- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
442

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ólafsson, Magnús - Ólafsson, Páll - Ólafsson, Stefán - Ólafsvik - Olai, Ericus - Olancho - Olathe - Olaus Magnus - Olaus Petri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Wormium). Af hans Skr kan nævntes Speeimen
lexici runici
, udg. af Worm 1650, samt hans
ejendommelige og vilkaarlige Redaktion, af
Snorre’s Edda, der er fulgt i Resen’s Udgave
(Laufásedda). Han fortolkede ogsaa
Skjaldevers. (Litt.: J. Þorkelsson, »Digtningen
paa Island i 15. og 16. Aarh.«).
F. J.

Ólafsson [’o^u.lafså.n], Páll, isl. Lyriker, f.
8. Marts 1827, d. 23. Decbr 1905. Han nød først
Undervisning i Hjemmet hos sin Fader,
Digteren og Præsten Olafur Indriðason. Nogen
højere Undervisning fik Ó. derimod ikke, og han
har altid levet som Landbruger længst paa
Gaarden Hallfreðarstaðir i Norður-Múla-Syssel,
men allerede omkr. 1870 blev han for sine lette
og flydende smaa Digte kendt paa Island. Hans
Digte gik fra Mand til Mand; de blev udgivet
i 2 Bd, »Ljóðmæli« (1899 og 1900). Ó. har en
medfødt poetisk Begavelse og større Humør
end nogen af hans samtidige paa Island. Han
er altid naturlig og ligefrem og har et sjældent
Herredømme over Sprog og Rim. Han digter
mest om de daglige Forhold og Omgivelser,
friske og følsomme Digte om sin Hustru og
Børn, spøgefulde Rimbreve til sine Venner, ell.
han priser den venlige Natur og den
velsignede Sommersol, sine gode Rideheste og ikke
mindst den saliggørende Vin og Vennen
Bacchus. (Litt.: Poestion, »Isl. Dichter der
Neuzeit«: Olaf Hansen, »Ny-islandsk Lyrik«;
samme, »Udvalgte islandske Digte«).
B. Th. M.

Ólafsson [’o^u.lafså.n], Stefán, isl. Digter
og Præst, f. c. 1620, d. 1688. Ø. blev Student
1642 fra Skalholt Skole og rejste Aaret efter
til Kbhvn; her blev han nøje knyttet til Ole
Worm og bragtes derved tillige ind paa
Studier af og Beskæftigelse med den gl. Litteratur.
Dog blev hans Virksomhed i saa Henseende af
ringe Betydning; han oversatte bl. a. Snorre’s
Edda paa Latin. Efter at have faaet teologisk
Attestats 1648 rejste han tilbage til Island og
blev Aaret efter Præst til Vallanes (Mula-Syssel,
østlige Island); dette Kald indehavde han til
sin Død. Ó. oversatte paa Islandsk Kingo’s
Morgen- og Aftensalmer (trykte 1686), men han
er mest kendt for sine lyriske Digte, samlede
og udgivne bedst af J. Thorkelsson, »Kvæði«
(I—II, udg. af det isl. litt. Selskab 1885—86,
med en udførlig Biografi af Digteren). Ó. er en
af de betydeligste isl. Digtere i Middelalderen.
Skønt fl. især af hans moraliserende og
halvgudelige Digte nu ikke mere læses, er der en
stor Del af hans Sange og Vers, der p. Gr. a.
deres satiriske og humoristisk-muntre Tone er
særdeles morsomme: han har haft Evne til at
aflure sine Medmennesker deres komiske og
svage Sider og forstaar at gengive deres
Tanker og Tale paa en træffende Maade. Ó. havde
let ved at digte og improvisere. Han skal være
bleven melankolsk i sine ældre Aar. Der findes
ogsaa Digte af ham, der svarer til en tung
Stemning; her træffer han ofte smukke og
mærkelig bløde Toner.
F. J.

