Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olba - Olbernhau - Olbers, Heinrich Wilhelm Matthias - Olbia - Olbrich, Joseph - Oldach, Julius - Oldbury - Olde, Hans (Johannes) Wilhelm - Olden - Oldenaar - Oldenbarneveld, Jan van
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Olba [’ålba], By i Kilikien i Oldtiden, efter
Sagnet anlagt af Aias, Søn af Teukros. Den
havde et Tempel for Zeus.
H. H. R.
Olbernhau [’ålbərnha^u], Flække i Fristaten
Sachsen, Kreishauptmannschaft Zwickau, nær
den bøhmiske Grænse ved Flöha, med (1910)
9681 Indb., Legetøjsfabrikation, Jernstøberi,
Trævarefabrikation, Svovlkilde med Bad.
(Joh. F.). O. K.
Olbers [’ålbərs], Heinrich Wilhelm
Matthias, tysk Læge og Astronom, f. 11.
Oktbr 1758 i Arbergen, d. 2. Marts 1840 i
Bremen, studerede Medicin i Göttingen og nedsatte
sig 1781 som praktiserende Læge i Bremen
efter at have promoveret med Afhandlingen
De oculi mutationibus internis (1780). Tidlig
begyndte O. at beskæftige sig med Astronomi,
beregnede og observerede Solformørkelsen 9. Jan.
1777 og Kometen fra 1779, opdagede Kometen
fra 1796, den periodiske Komet fra 1815, der
bærer hans Navn, og Kometen fra 1817. I det
hele var det fornemmelig Kometastronomien,
O. dyrkede, og hvori han var Datidens første
Autoritet. Ikke blot forbedrede og lettede han
Observationerne af Kometerne, men han gav i
sin Afhandling: »Ueber die leichteste und
bequemste Methode die Bahn eines Cometen zu
berechnen« (1797) den første strenge Metode til
at beregne en Kometbane. Men ogsaa andre
Grene af Astronomien dyrkede han; genfandt
Ceres, opdagede Pallas 28. Marts 1802 og Vesta
29. Marts 1807, beskæftigede sig med
Stellarastronomien og Fotometri. Som sin største
Fortjeneste af Astronomien nævnte han selv at
have vundet Bessel for denne Videnskab. O.’s
talrige Publikationer i Fagskrifter samt hans
Brevveksling med Gauss o. a. samtidige er
udgivne af C. Schilling: »W. O. Sein Leben und
seine Werke« (I—III, 1894 ff.), hans
Brevveksling med Bessel har A. Erman udgivet i 2 Bd
(1852). W. Schur og A. Stichtenoth har
beregnet og udgivet O.’s 1795—1831 i Bremen
udførte Kometobservationer (1899). I Bremen er
der 1850 rejst en Marmorstatue af O., udført
af Steinhäuser.
J. Fr. S.
Olbia [’ålbia], se Borysthěnes.
Olbrich [’ålbreK], Joseph, østerr. Arkitekt,
f. 1867 i Troppau i Schlesien, d. 1908. Uddannet
ved Akademiet i Wien, senere Medarbejder
hos O. Wagner blev han en af de ivrigste
Foregangsmænd for Forsøgene paa at skabe en
ny, helt moderne Stil. Efter at have bygget
Secessionisternes Udstillingsbygning i Wien 1898
virkede han fra 1899 som Prof. i Darmstadt,
hvor han byggede sit eget Hus med moderne
Interiører i Darmstadter Kunstnerkolonien, siden
Udstillingen 1906—07 og Düsseldorfer
Baugesellschafts Varehus 1907—08. Bl. hans litterære
Arbejder kan fremhæves »Architektur« (1901—11),
»Neue Gärten« (1905), »Der Frauen Rosenhof«
(1907).
C. A. J.
Oldach [’åldak], Julius, tysk Maler, f. 17.
