isère, omfatter en
Del af de cottiske Alper og gennemstrømmes
af Romanche, hvis Dal er berømt for sin vilde
Skønhed. Højeste Toppe er Barre des Ecrins
(4103 m) og Meije (3987 m). Hovedbyen er Le
Bourg d’O.
Se Mont Pelvoux.
(M. Kr.). E. St.

Oise [wa.z], Flod i det nordøstlige Frankrig,
udspringer i de belgiske Ardenner, men træder
kort efter ind i Frankrig og flyder i sydvestlig
Retning, til den efter et 305 km langt Løb
naar højre Bred af Seine ved Conflans Ste.
Honorine. Af større Tilløb modtager den Aisne
fra venstre:. Ved Chauny bliver den sejlbar og
staar ved Kanaler i Forbindelse med Somme,
Sambre, Escaut og Aisne. Den er delvis
kanaliseret, og paa en Strækning af 30 km følges
den af en Sidekanal. I Verdenskrigen
udkæmpedes paa Bredderne af O. svære Kampe, især
i Marts—Oktober 1918.
E. St.

Oise [wa.z], Dept i det nordlige Frankrig,
Landet N. f. Paris, 5855 km2 med (1921) 387760
Indb. (mod 411028 i 1911). Det er for største
Delen et frugtbart Sletteland, der kun afbrydes
af bakkede Egne (indtil 250 m) mod N. I de
nordvestlige og sydøstlige Distrikter findes
betydelige Mosearealer. Dept afvandes af Oise og
dens Tilløb (Aisne o. a.), den nordlige Del af
Somme. Henved 1/5 er skovklædt; betydelige
Skove findes ved Compiègne, Ermenonville,
Hallate, Chantilly o. a. St. Agerbruget staar
højt; foruden Korn, navnlig Hvede, dyrkes
Sukkerroer, en Del Havesager, Hør og Hamp,
megen Frugt, der finder Anvendelse til en
fortrinlig Cider. Omtr. Halvdelen af Befolkningen
beskæftiges ved Industrien, navnlig Fabrikation
af Tørv; men ogsaa Jern-, Porcelæn- (i Creil),
Sukker-, Uld-, Bomuld- og Silkeindustrien er
betydelig. For Kniplingsindustrien er Chantilly
Midtpunktet, som Beauvais er det for Tæpper
og Possementvarer. Handelsomsætningen lettes
af et tæt Jernbanenet, der samles i det
nærliggende Paris. Dept deles i 4 Arrondissementer:
Beauvais, Clermont, Compiègne cg Senlis, 35
Kantoner og 701 Kommuner. Beauvais er
Hovedstaden. — Under Verdenskrigen var O.
to Gange oversvømmet af tyske Tropper,
nemlig Aug.—Septbr 1914 og Juni—Oktbr 1918.
(M. Kr.). E. St.

Oissel [wa’sæl], By i det nordlige Frankrig,
Dept Seine-Inférieure, ved venstre Bred af
Seine og S. f. Rouen, 4480 Indb., Fabrikation
af Maskiner, Bomuldsgarn og Bomuldstøj.
E. St.

Oite [’å^ite.] (Öta), Oldtidsnavn paa et Bjerg
i Grækenland paa Grænsen mellem Thessalien
og Mellemgrækenland, SV. f. den maliske Bugt.
Det svarer nærmest til det nuværende
Katavothra. Mellem O. og den maliske Bugt førte
Passet ved Thermopylai.
H. H. R.

Ojama, se Oyama.

Ojetti [å’jet.i], Ugo, ital. Forf. og
Journalist, f. i Rom 15. Juli 1871. Som Medarbejder
ved kendte ital. Dagblade, som La Tribuna,
Il Giorno, Il Corriere della sera, La Stampa
o. fl., har han gjort sig kendt som en dygtig
Journalist, ligesom han ogsaa er en skattet
Konferencier. Ved talrige Rejser i Udlandet
har han ved Selvsyn lært fremmede Skikke og
Kultur at kende, og Resultatet heraf er Bøger,
som: Alto e basso Egitto (1898), Stati Uniti
d’America
(s. A.), Scandinavia (1899),
Esposizione di Parigi (1900), L’Albania (1901) etc.
Desuden har han skrevet flere kunstkritiske og
litterære Arbejder, som Alla scoperta dei
letterati
(1895), Ritratti d’artisti italiani (1911), I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free