Ólafsvik [’o^u.lafs’vi.k], Handelsplads og
Fiskevær paa Island, yderst paa Snæfellsnes’
nordlige Side ved Bredebugten. O. har (1910)
525 Indb. og bebos næsten udelukkende af
Fiskere. I 18. Aarh. og i 1. Halvdel af 19. Aarh.
dreves der fra Snæfellsnes indbringende
Fiskerier, som senere næsten ophørte, saa
Fiskeværene affolkedes, men i de sidste Aar er der
atter en betydelig Fremgang.
(Th. Th.). B. Th. M.

Olai, Ericus, d. s. s. Erik Olsson.

Olancho [å’lant∫å], Dept i den nordøstlige
Del af den mellemamerikanske Republik
Honduras, c. 27000 km2, omfatter øvre Rio de
Patucas Afløbsomraade og er bjergfuldt og for
en stor Del skovklædt. Der udvaskes noget
Guld af Indianerne, men Befolkningen ernærer
sig væsentligst ved Kvægavl. Hovedstaden
Juticalpa har c. 9000 Indb.
G. Ht.

Olathe [ou’£eiþi?], By i U. S. A., Kansas,
ligger ved Kansas-Floden, er
Jernbaneknudepunkt og har Døvstummeinstitut. (1910) 3272
Indb.
G. Ht.

Olaus Magnus, se Magnus, Olaus.

Olaus Petri, den mest fremragende af
Reformatorerne i Sverige, med det sv. Navn Olof
Pedersson
, f. 6. Jan. 1493 i Ørebro, d. 19.
Apr. 1552. O. P. studerede i det mindste siden
1516 ved tyske Universiteter og kom s. A. til
Wittenberg, hvor han kom i nær Forbindelse
med Luther og blev en varm Tilhænger af
denne. 1519 kom han tilbage til Sverige og var
Kansler hos Biskop Matthias i Strängnäs, der
1520 gav ham Diakonindvielsen. Fra denne Tid
daterer sig de første sikre Underretninger om
O. P.’s reformatoriske Virksomhed i Sverige;
de store protestantiske Grundprincipper
fremtræder allerede nu hos ham. Paa
Valgrigsdagen i Strängnäs 1523 blev Gustaf I opmærksom
paa O. P. og foranledigede, at han 1524 blev
Sthlm’s Bys Sekretær, hvilket Embede han
beklædte indtil 1531. I dette Tidsrum prædikede
O. P. livligt imod den gl. Kirke og begyndte
snart at udfolde en omfattende litterær
Virksomhed i reformatorisk Øjemed. 1526 oversatte
han Ny Test. paa Svensk, et Arbejde, der blev
af gennemgribende Bet. for sv. Kultur
overhovedet. Med Aar 1527 begynder O. P. en
Virksomhed som Polemiker i religiøse
Stridsskrifter og veksler saadanne med Kanniken i
Upsala Peder Galle og med den danske Povl
Helgesen. Aar 1529 antager O. P.’s Virksomhed
saa at sige en mere positiv Karakter; det gjaldt
nu efter Vesterås Rigsdag, at give de ny
kirkelige Forhold i Sverige et fast og bestemt Præg,
og O. P. forfattede nu bl. a. Kirkehaandbogen
(Gudstjenestens Ordning), Postiller m. m. og
udgav en Salmebog. I den egl. Reform
virksomheds Periode brød O. P. personlig med den gl.
Kirke ogsaa derved, at han, skønt Diakon, 1525
indgik Ægteskab. 1531 blev O. P. Kongens
Kansler, og dermed er hans religiøse og
kirkelige Forfattervirksomhed i det væsentlige
afsluttet. Som Kansler havde han ikke Held med
sig, og han afgik allerede 1533. Lidet synes han
at have passet for Gustaf I’s hensynsløst
praktiske Politik, og Gustaf I sagde om ham, at han
egnede sig til Kansler embedet »som en Ko til
at spinde Silke«. I de senere Aar af 1530’erne
skrev O. P. sin særdeles fortjenstfulde
»Svenska Krönika«. Denne Sveriges Historie er
grundet paa dybe Forstudier og udmærker sig ved
Skarpsyn og en for den Tid ret sjælden
Upartiskhed (udgiven senest af J. Sahlgren 1917).
Forholdet til Gustaf var imidlertid blevet spændt
— O. P. sympatiserede ikke med Gustaf I’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free