Febr 1804 i Hamburg, d. 19. Febr 1830 i
München. Han studerede (under Hardorff og paa
Dresdens Akademi) og virkede i Hamburg
og München. Hans ærlige Kunst med dens
overordentlig indgaaende Redegørelse (ogsaa
udmærkede Miniaturer) og ret tørre maleriske
Foredrag blev ved nyere Efterforskninger atter
fremdragen af Forglemmelsen; maaske viser
hans Blyantstegninger (Portrætter, Landskaber
m. v.) allerbedst hans tiltalende og paalidelige
Kunstnerfysiognomi. O.’s Kunst kan nu studeres
godt i Hamburgs Kunsthalle, der bl. a. ejer
»Mefisto og Studenten«, det fortrinlige
Miniaturbillede »Familien, Oldach’s Stamtræ«,
»Hamburgs Johanniskirche« (1829, Berkheyde’s Smag),
en Del Portrætter (Selvportræt, det
udmærkede »De to Tanter« etc.) m. v. (Litt.: A.
Lichtwark, »J. O.« [1899]).
A. Hk.
Oldbury [’ou.£dbəri], By i det sydvestlige
England, Worcestershire, tæt V. f.
Birmingham ved Birmingham Kanal, ved den sejlbare
Teme, har betydelig Jernindustri, navnlig
Jernbanevogne, Værktøj og Støbegods og
desuden Fabrikation af Kemikalier og Lerrør. I
Omegnen findes Kul, Jern og Kalksten. (1921)
36900 Indb.
(M. Kr.). G. G.
Olde [’åldə], Hans (Johannes)
Wilhelm, tysk Maler og Raderer, f. 27. Apr. 1855
i Süderau (Holsten), d. 25. Oktbr 1917 i Kassel.
O., der uddannedes i München under Löfftz,
i Paris i École Julien, hørte til den nyere tyske
Kunsts Gennembrudsmænd; han stod saaledes
ogsaa i sin Tid Tidsskriftet »Pan« nær.
Foruden Malerier, Kvægbilleder (»Holstensk Tyr«
i Dresdens Galeri), Portrætter etc. har han
udført fremragende Raderinger, saaledes
Portrætterne af Nietzsche og Cl. Groth. Han blev
Direktør for Kunstakademiet i Kassel.
A. Hk.
Olden kaldes Frugten af Bog og til Dels Eg.
Medens O. nu kun bruges til Frembringelse af
Planter og, enkelte Steder i Udlandet, til
Fremstilling af Olie, spillede den tidligere en
fremragende Rolle som Føde for Svin, saaledes at
endog Skovenes Beskatning i Danmark
fastsattes (1688) derefter; det Stykke Skov, som ved
sin O. kunde ernære 24 3-Aars Svin, blev sat til
1 Td Skovskyld.
C. V. P.
Oldenaar kaldes de Aar, i hvilke Bøgen
(nogle Steder ogsaa Egen) bærer rigelig Frugt;
O. indtræder oftest Aaret efter en varm, tør
Sommer med rigeligt Sollys især i
Forsommeren, idet Bøgen da frembringer saa meget
organisk Stof, at der bliver et Overskud til
Frugtdannelsen. Et O. kan forudses allerede
Efteraaret forud, idet de Knopper, som indeholder
Blomster, er meget tykkere og mere butte end
de sædvanlige spidse Bøgeknopper. Det siges
ofte, at O. indtræder med omtr. 5 Aars
Mellemrum; men en saadan Regelmæssighed findes
slet ikke i danske Skove; efter et ualmindelig
rigt O. 1869 bar Bøgen saaledes mere ell.
mindre rigelig Frugt i Aarene 1873, 1875, 1877, 1879,
1881, 1882, 1884, 1885, 1886, 1888, 1897, 1900,
1906, 1909, 1915 og 1918; i adskillige af disse
Aar har Bøgens Blomster dog taget nogen
Skade af Frost o. l., saa at Frugtsætningen
ikke er bleven stor nok til at udtømme Træets
Overskud af Oplagsnæring.
C. V. P.
Oldenbarneveld [’å£də(n)’barnəfælt] (eller
Barneveld), Jan van, holl. Statsmand, f.
25. Septbr 1547 i Amersfoort (Prov. Utrecht),
d. 13. Maj 1619 i Haag, tilhørte den gl. og
ansete Familie O. og var ogsaa paa mødrene Side
af hæderlig patricisk Afstamning; det er derfor
urigtigt, naar hans Fjender paastod, at han var
af lav og simpel Herkomst. Efter ved flittige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
